Viser søkeresultater 1 til 6 av 6
  1. #1
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Lightbulb Tag dig i agt for læger, når du bliver gammel!

    Mennesker i Danmark behandles for behandlernes skyld. Ikke for deres egen skyld.

    Hele 27% behandles med antipsykotisk medicin, som IKKE hjælper de demente - tværtimod virker det livsforkortende.

    Man kan da også få den tanke, at de ældre IKKE undersøges grundigt nok for deres FYSISKE skavanker og dermed udredes for ÅRSAGEN til, at de er urolige.

    Hvem TØR blive gammel i Danmark?
    Jeg tør overhovedet ikke være gammel.... uanset hvor det skulle være. Jeg må derfor hele tiden fastholde forbindelsen til mit inderste - hvor selvværdet skal passes og hvor identiteten skal beskyttes mod "angrebene" udefra.....

    Disse "angreb" kommer mange steder fra og i en "logisk" rækkefølge, hvor svækkelsen (den mentale) kommer snigende ind og skaber en "automatik", der gør det lettere for det næste "angrebstrin.... og sådan fortsætter det, indtil man sidder så absolut pacificeret, et sted i systemet og tæller ikke med i samfundet mere.

    Det starter i det små med egne børn, der på et tidspunkt i den ældres liv begynder at overtage en slags "mentor-rolle" for sine forældre, idet de unge nu kan fortælle den ældre, hvad det var/er den ældre gjorde/gør "forkert" ved dem og nu ved sig selv....

    Ofte følger der intet konkret støttende bidrag til den ældre med alle disse bedrevidende udsagn. Kun anvisninger. Og mest kritiske. Som følge deraf blive den ældre, allerede på dette tidligere trin gjort "mør" og miste fodfæste, idet dette som vedkommende altid mente var "ens bedste" og som man kunne blive stolt af - ikke længere "passer". Nu har børnene bestemt, at man var altså ikke så god en forælder/forældre, som man selv gik og bildte sig ind.....

    Jamen, derfra og til at blive et nemt offer for systemets tiltag er afstanden meget kort. Som når ens læge ignorerer skavankerne, der i deres egenart kan have en del tilfælles med alderdomssvækkelse - og derfor får den ældre ikke den rette diagnose - men bliver i stedet parkeret som værende f.eks. dement, selv om vedkommende i virkeligheden lider under den depression, som ungernes "bedreviden" havde startet og som samfundets øvrige fordomme mod ældre havde forstærket.... Eller selv om den ældre i virkeligheden "kun" lider af faldet i stofskifte og/eller følgeeffekter af alderdomsbetinget fald i næringsoptagelsen, hvilket medfører skæbnesvangre mangeltilstande på f.eks. B12-vitamin, D-vitamin eller andre mangler, der afhjulpet - ville give den ældre livet tilbage igen....

    Jo mere svækket den ældres psyke bliver, desto ringere modstand kan den ældre yde mod den himmelråbende uret og mentalt vanrøgt, et karakter-mord den ældre bliver udsat for lige så snart vedkommende kommer i kløerne på "systemet", der hverken har ressourcerne eller goodwill til at finde ud af, hvad den enkelte ældre i virkeligheden fejler.

    Når systemet kun er gearet til "opbevaring" - bliver man opbevaret.... og hvis man bliver "besværlig" - bliver man dopet, for at pacificere "uromagere".... dvs. de ældre patienter, der endnu ikke nåede at glemme, at de også er fuldgyldige mennesker og protesterer. Eller de ældre patienter, der lider under massive bivirkninger af den forkerte medicin de får, fordi deres reelle sygdom overhovedet ikke er udredt. Eller de ældre, der har udviklet mangeltilstande-inducerede sygdomme.....

    Alle andre end den ældre bliver "glade". Systemet, behandlere, plejere og..... medicingiganterne, der tjener kassen.

    Tilbage står den gamle som taber og.... alle andre, også behandlere, plejere, de gamles børn - der jo også bliver gamle en skønne dag i fremtiden, og hvor deres egne overgreb på de gamle - også bliver vendt mod dem selv og alle de vælgere, der bliver ved med at stemme på partier og grupperinger, hvis ansvar og skyld det er - at ældresektoren er blevet indrettet til at være parkering og dødens fabrikker for den ældre generation.

    Forleden læste jeg en tankevækkende artikel oprindelig trykt i Der Spiegel en gang i 2002 skrevet af Veronika Von Hackenbroch - "Putzmunter im Sterbezimmer" - "I bedste velgående i dødens forværelse" eller "Da lægen døde blev patienten rask" (på dansk: "rask", på norsk: "frisk")

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Lightbulb Sv: Tag dig i agt for læger, når du bliver gammel!

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Forleden læste jeg en tankevækkende artikel oprindelig trykt i Der Spiegel en gang i 2002 skrevet af Veronika Von Hackenbroch - "Putzmunter im Sterbezimmer" - "I bedste velgående i dødens forværelse" eller "Da lægen døde blev patienten rask" (på dansk: "rask", på norsk: "frisk")
    Da lægen døde blev patienten rask

    Veronika Hackenbroch skrev bl.a.: Mange ældre lider unødvendigt af kvalme, mental forvirring og svimmelhed. Disse problemer er ofte et resultat af ikke genkendte bivirkninger af de lægemidler de indtager. Og så fortsætter hun....

    Da Martin Wehling var en dreng og besøgte sin bedstemor, havde denne ældre dame næsten altid haft det skidt. Hendes højt blodtryk var behandlet med brusetabletter samt lægemidler til understøttelse af hjertet. Det hjalp dog ikke nævneværdigt mod det reelle ubehag. Morlille var konstant forvirret, vidste ikke helt bestemt hvem hun var, hvor hun var og hvorfor, foruden at hun slet ikke trivedes. Efterhånden fik hun til og med ordineret tabletter mod kvalme samt en del andre lægemidler, der hvert især skulle gøre det af med alle hendes symptomer.... En hel række af lægemidler hun skulle indtage hver dag....

    Indtil den dag Martin Wehling kom på besøg og fandt sin bedstemor fuldstændig forandret. Hun havde det herligt. Hun var livlig, i vigør, energisk, bevidst om sig selv og sine omgivelser, og i godt humør. Knægten spurgte om hendes læge omsider havde fundet den rette medicin til hende, hvorpå hun svarede, at det gjorde lægen ikke. Han døde.

    Martin Wehling, der nu (2002) leder et Klinisk Farmakologi Institut ved Universitet i Mannheim ser, at mindst 5-6 fejl var begået af den afdøde læge der havde behandlet hans gamle bedstemor. Årsagen til bedstemorens helbredsproblemer var interaktion mellem flere lægemidler inkl. bivirkninger.

    For mange lægemidler!

    På trods af at ældre mennesker udgør den største af alle patientgrupper - er der i ingen andre patientgrupper udbredt sådan en tolerance over for lægefejl og fejlbehandlinger - som begåede mod den ældre patientgruppe! En stor del af ældre patienter er enten overbehandlede (indtager for mange og for stærke lægemidler) eller - er de underbehandlede enten fordi de ikke har den rette diagnose eller fordi de får ordineret medicinen i for svage doser. Denne "hilsen" kommer fra Rainer Gladisch, der på klinikken i Mannheim leder afdelingen for gerontologi ( læren om aldring med fokus på alderdommen/red.). Man antager, at patienterne i alderen 60 år og opefter lider af medicinbivirkninger tre gange oftere end yngre patienter.

    I Journal of the American Geriatrics Society har man offentliggjort resultater af forskning gennemført over fire år blandt beboere på et plejehjem, der klart beviser, at dette fænomen gælder over 65% ældre patienter. Kun alt for ofte bliver deres sygdomme ikke udredt og i stedet ordinerer man nye lægemidler, der skal behandle bivirkningerne. Ringen slutter.

    Tredje kategori af syge.

    Ny forskning tyder også på, at i tilfælde af ældre patienter vil op til 23% af hospitalsindlæggelser være en konsekvens af de ordinerede lægemidlers utilsigtede virkning på organismen. Wolfgang Muhlberg, gerontolog fra Nürnberg erkender med beklagelse, at fejl og bivirkninger som følge af farmakoterapi ordineret til ældre mennesker - er et alvorligt og hele tiden voksende problem i forhold til den sundheds- og finanspolitik, der har nu været ført længe. Han kender adskillige tilfælde, hvor ældre patienter, der var afskrevet af sundheds- og plejesektor - efter at deres medicin er blevet taget fra dem - kom til live igen og energisk, ved egne kræfter forlod hospitaler, selv om de forinden er blevet betragtet som håbløse tilfælde.

    I mellemtiden begynder adskillige læger at indse, at man må foretage skridt mod denne tendens til overmedicinering og mod den tolerance hvormed fejlbehandlinger af ældre betragtes. Wehling siger, at behovet for efteruddannelse af læger og forskning i dette emne er gigantisk. Derfor, i fælleskab med sin kollega, prof. dr. Gladisch har han oprettet et Center for Gerontofarmakologi ved Universitet i Mannheim. Disse to læger udpeger en hel række faktorer, der ligger til grund for disse utilfredsstillende tilstande, der hersker indenfor behandling af ældre mennesker.

    En person i alderen efter de 60 år får ordineret i gennemsnit 3 lægemidler, hvilket er tre gange mere end tilsvarende yngre patienter. Og jo flere medikamenter - jo større og stigende risiko for en utilsigtet interaktion mellem lægemidlerne samt deres bivirkninger.

    Største parten af lægemidler, der er tilgængelige på markedet har ikke været testet med henblik på at fastslå deres virkning på ældre patienter. Dermed mangler der elementær viden om lægemidlernes virkning på den ældre patients organisme.

    Seniorernes syn er ofte svækket og deres finmotorik ligeså. Dermed vokser en risiko for, at der kan ske adskillige fejl i dosering og intervallerne for indtagelse af de ordinerede lægemidler. Både overdosering og underdosering finder sted.

    Gerontologi udgør kun et marginalt emne i det totale pensum på lægestudiet og særlig fokus på netop gerontologi hører til sjældenheder. Derudover den specialviden, der langt fra er omfattende nok og måtte være til rådighed, kun alt for ofte overhovedet ikke finder vejen til de praktiserende læger, der så behandler ældre patienter, som de behandler de yngre. og dette på trods af, at forudsætninger for hver af disse patientgrupper er meget forskellige.

    Havde man derimod kunnet tage de rette, medicinsk-faglige hensyn til den ældre patientgruppe - kunne de fleste typiske behandlingsfejl tillige med forkert medicinordination være undgået. Den praktiserende læge tager ofte ikke i betragtning, at f.eks. den ældres nyrer successivt svækkes med alderen. Denne naturlige svækkelse medfører, at udskillelse af medicinen i organismen er ligeledes langsommere og dermed fører til ophobning af medicinen i kroppen, med en utilsigtet over-virkning af medicinen samt en stigning af bivirkninger til følge.

    I enkelte tilfælde har vi målt op til en femdobling af koncentrationen af bestemte lægemidler i blodet hos ældre patienter, ved en ellers almindelig dosering - fortæller Muhlberg.

    Hvad for en fyrreårig er den rette dosis, kan vise sig at være giftigt for en halvfjerdsårig. Sandsynligvis er dette årsagen til Wehlings bedstemors kvalme, hvilket er jo en typisk symptom på en skjult forgiftning med digitalis (et virkestof i lægemidler mod hjertesygdomme). Lægerne ved ofte ikke (eller glemmer), at de ældre patienters nyrer ikke er så funktionsdygtige længere, som hos yngre mennesker. Problemet er, at bestemte blodtests, der hos yngre mennesker bekræfter eller afkræfter hvor vidt deres nyrer fungerer fint - hos ældre mennesker derimod viser de næsten altid nyrefunktionen indenfor normen, selv når de ældre nyrer faktisk er svækkede.

    Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udbygge et testprogram for netop ældre patienter, med sigte på en tilbundsgående undersøgelse af de ældres reelle nyrefunktion, hvilket dog desværre ser ud til at udgøre en større udfordring, end de fleste praktiserende læger er i stand til at leve op til.

    Ældre drikker ikke.

    I tilfælde hvor der de facto sker overdosering af medicinen, har den ældre organisme til rådighed færre kompenserende "redskaber", der normalt tages i brug (hos de yngre) når en organisme skal kompensere for og bekæmpe lægemidlernes bivirkninger. De ældre forværrer ofte selv effekten af den alderssvækkede nyrefunktion ved at at drikke for lidt. Muhlberg: Mange ældre tørrer ud som et halmstrå. Flere ordinerede lægemidler har endda har en vanddrivende bi-virkning. Hvorom alt er ser vi en voldsom, dehydrerings-betinget forværring af almen tilstanden hos den ældre, oven i vedkommendes primær sygdom.

    Effekten af en kronisk dehydrering er som oftest netop mental forvirring tangerende delirøse tilstande ("delir" betyder "Hjernens måde at reagere på (hjernesvigt) ved overbelastning sekundært til somatisk sygdom, lægemiddelpåvirkning eller forgiftning"/red. efter kilde), tabet af kognitive evner, svimmelhed der fører til voldsomme faldulykker samt kredsløbsuregelmæssigheder. Smertestillende og beroligende midler samt midler mod for højt blodtryk kan ligeledes forårsage disse symptomer.

    Beklagelsesvis, kun sjældent erkendes disse helbredsproblemer, som værende bivirkninger af medicinen, med eller uden evt. medvirkende dehydrering. Netop mental forvirring - siger Muhlberg - misfortolkes kun alt for ofte, i overensstemmelse med denne bekvemme "standard": "bedstemor er jo bare gammel og falder af på dèn".

    Også andre typiske bivirkninger af lægemidler overses og udredes ikke. Parkinsons er navnet på både et syndrom og en sygdom. Fælles for begge er muskelstivhed. I modsætning dog til Parkinsons Sygdom er årsagen til Parkinsons SYNDROM ikke en degenerering af hjernen, men rent ud sagt - virkningen af lægemidler som neuroleptika og antidepressiva!

    Ældre mennesker er særlig følsomme over for netop den slags lægemidler. Wehling fortæller: For ikke så længe siden er jeg blevet tilkaldt til en patient, man påstod var depressiv og som nu lå i sengen stiv som et bræt. Ordinerede antidepressive midler hjalp ikke. Det overraskede mig ikke, idet netop disse antidepressiva var direkte årsag til patientens tilstand. Patienten udviste alle tegn på medicininduceret Parkinsons SYNDROM. Wehling beordrede en omgående afbrydelse af medicineringen og ordinerede en modgift. Allerede næste dag havde patienten rejst sig fra sengen ved egne kræfter. I dette tilfælde endte det godt, "men hvor ofte mon det sker? Og hvor ofte sker det modsatte?" - spørger Wehling?

    Bag på lægerne

    Risikable er også lægemidler som benzodiazepiner , ordineret til de ældre som indsøvnings- og beroligende midler. Iflg. Muhler: flere ældre indtager disse midler i årevis og derfor er et ophør meget svært idet de ældre har udviklet en psykisk og fysisk afhængighed. Benzodiazepiner virker ikke kun beroligende og angstdæmpende. De påvirker også muskelfunktionen og virker udpræget negativt på grov- og finmotorik. Indtaget af benzodiazepiner øger markant faren for faldulykker med medfølgende risiko for alvorlige benbrud.

    Derudover, under sin forskning opdagede Muhlberg , at hos ældre patienter ændres også optagelse af benzodiazepiner i tarmen. Dette betyder - i modsætning til yngre patienter - at først falder koncentrationen af lægemidlet i blodet, for dernæst at stige voldsomt igen fordi graden af optagelse gennem tarme falder med alderen. Muhlberg: Det var en stor overraskelse for os at konstatere, og endnu en gang må vi erkende, at indenfor medicinsk behandling af ældre patienter er vi nødt til at regne med en effekt, der ikke alene ikke er udforsket nok, men også kan være helt anderledes end hos yngre patienter.

    Netop derfor er der hårdt brug for en sær-forskning i virkningen af nye lægemidler på netop den ældre patientgruppe, men indtil videre sker dog det ganske modsatte!

    Når man tester nye lægemidler INDEN deres frigivelse til markedet - systematisk ignorerer man forskning i lægemidlets virkning på patientgruppen i alderen på over 60 år - kritiserer Muhlberg.

    De farmaceutiske virksomheder begrunder denne ulyst til at teste ny medicin på ældre patienter med at argumentere, at der er for store forskelle i ældre menneskers helbred til at kunne sammensætte en objektiv kontrolgruppe, hvorfor det er umuligt at finde et objektivt sammenligningsgrundlag, endsige nå frem til fornuftige resultater. Gladisch og Muhlberg er klar over dette problem, men påstår alligevel, at selv de begrundede tvivl omkring metoden til gennemførelse af de nødvendige undersøgelser - kan ikke forsvare, at man ikke undersøger medicinens virkning på den største patientgruppe af alle (patientgrupper) - afslutter Gladisch.

    Lægerne formoder, at medicinalindustrien lægger så åbenlyst en afstand til disse problemer i forhold til lægemidlernes virkning på ældre patienter - af frygt for negative resultater af disse tests på ældre og dermed en risiko for en markant svækkelse af lægemidlernes markedsværdi.

    Dr. Gladisch: "Alt tyder på, at virkningen af visse lægemidler på ældre patienter er utilfredsstillende og at medicinalfirmaer frygter, at dette ville blive afsløret, hvis testprogrammerne også omfattede forskning i lægemidlernes virkning på ældre patienter, ældre forsøgspersoner."

  3. #3
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Lightbulb Sv: Tag dig i agt for læger, når du bliver gammel!

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Netop derfor er der hårdt brug for en sær-forskning i virkningen af nye lægemidler på netop den ældre patientgruppe, men indtil videre sker dog det ganske modsatte!

    Når man tester nye lægemidler INDEN deres frigivelse til markedet - systematisk ignorerer man forskning i lægemidlets virkning på patientgruppen i alderen på over 60 år - kritiserer Muhlberg.

    De farmaceutiske virksomheder begrunder denne ulyst til at teste ny medicin på ældre patienter med at argumentere, at der er for store forskelle i ældre menneskers helbred til at kunne sammensætte en objektiv kontrolgruppe, hvorfor det er umuligt at finde et objektivt sammenligningsgrundlag, endsige nå frem til fornuftige resultater. Gladisch og Muhlberg er klar over dette problem, men påstår alligevel, at selv de begrundede tvivl omkring metoden til gennemførelse af de nødvendige undersøgelser - kan ikke forsvare, at man ikke undersøger medicinens virkning på den største patientgruppe af alle (patientgrupper) - afslutter Gladisch.

    Lægerne formoder, at medicinalindustrien lægger så åbenlys en afstand til disse problemer i forhold til lægemidlernes virkning på ældre patienter - af frygt for negative resultater af disse tests på ældre og dermed en risiko for en markant svækkelse af lægemidlernes markedsværdi.

    Dr. Gladisch: "Alt tyder på, at virkningen af visse lægemidler på ældre patienter er utilfredsstillende og at medicinalfirmaer frygter, at dette ville blive afsløret, hvis testprogrammerne også omfattede forskning i lægemidlernes virkning på ældre patienter, ældre forsøgspersoner."
    Jamen.... så lad os lige læse artiklen Sundhedsforskere fordrejer resultater i Information for halvandet år siden. Her er et par "guldkorn":

    "På Peter Gøtzsches opslagstavle hænger et foto af en gravsten. Indskriften lyder: "1999-2004. 60.000 amerikanere døde efter Vioxx." Vioxx var et gigtpræparat, som viste sig at have en uheldig bivirkning: Folk fik blodpropper af medicinen. Gigtpatienterne var bare aldrig blevet oplyst om den 'lille' sideeffekt, fordi medicinalvirksomheden bag Vioxx ikke havde offentliggjort alle resultaterne fra de forsøg, virksomheden havde foretaget med gigtmedicinen. "

    "På det danske center, der hører under Rigshospitalet, arbejder forskerne med at granske tusindvis af forskningsrapporter i såkaldte metaanalyser. Senest har centret konstateret, at blødermedicin til soldater slet ikke har nogen effekt. Medicin, som det danske medicinalfirma Novo Nordisk har tjent gode penge på. Og det er et godt eksempel på, at mange resultater fra medicinforsøg aldrig kommer til offentlighedens kendskab. I over 60 procent af de forskningsartikler, Cochrane-centret har gennemgået, var et forskningsresultat blevet udeladt eller ændret."

    "Den kommercielle interesse kan ikke hamle om med de etiske forpligtelser over for patienter, der deltager i forsøg. De deltager af et godt hjerte, og det ville de nok ikke gøre, hvis de fik at vide, at når resultaterne ikke lige passer virksomheden eller forskeren, så er det ikke sikkert, de nogensinde kommer frem."

    Læs hele artiklen HER!
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  4. #4
    Medlem siden
    Dec 2009
    Sted
    Candyland
    Alder
    49
    Meldinger
    3,072

    Exclamation Sv: Tag dig i agt for læger, når du bliver gammel!

    Satt og søkte på noe helt annet - og kom inn på denne Grusomt interresant (med trykk på grusomt!!)

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    ..
    "På Peter Gøtzsches opslagstavle hænger et foto af en gravsten. Indskriften lyder:

    "1999-2004.
    60.000 amerikanere døde efter Vioxx.
    "


    Vioxx var et gigtpræparat, som viste sig at have en uheldig bivirkning:
    Folk fik blodpropper af medicinen. Gigtpatienterne var bare aldrig blevet oplyst om den 'lille' sideeffekt,
    fordi medicinalvirksomheden bag Vioxx ikke havde offentliggjort alle resultaterne fra de forsøg,
    virksomheden havde foretaget med gigtmedicinen. "


    ..

    Læs hele artiklen HER!
    Takk til Anisa
    Kevlin
    ... bare fordi du er paranoid: så betyr ikke det at de ikke er ute etter deg!!
    Lavt stoffskifte - Erfa Thyroidfra slutten av 2009
    Min første halve pille med Erfa

  5. #5
    Medlem siden
    Mar 2009
    Sted
    Sverige
    Alder
    74
    Meldinger
    2,323

    Exclamation Sv: Tag dig i agt for læger, når du bliver gammel!

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Jamen.... så lad os lige læse artiklen Sundhedsforskere fordrejer resultater i Information for halvandet år siden.
    Siste nytt: En ny bok avslører hvordan den farmasøytiske industrien har korrumpert og ødelagt helsevesenet. Boken er skrevet av Peter Gøtzsche, overlege, professor dr. med. og direktør i Det Nordiske Cochrane Center. Les om boken her: http://www.sonjas-stoffskifteforum.i...ad.php?t=16200
    Til alle norske og danske stoffskifte-pasienter, anbefaler vi boken STOP stofskiftevanviddet, skrevet av verdens ledende pasient-aktivist Janie Bowthorpe, som i 2005 grunnla nettstedet Stop The Thyroid Madness. Boken er utgitt på dansk i 2014. För alla svenska hypotyreos-patienter, rekommenderar vi samma bok, översatt till svenska med titeln Stoppa sköldkörtelskandalen (2012). Til alle gode leger, og pasienter som ønsker å lære mer av "the right stuff", anbefaler vi boken Stop The Thyroid Madness II (2014) med bidrag fra 10 leger MD. I Skandinavia, definitivt de to beste og mest nyttige bøker for hypotyreose-pasienter, for deres familier og venner, og for deres leger.

  6. #6
    Medlem siden
    Mar 2009
    Sted
    Sverige
    Alder
    74
    Meldinger
    2,323

    Lightbulb Bohemian Polyfarmas

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Da Martin Wehling var en dreng og besøgte sin bedstemor, havde denne ældre dame næsten altid haft det skidt. Hendes højt blodtryk var behandlet med brusetabletter samt lægemidler til understøttelse af hjertet. Det hjalp dog ikke nævneværdigt mod det reelle ubehag. Morlille var konstant forvirret, vidste ikke helt bestemt hvem hun var, hvor hun var og hvorfor, foruden at hun slet ikke trivedes. Efterhånden fik hun til og med ordineret tabletter mod kvalme samt en del andre lægemidler, der hvert især skulle gøre det af med alle hendes symptomer.... En hel række af lægemidler hun skulle indtage hver dag....
    Bohemian Polypharmacy



    Bohemian Polypharmacy - a parody of Queen's classic song Bohemian Rhapsody - a song all
    about polypharmacy - taking more medicines than are clinically indicated.

    Bohemian Polyfarmasi - en parodi på Queen's klassisk sang Bohemian Rhapsody - en sang om
    polyfarmasi - om å ta flere medisiner enn det som er klinisk indisert.

    Relatert: Polyfarmaci - når sygdommen skyldes behandlingen (PDF)
    Til alle norske og danske stoffskifte-pasienter, anbefaler vi boken STOP stofskiftevanviddet, skrevet av verdens ledende pasient-aktivist Janie Bowthorpe, som i 2005 grunnla nettstedet Stop The Thyroid Madness. Boken er utgitt på dansk i 2014. För alla svenska hypotyreos-patienter, rekommenderar vi samma bok, översatt till svenska med titeln Stoppa sköldkörtelskandalen (2012). Til alle gode leger, og pasienter som ønsker å lære mer av "the right stuff", anbefaler vi boken Stop The Thyroid Madness II (2014) med bidrag fra 10 leger MD. I Skandinavia, definitivt de to beste og mest nyttige bøker for hypotyreose-pasienter, for deres familier og venner, og for deres leger.

Lignende tråder

  1. Læger får een over snuden...
    Av Anisa i forumet Medisinsk politikk, brukermedvirkning, pasientrettigheter, foreninger og skeptikere
    Svar: 4
    Siste melding: 29-09-09, 13:48
  2. Gammel journal - mye rart?
    Av Stina i forumet Lavt stoffskifte
    Svar: 29
    Siste melding: 03-09-07, 11:18
  3. gammel bruker blir som ny
    Av hanne i forumet Presentasjoner
    Svar: 1
    Siste melding: 18-09-06, 23:06
  4. Er det MULIG?! (2 år gammel ME-diagnose..)
    Av Ruth i forumet Myalgisk encefalopati (ME)
    Svar: 4
    Siste melding: 29-08-06, 15:53
  5. gammel posting
    Av pandalakris i forumet Kreft i skjoldbruskkjertelen
    Svar: 5
    Siste melding: 19-09-05, 13:01

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn