Side 3 av 4 Først 1234 Siste
Viser søkeresultater 21 til 30 av 31
  1. #21
    Medlem siden
    Dec 2009
    Sted
    Rogaland
    Alder
    33
    Meldinger
    253

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Sitat Opprinnelig skrevet av gunnda Vis post
    Hold deg mest mulig i RO, og gå NED på stoffskiftemedisinen din....kun "førstehjelp".
    Er enig i at dette minner om for lite stress hormon.
    Håper inderlig du får svar og hjelp...
    Bet i det sure eplet og tok taxi til legevakten da jeg fikk et ekstra heftig "anfall". For første gang i mitt liv har jeg følt behov for legevakt.... Følte meg uvel på venterommet, ble iskald på hendene og kjempevarm i ansiktet + de "vanlige" symptomene. Selvfølgelig helt fin inne hos legen, som konstanterte at jeg har angst. Så får jeg vel bare vente på de prøvene... Takk for råd Gunnda, jeg prøver å holde meg i ro, men det er som regel da jeg får "anfall" men det hjelper med bevegelse, da "snapper" jeg utav det, regner med det er pga bedre blodtilførsel... Nå skal jeg prøve å sove

  2. #22
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Smile Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Sitat Opprinnelig skrevet av Rosin Vis post
    Følte meg uvel på venterommet, ble iskald på hendene og kjempevarm i ansiktet + de "vanlige" symptomene. Selvfølgelig helt fin inne hos legen, som konstanterte at jeg har angst.
    Hej søde Rosin

    Man skal ikke glemme, at selv om man udvikler en angstneurose (jeg ikke ved om du har), er den altid en hormonel reaktion på "et eller andet". Havde du stresshormonerne i tilstrækkeligt niveau til rådighed, ville det hormonale feedback forhindre anfaldene i at udvikles, så lad dig (for Guds skyld) ikke overtale til troen på, at du fejler et eller andet psykisk. Det tør jeg lægge mit hoved på blokken for, at du ikke gør!

    Du har nok drevet røvdrift på dig selv i den periode du beskriver i din egen tråd, hvor du (med sygdommen i bagagen) alligevel formåede at gennemføre en masse med uddannelse og i privatlivet, som ellers kan (næsten) tage livet af en frisk person, som jeg ser det ud i verden hver eneste dag. Og nu skal prisen betales. Men om den betales med ny ("psykisk") diagnose, eller om du lærer af det du har oplevet hidtil - er helt og aldeles op til dig selv at træffe beslutningen om.

    Hvis du går med til en psykiatrisk diagnose - bliver det en Golgotha-vandrig senere at komme ud af den igen, da dine efterfølgende behov for lægelig assistance for stofskiftesygdom kan blive (af lægerne) ført ind i kategorien "psykiske forstyrrelser". Det bliver man ikke rask af, og da slet ikke når man har ongoing stofskiftesygdom. Det er du nødt til at være opmærksom på, før du går videre og søger lægehjælp for disse anfald du her beskriver. Prisen for det, kan være umådelig meget højere end den pris for "hensynsløs" indfrielse af krav til uddannelse, eksamener, flytning (var det vist) m.m. du har så (ellers) flot præsteret i den sidste tid.

    Jeg har kun et forslag til dig og det er selverfaret OG effektivt, dog kun for mennesker, der ejer evnen til selverkendelse, hvilket er jo ikke en selvfølge for alle. Du er nødt til at erkende og erkende beslutsomt, erkende fast og erkende trods indre modstand (angsten som "forsvarer" sin sejr over dig), at uanset, at du føler dig lammet fra halsen og nedefter, kan ikke få luft, kan ikke mærke dine ben eller føler at hjertet om et lille øjeblik holder op med at slå: at det er angsten som driver showet! Ikke kroppen. Når psyken er for robust til at rammes, rammes kroppen.

    Du dør ikke!

    Du skal også vide, at det er (overvejende) robuste mennesker med stærk selvbevidsthed, målrettede og ikke "nemme ofre" for problemer med selvværd, ikke nemme ofre for mindreværdskomplekser eller anden tvivl på sig selv, som "angribes" af angstens fysiske manifestationer, hvor de psykologiske, emotionelle følelser af "bare angst" er nærmest altid totalt fraværende.

    Det er en mulighed, at når du konstaterer, at du psykisk ikke føler dig anderledes end før (dvs. OK), at du netop derfor "logisk" tror, at der må være noget galt med dit fysiske helbred når du får så mange fysiske symptomer. Her er din logiske sans en fjende, der skubber dig direkte i fælden.... hvor angsten venter på dig. Du bliver nødt til at modstå "logikken" her og ignorere det du ellers altid har lært om netop at 2+2 er altid 4. Det er det ikke nødvendigvis når angsten bestemmer.

    Men du kan sætte dine kundskaber og arbejdsmetoder, der har ført dig gennem studierne - i arbejde med at nærstudere alt du får frem ved at søge på følgende frase: "physical manifestations of anxiety" og jeg kan love dig for, at du vil gå bagover af forbavselse over, hvad angsten kan få os til at tro på, hvis vi ikke er rustet til at møde den med pure viden.

    Jeg lover dig, Rosin at du dør ikke! Jeg kan også love dig (det tør jeg godt), at tager du kontrollen tilbage (gennem (selv)erkendelse og viden), vil du ikke blive til et offer for tilsvarende igen. Hormoner eller ikke hormoner. Jeg har nemlig oplevet præcis det samme for omkring 34 år siden, og gæt en gang.... siden har jeg ikke oplevet skyggen af sårbar psyke, uanset hvad livet har budt på. Erkendelsens power er enorm, når blot erkendelsen er velunderbygget (viden) og egen selvbevidsthed anerkendt, respekteret uden øvre grænse og selvværdet er intakt. Det ved jeg godt du kan! Desuden har du alt at vinde og intet at tabe.

    Verdens viktigste (i denne situation) søgefrase er: "physical manifestations of anxiety"

    Verdens næst-vigtigste (iflg. mig) søgeemner er:


    Disse har reddet mit liv dengang, hvor jeg havde det præcis lige som du, Rosin. Det er den eneste "teknik" (jeg kender), som egner sig til en effektiv "selv-hjælp" i overensstemmelse med sit eget selv, uden indblanding af andres (terapeuternes) holdninger og deres forestillinger om, hvem man egentlig er, hvad man burde kunne og hvad der er bedst for een selv. Mange af dem (terapeuter) projicerer egne problemer ind i den behandling de udbyder og har flere lig i lasten end deres patienter. Særlig de robuste patienter virker som en rød klud på de fleste terapeuter og de helmer ikke, før de har svækket de robuste nok til at passe med "standarderne" ude i samfundet. I disse cases er selvhjælp langt at foretrække. (Er der nogen, som føler sig udfordret af mig og generelt ikke er enige med mig omkring "selv-hjælp" og metoderne dertil - please, start anden tråd om det, i stedet for at kapre Rosin's.)

    Håber du kan bruge noget af det til noget (godt) Rosin.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #23
    Medlem siden
    Dec 2009
    Sted
    Rogaland
    Alder
    33
    Meldinger
    253

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Takk for langt svar, Anisa!! Jeg skulle gjerne skrevet et like langt svar, men hodet er ikke helt på plass for tiden. Jeg har kjøpt boken til Frankl men lesingen går litt tregt for øyeblikket, og så liker jeg å forstå alt så oppslagsverket er også flittig i bruk ;) Tanken om at alt har mening kan jeg godt like!
    Det kommer noe godt utav dette også, om jeg ikke ser det akkurat nå..
    Jeg tenker at om det er angst så er det greit, det skal jeg klare å leve med (takk gud for at jeg ikke har sosial angst, jeg eeelsker andre mennesker ;)) men uansett SKAL jeg gjøre mitt ytterste for at kroppen er i best mulig form.
    De siste dagene har jeg ikke lenger "anfall" på dagen, men har i stedet blitt svimmel konstant. Uansett hva jeg gjør, om jeg sitter helt i ro, snurrer verden. Merkelig.... Og jeg opplever fremdeles at kroppen og hodet "forsvinner" i det jeg holder på å sovne. Ubehagelig, men så er jeg blitt ganske vandt etterhvert..
    Jeg er forvirret i forhold til Dr.Wilson vs. Dr.Lam. Dr.Lam er i utgangspunktet imot bruk av binyreekstrakter og hormoner, men for C, B5 og D-vitamin, og Glutathione,blandt annet. Han mener hormoner helst ikke bør brukes. Har også bestilt boken til Wilson, men føler egentlig jeg har kjørt meg selv i grøften og trenger en dyktig behandler, selv om lommeboken sier NEEEEEEEI.

    Dagene går, jeg har null energi, føler meg som en "levende død"..... Det irriterer meg at jeg ikke en gang har nok energi til å ta tak i min egen situasjon. Da hadde det vært litt enklere..

  4. #24
    Medlem siden
    Dec 2009
    Sted
    Rogaland
    Alder
    33
    Meldinger
    253

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Psssst Anisa, jeg følte meg myyye bedre etter å ha lest innlegget ditt...

  5. #25
    Medlem siden
    Feb 2010
    Sted
    Danmark
    Alder
    53
    Meldinger
    3,359

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Hej Rosin
    Jeg har lige læst din tråd igen og tænker på, hvordan du mon sover?

    ... Selv synes jeg, der er meget få ting i verden, der heler både fysiske og psykiske dårligdomme som god søvn

    Nielsigne

  6. #26
    Medlem siden
    Dec 2009
    Sted
    Rogaland
    Alder
    33
    Meldinger
    253

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Hei Nielsigne!

    Jeg eelsker å sove og gjør mest mulig av det ;)
    Men har prøvd å unngå å hvile middag pga en råd fra en lege om at middagshvil ikke er gunstig. Rådet ble gitt i sammenheng med at jeg er uopplagt og sliten. Prøve å legge meg før ti, men samtidig er det fra ti-tolv jeg får mest utav dagen (er mest våken), men prøver å snu døgnrytmen. Nå skulle jeg ligget i seng, fyy meg! ;)

    Jeg et stort behov for å legge meg nedpå ila. dagen, jeg klarer å la være men ender opp med å gå rundt i en slags vegetiv og lite produktiv tilstand, som om jeg sover uansett.. da må det vel være bedre å legge seg nedpå en time??

    Prøver også å sove 8-10 timer hver natt. Har en helt sort rullgardin som hjelper på..

  7. #27
    Medlem siden
    Feb 2010
    Sted
    Danmark
    Alder
    53
    Meldinger
    3,359

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Oj oj oj ...

    Man må da sove til middag nogle gange ... det kan betyde, at man ikke bliver overtræt, så man ikke kan falde i søvn senere. Det er i hvert fald min erfaring.

    Til gengæld kræver det - i hvert fald for mig - stor selvbeherskelse for ikke at sidde oppe for længe og bare glo eller kaste mig over diverse pligter. De skal jo gøres - men det burde så være på et andet tidspunkt. Men da orker jeg ikke, for da er jeg for træt, fordi jeg har siddet oppe og gloet (ca. sådan ser jeg ud sent om aftenen)
    eller rendt rundt og lavet alt muligt.

    Jeg tror, vejen frem er at gå fra det hele og går så i seng. Jeg selv kan godt have et hyr med at sove alligevel og skal ha' skaffet mig noget melatonin, som min mave ikke vil protestere over (jeg har problemer med mange hjælpestoffer m.m.) Men melatonin virker godt, når det virker ... Når man har tid til at "sove det ud" så at sige. (Ellers kan man være lidt søvnig af det dagen efter.)

    Men man behøver jo ikke være syg på nogen måde for at få nogle ret store problemer af både fysisk og psykisk art hvis man ikke sover nok ... Og man kan ligefrem få symptomer, der ligner egentlige sygdomme.

    Så selvom vi hygger os vældig kl 22 -24 så må vi se at komme i gang med at sove i stedet Måske er man nødt til at gå endnu tidligere i seng for at ramme det tidspunkt, hvor man egentlig har brug for det - og før, man blir pepset ?

    ...ikke så morsomt. Men så en dag, når man er kommet over det værste søvnunderskud (eller underskud på kvalitetssøvn?) kan man vel klare at være lidt længere tid oppe

    Jeg læste engang noget af den danske helseguru Julia Vøldan, som blandt andet skrev, at man skulle ta' og gå til køjs, når det blev så mørkt, at man fik brug for at tænde elektrisk lys. Det er måske så meget igen ... Men der er vel et eller andet om, at vi ikke er lavet til at sidde der i lyset af alle vores elektriske lamper og apparater om natten

    Nielsigne

  8. #28
    Medlem siden
    Dec 2009
    Sted
    Rogaland
    Alder
    33
    Meldinger
    253

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Nielsigne, takk for svar! Jeg har tenkt å skaffe melatonin, spesielt den siste tiden har jeg fått trøbbel med å sovne.

    Ellers har jeg fått svar på spyttprøven min og lurer igrunnen på om noen av de merkelige symptomene mine kan forklares her:
    Resultatet: måling 1: 4,8 (12-22) Lav
    måling 2: 5,4 (5-9) 0,4 over nedre grense
    måling 3: 3,2 (3-7) 0,2 over nedre grense
    måling 4: 0,5 (1-3) Lav

    Total daily cortisol: 13,9 Lav (21-41)

  9. #29
    Medlem siden
    Feb 2007
    Sted
    Vestfold
    Alder
    67
    Meldinger
    1,063

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Bare når det gjelder å være i ro...Da jeg ble syk av binyrene hadde jeg ikke krefter, men fikk samtidig en indre uro som gjorde at jeg innimellom måtte slepe meg over gulvet...var nok til å "roe ned" til neste "rastløshet" kom....
    Fysisk aktivitet skal en unngå....200 meter er nok (når en klarer). Peatfield.
    Har du tenkt over holdningen din. Forandra? (min ble).
    Lite kortisol gir katastrofefølelse....så forklarer vel reaksjonenen dine...ikke angst slik vi tenker når vi hører ordet.
    Nei, jeg tror ikke du har hatt angst, ""bare"" syke binyrer som gir denne vanvittige katastrofefølelsen.
    Det var DEN som vekket meg natt etter natt i ukesvis. Fanget i en "marerittverden".....grusomt. Det er jeg heldigvis kvitt, men sliter lievel forholdsvis mye enda.
    Fra hele mitt hjerte--GOD BEDRING fra nå av til deg!!
    Jeg er en 1952-modell som har vært medlem her siden-07. Diagnose Hashimoto's.
    Medisinert NED kun pga SUBRIMERT TSH i 2007 og BLE ORDENTLIG SYK, syk som jeg aldri i livet tidligere har vært.
    Høsten -09 spyttprøver viser "ADRENAL FATTIGUE". Går på binyrestøtte. Tåler IKKE å kutte det ut.

  10. #30
    Medlem siden
    Mar 2008
    Sted
    Oslo
    Alder
    61
    Meldinger
    5,134

    Standard Sv: Nå er jeg redd, nytt "anfall" som hos øyelegen

    Sitat Opprinnelig skrevet av Rosin Vis post
    Hei Nielsigne!

    Jeg eelsker å sove og gjør mest mulig av det ;)
    Men har prøvd å unngå å hvile middag pga en råd fra en lege om at middagshvil ikke er gunstig. Rådet ble gitt i sammenheng med at jeg er uopplagt og sliten. Prøve å legge meg før ti, men samtidig er det fra ti-tolv jeg får mest utav dagen (er mest våken), men prøver å snu døgnrytmen. Nå skulle jeg ligget i seng, fyy meg! ;)

    Jeg et stort behov for å legge meg nedpå ila. dagen, jeg klarer å la være men ender opp med å gå rundt i en slags vegetiv og lite produktiv tilstand, som om jeg sover uansett.. da må det vel være bedre å legge seg nedpå en time??

    Prøver også å sove 8-10 timer hver natt. Har en helt sort rullgardin som hjelper på..
    Om du har trette binyrer må du sove det kroppen trenger. Høres tullete ut av denne legen å si at det ikke er lurt å sove midt på dagen. De gjør jo det sør i Europa da, og det ser jo ut som om det fungerer for dem! En høneblund er meget oppkvikkende for dem som klarer å sovne på dagen. Har du binyreproblemer er det kroppen, og ikke det kloke hodet som er dronninga og bestemmer i kongeriket ditt! Lytt til kroppen, og følg de behovene den har, ellers går det bare enda raskere nedover med deg!

    De siste dagene har jeg ikke lenger "anfall" på dagen, men har i stedet blitt svimmel konstant. Uansett hva jeg gjør, om jeg sitter helt i ro, snurrer verden. Merkelig.... Og jeg opplever fremdeles at kroppen og hodet "forsvinner" i det jeg holder på å sovne. Ubehagelig, men så er jeg blitt ganske vandt etterhvert.
    For meg (og flere andre her på forummet ser det ut til) er svimmelheten knyttet til lavt kortisol og binyrer som fungerer dårlig. Jeg har aldri slitt med svimmelhet, i fjor vår kom den så jeg måtte legge meg på gulvet mens jeg jobbet, det var for nifst å forbli stående.

    Har lommeboka mulighet, ville jeg sjekket binyrene. Spyttprøver fra Aker er gratis, få legen til til å rekvirere, forsøk å argumenter selv om han/hun er imot. Det finnes to leger i helhetsmedisin på Osloakutten. En jeg kjenner er til utredning der hos en en lege. Priser 1000- 650. Balders priser fra over 2000 og ned til 900 tror jeg. Så Osloakutten er rimeligere, litt kortere timer, men det er ikke nødvendig med en første konsultasjon på halvannen time.

    Lykke til
    Hashimoto's, hypotyreose, Armour 2009
    Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet
    • Ren T3 og LDN (lav dose Naltrexon) 2012, virket ikke for meg. Bruker thyroid

Side 3 av 4 Først 1234 Siste

Lignende tråder

  1. Min nye kokebok-"bibel" - "Nourishing Traditions"
    Av anitab i forumet Helbred og kosthold
    Svar: 1
    Siste melding: 25-09-11, 15:06
  2. "Vores stjålne fremtid" ("Our Stolen Future")
    Av Anisa i forumet Andre bøker
    Svar: 4
    Siste melding: 07-03-09, 16:12
  3. "konen", "damen", "madamen" mm. er prol.
    Av Anisa i forumet Forum: Andre emner (enn stoffskifte)
    Svar: 2
    Siste melding: 02-03-09, 17:11

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn