Side 3 av 4 Først 1234 Siste
Viser søkeresultater 21 til 30 av 39
  1. #21
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Methionine
    (essentiel = skal tilføres med kosten da kroppen ikke kan danne den selv)

    Nøgleord: Allergi, afgiftning, depression, skizofreni, parkinsonisme, tungmetaller, ødem, antioxidant, selén, hårvækst, hyperhomocysteinæmi. papillomer, veneriske vorter, urinvejsinfektioner, stråleskader, efterbehandling ved kirurgi, højt blodcholesterol, kobberbelastning.

    Denne essentielle aminosyre hører til den svovlholdige gruppe sammen med cysteine, cystine og taurine. Om svovlholdige substanser generelt, se under afsnittet om cysteine. Noget tyder på, at methionine kan have været en af denne klodes allerførste organiske substanser og sikkert et trin ældre end for eksempel glutathione.

    Aminosyrerne kaldes som bekendt også livets byggesten og forskningen i livets oprindelse fokuserer derfor meget på spørgsmålet om aminosyrernes oprindelse. I et berømt simuleringseksperiment, hvor man sendte en cocktail af ammoniak, methan og andre substanser, der udgjorde klodens tidlige atmosfære, gennem en kolbe med elektrisk udladning, var man i stand til at fremstille flere primitive amminosyrer. Methionine var en af dem. Den er også overvældende og meget aktivt tilstede i de mest primitive og derfor ældste livsformer - bakterierne. Bakterierne kan selv syntetisere methionine i modsætning til mennesket, der må hente sin methionine gennem føden.

    Aminosyrens funktionsevne, som den kommer til udtryk i syntese af andre aminosyrer, i sammenkobling, afgiftning og nedbrydning til andre produkter, er nøje knyttet til dens evne til at afgive og modtage de såkaldte methylgrupper. Methionine har på dette område helt usædvanlige evner, som den dels demonstrerer i bakteriernes stofskifte, dels i syntesen af de andre svovlholdige aminosyrer og som antioxidant og afgiftende substans.

    Nødvendige samvirkende faktorer er vitaminerne B-6 (pyridoxine), kobalamin (B-12) og folinsyre samt mineraler som for eksempel magnesium. Dyreforsøg tyder på, at mangel på methionine kan fremme åreforkalkning, nedbryde vævsprotein, hæmme vækst og blokere for udnyttelsen af folinsyre. Denne sidste iagttagelse bekræftes også af patientundersøgelser, hvor undertiden et højt histamineleje, der ofte kan reduceres med folinsyretilskud - for eksempel hos allergikere og astmatikere - ikke kunne bringes ned med dette alene, men også krævede ekstra methionine.

    Mange svært depressive patienter, nogle af dem skizofrene, opnår bedring med methioninetilskud, men det er meget væsentlig samtidig at tilføre dem de samvirkende faktorer, i første række B-vitaminerne. Methioninetilskud kan således give psykotiske symptomer hos patienter, der lider af folinsyremangel.
    Methionine fjerner tungmetaller fra organismen, modvirker træt-hed og udmattelse og beskytter som antioxidant mod frie radikaler, afgifter leveren og modvirker dannelse af fedtlever. Methionine er også en nødvendig faktor for organismens anvendelse af selén, der ofte som kosttilskud er cheleret med netop denne aminosyre. Methionine er i visse tilfælde virksom mod skizofreni ved at sænke blodets indhold af histamin og kan også være virksom mod parkinsonisme (22). I samvirke med folinsyre og cholin beskytter den mod visse former for cancer. Mangelfølger viser sig ved øget risiko for infektion, kolesterolophobninger og artherosklerose samt ødem, da urin ikke kan dannes uden tilstrækkeligt methionine i kroppen. Methionine fremmer hårvækst og hukommelse, modvirker sygdomme i hud og negle, hindrer dannelsen af papillomer i svælget og veneriske vorter. Som andre svovlholdige aminosyrer afbøder den stråleskader og fremmer sårhelingen efter kirurgiske indgreb.

    Methionine-rige fødevarer: Kød, fisk, mejeriprodukter. L-methionin findes også i frugt og grøntsager, men ikke så rigeligt. Små mængder frit L-methionin forekomme i grøntsager, grøntsagssaft og fermenterede levnedsmidler. Vegetarer kan få methionin fra fuldkorn.

    Terapeutisk dosering: 1 til 3 g daglig på fordelte doser tolereres af de fleste patienter; men tag højde for tilfælde af mulig homocysteineforgiftning og B-vitaminmangel. 2/3 af Parkinson patienter viser udpræget forbedring efter megadoser på op til 5 g. Denne aminosyre skal altid gives sammen med rigelige mængder af vitamin B-6 (pyridoxin) og folinsyre.

    Giv agt! Meget store doser methionine kan udlæske kalcium og dermed forværre osteoporose. Tag også højde for B-vitaminmangel og homocysteineforgiftning. - Se nedenfor!
    • Homocysteine

      Miethionine er forudsætningen for antagelig alle livsformer og helt uundværlig for vor egen fysiske eksistens. Samtidig er den under visse forhold af alle aminosyrer den mest giftige! Under sin naturlige nedbrydning i organismen frembringer den nemlig et mellemprodukt. Det er homocysteine, der også er en aminosyre, men ikke nogen livsvigtig nutrient.

      Homocysteine er faktisk giftig! Organismens sunde reaktion er da også at komme af med den så hurtigt som muligt ved øjeblikkeligt at nedbryde den til cystathione, en ufarlig substans. Nedbrydningen kræver enzymet cystathione syntetase. Har man ikke dette enzym eller har man for lidt af det, så ophober homocysteine sig i organismen - og hermed også i blodet. Denne ophobning bliver for meget - eller hyper, som grækerne sagde - og så lider patienten af hyperhomocysteinæmi, eller på mere terrængående dansk: for meget homocysteine i blodet. Svær hyperhomocysteinæmi er en arveligt betinget enzymmangelsygdom.

      Fra blodet kommer giftstoffet ud i urinen, så derfor kaldes tilstanden også homocysteinuri.

      Homocysteine angriber centralnervesystemet, kredsløbet, knoglerne, øjnene og andre organer. Det medfører "mentale" sygdomme - psykoser, autisme og andet - samt åreforkalkning, osteoporose, fødselsskader og synsdegeneration. Frugtbarhedsproblemer, svangerskabskomplikationer, abort og rygmarvsbrok kan også have sine årsager her. Svære tilfælde bliver mentalt retarderede og mange dør tidligt.

      Svære tilfælde af hyperhomocysteinæmi lader sig let diagnosticere, fordi de er iøjnefaldende: fødselsskader, abnorm udvikling, mental retardering.

      Imidlertid kan sygeligheden bryde ud på meget forskellige tidspunkter i livet og i meget forskellig sværhedsgrad. I mange tilfælde er der ikke, som ved visse andre genetisk betingede sygdomme, tale om et enten/eller - altså, enten har man hyperhomocysteinæmi, eller også er man "normal" og har det garanteret slet ikke.

      Forskningen viser også, at det biokemiske billede er langt mere nuanceret. Der findes i realiteten 4 forskellige former for hyperhomocysteinæmi, og i praksis vil man komme ud for nogle patienter, der er totalt blottet for enzymet, og som derfor faktisk er dødsens, og andre, der ved fødslen eller tidligt i tilværelsen bliver håbløst forkrøblede og har udsigt til et kort livsforløb, samt dem, hvor symptomerne først melder sig sent og i meget varierende sværhedsgrad.

      Et sted undervejs ud ad denne skala kan vi derfor også forvente at finde personer med en næsten tilstrækkelig enzymproduktion, tilstrækkelig høj til at ingen umiddelbart iøjnefaldende skader kan observeres, ja, faktisk så høj at disse individer tilsyneladende er normale og sunde. Men i praksis er de alligevel så belastede, at de stadig bærer på en risikofaktor, og under ugunstige forhold kan den udløse lidelser som åreforkalkning, autisme, psykoser, osteoporose, hvis egentlige årsag altså er en "mild" form for -næsten altid udiagnosticeret - hyperhomocysteinæmi!

      Derfor melder spørgsmålet sig: Hvor mange af os lider af en sådan "mild" form for udiagnosticeret hyperhomocysteinæmi?

      Foreløbige undersøgelser peger på, at det drejer sig om mange. Antallet er formodentlig så stort, at udiagnosticeret hyperhomocysteinæmi meget vel kan være hovedårsagen til en af vor tids største dræbersygdomme - åreforkalkning. Og derudover altså også en lang række andre lidelser - fra autisme til osteoporose.

      Årsagerne til, at mindre udprægede tilfælde af hyperhomocysteinæmi forbliver udiagnosticerede, er selvfølgelig først og fremmest netop det forhold, at de er mindre udprægede, men skyldes også at man lægekonventionelt forventer, at disse tilstande er blevet diagnosticeret tidligt i livet, og man derfor ikke behøver at være på udkik efter den i den almindelige praksis. De fleste lægelaboratorier er faktisk ikke organiseret til at tage de blodprøver, der kan afsløre tilstanden.

      Yderligere er der ikke nogen forståelse for, at en relativ ringe grad af hyperhomocysteinæmi let kan forværres, fordi lidelsen ligesom alle andre enzymafhængige forhold er påvirkelig af alder, stress og fejlernæring. De involverede enzymer fungerer jo ikke i et tomrum, men er i organismen afhængige af tilstedeværelsen af deres samvirkende faktorer, der her som så ofte i første række er B-vitaminerne. B-vitaminmangel er derfor meget belastende selv ved en marginal tilstand af hyperhomocysteinæmi og faktisk især hos midaldrende og ældre ofte den egentlige årsag til at lidelsen kommer til udbrud og manifestere sig som åreforkalkning, osteoporose eller en af de andre degenerationssygdomme, hvis årsager vi traditionelt altid søger efter andetsteds.

      Som man kunne forvente vil de fleste tilfælde af voksen eller sen hyperhomocysteinæmi påvirkes positivt af B-vitaminer. Her drejer det sig i første række om vitamin B-6 (pyridoxin), folinsyre og vitamin B-12 (kobalamin).

      Andre nutrienter, som for eksempel zink, spiller også en væsentlig rolle (15)(16)(17)(18). Den sensitive enzymmekanisme og dens aktivitetsniveau stimuleres af disse faktorer, og reducerer dermed ophobning af homocysteine i vævene.

      Dette er den gode nyhed, der giver os mulighed for i et meget stort antal tilfælde at behandle hyperhomocysteinæmi som en almindelig mangeltilstand - på linie med skørbug, beri-beri og pellagra - og dermed helbrede de lidelser, den forårsager. Det giver også mulighed for at erkende den udstrakte skjulte tilstedeværelse af hyperhomocysteinæmi og udfra denne erkendelse forebygge
      nogle af vor tids sværeste, ofte dødelige sygdomme.

      Men inden vi går videre er det måske en god idé at spørge: Hvor ny er denne nyhed egentlig? - I 1998 skriver en forskergruppe: "Siden de første rapporter fra Rinehart og Greenberg i 1948 om forbindelsen mellem artherosklerose og pyridoxinmangel, har talrige undersøgelser yderligere udbygget pyridoxins rolle i forebyggelsen af artherosklerose. - Mangel på pyridoxin fører til ophobning af homocysteine, der beskadiger vægcellerne (endothelet), hvad der medfører atherosklerose."(18)

      1948! - 1998!! - Et halvt århundrede!!! - Er der mon ikke nogen her, der har sovet i timen? Mens hele det store cholesterolcirkus i årevis var i fuld sving, har denne forskning og dens resultater eksisteret et sted i mørket, af uransagelige årsager skjult for offentligheden.

      Det store cholesterolcirkus har været en ekstremt indbringende affære for visse isolerede dominante industrielle og farmaceutiske grupper.

      Selv har jeg i skrift og tale tidligt haft anledning til at påpege inkonsekvenserne i cholesterolmyten på et tidspunkt, hvor den slags kætteri vakte til frådende raseri blandt de rettroende. Siden da er myten yderligere krakeleret kraftigt, og de store revner i fundamentet bliver alt mere synlige. En dansk læge har foretaget en meget nøje kritisk analyse af dette fundament - nemlig de store undersøgelser, der underbyggede teorien - og ikke fundet dem bæredygtige. Hans bog om sagen er, interessant nok, udkommet på svensk, men ikke på dansk! (19). Han er imidlertid ikke alene. Talrige undersøgelser af klart definerede folkegrupper med klart defineret kostmønster modsiger cholesterolteorien (20). Hertil kommer yderligere alle de tilfælde af artherosklerose og hjertedød, hvor "årsagen" - hovedskurken cholesterol - slet ikke kunne opspores i den sygdomsramte organisme! Til gengæld kunne man finde en abnorm ophobning af homocysteine.

      Hyperhomocysteinæmi er et ord, som de fleste af os helst vil være fri for at skulle lære og være tvunget til at skulle håndtere i skrift og tale. Indtil for nylig har ordet hyperhomocysteinæmi heller ikke plaget medierne. Selv i medicinske opslagsbøger er glosen ofte fraværende. Meget tyder imidlertid på, at vi får brug for at lære dette ord. Det vil nemlig i fremtiden dukke stadig oftere. I mere avancerede behandlerkredse er hyperhomocysteinæmi allerede et varmt emne, og det kan blive væsentligt for ens egen sundhed og helse at vide, hvad betegnelsen dækker. Der er altså gode grunde til at memorisere kombinationen af de 19 stavelser.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  2. #22
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Ornithine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Nøgleord: vækst, sportstræning.

    Tilhører af urinsyrecyklusgruppen af aminosyrer. Forløber for de andre to i gruppen, nemlig citrulline og arginine. Virkningen af disse aminosyrer er i stor udtrækning ens. Fremmer dannelsen af væksthormon og benyttes derfor som tilskud i sportstræningsprogrammer, i slankeprogrammer og til at fremme væksten hos dårligt udviklede børn.

    Ornithine-rige fødevarer: kød, fisk, mejeriprodukter, æg.

    Terapeutisk dosering: Fra 1 til 10 g daglig; høje doseringer dog under nøje klinisk observation.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #23
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Proline og hydroxyproline
    (ikke-essentielle = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Nøgleord: kollagen, brusk.

    Proline, en ikke-essentiel aminosyre, dannes udfra glutamat og ornithine og lejres som hydroxyproline i kroppens kollagenstrukturer, der er organismens eneste reservoir for denne aminosyre.

    Mangel på vitamin C forårsager nedbrydning af kollagen og tab af proline gennem urinen. Denne proces er forløber for mange af de sygdomme, der kendetegner alderdom og C-vitaminmangel.

    Nitrat kan tilsyneladende, og især i forbindelse med rygning, omdanne proline til et carcinogen. Abnormt høje prolinekoncentrationer forekommer i blodet ved svær alkoholisme og levercirrhose. Formodentlig er denne koncentrationsforskydning et udtryk for degenerationsprocessen i levervævet.

    Prolines aktivitet i forbindelse med syntese af neurotransmittere er uafklaret og kræver forskning, men noget tyder på, at prolinetilskud kan have en positiv indflydelse på indlæringsevnen.

    Virkson mod degeneration af brusk, knogler og kollagen, som for eksempel i ledegigt og bindevævssygedomme i almindelighed. Samvirkende faktor er vitamin C. Hjælper mange svækkede ældre patienter, især ved brusklidelser. Sænker blodtryk og fremmer sårheling.

    Proline-rige fødevarer: de fleste proteinkilder, primært fra animalske produkter såsom mejeriprodukter, æg, oksekød, fjerkræ. Hydroxyproline dannes 100% i kroppen af Proline.

    Terapeutisk dosering: Op til 1 g daglig sammen med C vitamin.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  4. #24
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Serine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Serine er en ikke-essentiel aminosyre med mange væsentlige funktioner i organismen. Terapeutisk set spiller den imidlertid på nuværende stade i forskningen knap nogen rolle. Serine omdannes til glycine og vice versa; reaktioner der kræver vitaminerne B-3 (niacin), B-6 (pyridoxin) og folinsyre. Serine omdannes til substanser, der stabiliserer cellemembraner, danner neu-rotransmittere og deltager i dannelsen af DNA.

    En dysbalance mellem serine og cysteine synes at være karakteristisk for mange psykoser, men foreløbig er forskningsresultaterne uklare. Samvirkende faktorer - især B-vitaminerne - kan her spille en væsentlig rolle. Gluten, soyabønner og jordnødder, der kan forvolde allergier i centralnervesystemet, har et højt serienindhold. Det samme gælder visse former for junk food, for eksempel frokostpølser.

    Da d-serine fremmer væksten af cancersvulster, er der en teoretisk mulighed for at naturligt l-serien kan være en cancerhæmmer.

    Serine indgår i phosphatidylserine, en af de meget få substanser, der efter alt at dømme kan regenerere hjernevævet hos patienter med Alzheimers sygdom.

    Har på forskningens nuværende stade i sin isolerede form ingen praktisk terapeutisk indikation.

    Serine-rige fødevarer: soyabønner, æggeblommer, æg, linser, peanuts, kikærter, bønner, hørfrø, nødder, oksekød, svinekød, fisk, fjerkræ, mælkeprodukter.

    Terapeutisk dosering: ingen.

    Giv agt! Serinetilskud kan forårsage psykotiske reaktioner og antagelig forhøjet blodtryk.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  5. #25
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Taurine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Nøgleord: så forskelligartede lidelser som epilepsi, migræne, diabetes, depression, nervekramper, højt blodtryk, højt blodcholesterol, lav kjoldbruskkirtelaktivitet, galdesten, podagra, nedsat sædkvalitet og nyrelidelser.

    Denne usædvanlige aminosyre er svovlholdig - ligesom l-methionine, l-cysteine og l-cystine samt tripeptidet l-glutathione - og udfylder en lang række forskellige biokemiske roller. Som elektrokemisk stabilisator er den involveret i transporten af ioner - natrium, kalium, kalcium, magnesium og måske andre - gennem cellevægge og andre membraner. Den er derfor af vital betydning for hjerne, hjerte, øjne, galdeblære og kredsløbet (24).

    Taurine er en ikke særlig kendt og strukturelt meget simpel aminosyre, vandopløselig og med ringe molekylstørrelse. Dens enkle opbygning gør, at den - ligesom glycine - ikke har nogen l- eller d- form, og derfor altså heller ikke findes i en racemisk syntetisk udgave. Den indgår heller ikke i dannelsen af peptider og derfor heller ikke strukturelt i opbygningen af proteiner, men optræder i kroppen som et frit molekyle, især i hjernevævet og centralnervesystemet iøvrigt, i hjertet og skeletmuskulaturen. Taurine findes i alle kroppens membraner.

    Taurine dannes i organismen ud fra l-cysteine under forudsætning af tilstedeværelsen af aktivt vitamin B-6 - pyridoxalfosfat - og de nødvendige enzymer. Skønt voksne mennesker kan fremstille en del taurine i organismen, er det tvivlsomt om de i almindelighed vil kunne dække deres egne behov gennem denne biosyntese. Meget tyder på, at de er afhængige af tilførsel gennem kosten, og derfor også afhængige af kostsammensætningen. Taurine findes ikke i nævneværdig mængde i planteproteiner eller mejeriprodukter. Derimod findes det ret udbredt i kød og fisk. Men den rigeste fødekilde, når det gælder taurine, står normalt ikke højt på ønskemenuen i vor del af verden. Det er nemlig hjerne.

    Når det gælder behandlingen af de her omtalte lidelser, vil taurine fra fødekilder næppe slå til. Målene vil også være for usikre til at kunne benyttes effektivt i sygdomsbehandling. Denne kræver specificerede kosttilskud. Den nyfødte er ikke i stand til selv at danne taurine i organismen, men er helt afhængig af tilførsel gennem modermælken. Babyer på modermælkserstatning, der ikke trives, lider ofte af mangel på taurine.

    Mange kødædende husdyr, især hunde og katte, lider ikke sjældent af mangel på taurine, da kommerciel dyremad ofte mangler denne faktor. Denne mangel kan føre til lidelser i øjne, nyrer og hjerte og til strendannelser. Giv regelmæssigt dyrene organkød - nyrer, hjerne, lever, hjerte - for at beskytte dem mod disse degenerative lidelser.

    Migræne og epilepsi er blandt de superlukrative sygdomme, der indtjener millioner til medicinalindustrien. De mediciner, lægerne bruger i behandlingen af disse lidelser, har deres egne skadevirkninger, der på længere sigt kræver behandling med andre mediciner, hvilket betyder en yderligere indtægt for industrien og en yderligere forarmelse af patienter, skatteborgere og sundhedsvæsen bortset fra smerte og invalidering.

    Denne groteske situation sættes i endnu grummere relief af den kendsgerning, at disse to lidelser oftest er ganske simple mangel-reaktioner, der billigt og nemt kan lindres og helbredes. Uden enorme omkostninger, uden forkrøblende bivirkninger.

    For at begynde med det enkleste og mest basale. Megen migræne og epilepsi skyldes simpel magnesiummangel. Så start her med et tilskud! Er det ikke tilstrækkeligt, så tilfør vitamin B-6 - pyridoxin. Så er problemet i mange tilfælde løst! Men er det ikke det, så giv yderligere aminosyren taurine. Denne tretrinsraket har helbredt tusinder!

    Vi ved allerede, at taurine fortrinsvis findes i områder med høj elektrokemisk aktivitet - for eksempel hjerne og øjne. I disse områder er taurines vigtigste opgave at stabilisere nervecellernes membraner. Disse membraner modtager og overfører til stadighed elektriske impulser opstået som følge af ionbevægelser - ioniserede, altså elektrisk ladede atomer som natrium, kalium, magnesium, kalcium og andre - som flintrer frem og tilbage over celle-membranerne og ud og ind ad cellerne. Hvis cellemembranen bliver elektrisk ustabil - for eksempel på grund af mangel på taurine - så begynder cellen at affyre elektriske salver på (må og få, for hurtigt, uregelmæssigt, i forvirring. Dette er årsagen til nogen former for epilepsi.

    Vi ved, at stress tapper os for taurine og dramatisk øger vore behov for denne aminosyre i en grad, som vor egen biosyntese ikke kan hamle op med. Stress er ofte den umiddelbare forløber for epileptiske anfald eller migræne. Et massivt tilskud af taurine har en ofte forbløffende hurtig virkning og også en bemærkelsesværdig langtidseffekt.

    Et andet elektrokemisk følsomt organ er hjertet. Forstyrret hjerterytme er ofte et elektrofænomen, ikke sjældent forårsaget af ionmangel - for eksempel underskud af magnesium. Andre faktorer kan selvfølgelig også komme i betragtning: For eksempel den elektrokemisk stabiliserende membranfaktor taurine - mest mærkbar når den mangler!

    Taurine forbinder sig med galdesalte, holder derved fedtstoffer og kolesterol flydende og modvirker derved galdestensdannelse. Har med held været brugt i visse former for epilepsi, især i samvirkende terapi med vitamin B-6 (pyridoxin) og magnesiumsalte. Modvirker kaliummangel og beskytter derved hjertemuskulaturen. Støtter insulinaktiviteten og er derfor gavnlig for diabetikere. Har vist god virkning mod uregelmæssig hjerterytme.

    Taurine-rige fødevarer: hovedsageligt i (rødt)kød og fisk. Gode kilder til taurin omfatter også ølgær, æg og mejeriprodukter.

    Terapeutisk dosering: Til epileptikere: Begynd med 1 g dagligt og reducer om muligt til en vedligeholdelsesdosering på 50 mg dagligt. Vær opmærksom på, at højere doser i dette tilfælde ofte er mindre effektive end lave. Supplér med B-6 og magnesium.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  6. #26
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Threonine
    (essentiel = skal tilføres med kosten da kroppen ikke kan danne den selv)

    Nøgleord: Depression, immunsvigt, glutenintoleranse, dissemineret sklerose og spastiske symptomer (?).

    Threonine, en essentiel aminosyre, kan i kroppen omsættes til glycine, serine og glukose og spiller antagelig en hjælperolle for hjernens optagelse af glycine. Dyr på threoninefattig kost udviklede nerveproblemer og lammelser, der imidlertid kunne ophæves ved hjælp af threoninetilskud. Mange patienter med lave threonineværdier lider af depression, nedsat immunrespons og thymusudvikling; de reagerer som regel positivt på threonine-tilskud. Svær glutenintolerans kan modereres med threoninetilskud. Patienter med dissemineret sklerose viste sig også at have gavn 500 mg threonine to gange daglig, som nedsatte deres kramper.

    Denne aminosyre mangler stort set i kornprodukter. Vegetarer, der lever overvejende af kornprodukter, kan komme ud for mangeltilstande, der fører til personlighedsforstyrrelser.

    Threonine-rige fødevarer: i de fleste former for kød og fisk, mejeriprodukter, æg. Hvedekim, bananer, gulerødder, nødder, bønner, grøntsager indeholder Threonine i ekstremt små mængder.

    Terapeutisk dosering: Ved depression: Daglig 500 mg morgen og aften; eventuelt optrapning til 4 g.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  7. #27
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Tryptofan (Tryptophan)
    (essentiel = skal tilføres med kosten da kroppen ikke kan danne den selv)

    Nøgleord: Søvnløshed, anoreksi (nervøs spisevægring), pellagra, aggression, depression, mani, epilepsi, skizofreni, alderssvækkelse, selvmord, mongolisme, p-piller, blodsukker.

    Tryptofan, formodentlig den mest omdiskuterede og kontroversielle af samtlige aminosyrer, tilhører sammen med fenylalanin (phenylalanine) og tyrosine gruppen af aromatiske aminosyrer og er essentiel. Denne aminosyre har en historisk placering ved at være den første, der bevistes at have en direkte indflydelse på dannelsen af en neurotransmitter, nemlig serotonin, og dermed på mentale lidelser. Den spiller derfor en central plads i udviklingen af orthomolekylær psykiatri. Trods den intensive forskning, dette har affødt, rummer emnet stadig mange uafklarede områder og ubesvarede spørgsmål.

    Blandt de essentielle aminosyrer er tryptofan den, der gennemgående findes i de ringeste mængder i gængse levnedsmidler. De fleste kostproteiner er derfor underlødige med hensyn til tryptofan. Skinke, bøfkød, æg, parmesanost, mandler, ansjoser og vildt indeholder større mængder tryptofan. Planteføde er gennemgående fattig på tryptofan.

    Tryptofans funktion, herunder dets omdannelse til serotonin, er - som det forholder sig ved så mange aminosyrer - helt afhængig af vitamin B-6 (pyridoxin). Andre nutrienter, der er involverede i det komplicerede tryptofanstofskifte, er vitamin B-3 (niacin) - nært beslægtet med aminosyren - samt folinsyre og magnesium. Aminosyren tryptofan omdannes under normale omstændigheder i organismen i nogen udstrækning til niacin. Idet det forventes at 60 mg tryptofan lader sig omdanne til 1 mg niacin kaldes denne mængde 1 niacin-ækvivalent (NE). Den dødelige form for B-3-mangel er pellagra, historisk kendt fra store epidemier i Sydeuropa og USA's sydstater helt ind i dette århundrede. Tryptofanmangel er også en årsagsfaktor ved denne sygdom. Pellagra optrådte især i de fattige majsdyrkende områder, idet det er svært at omsætte den form for tryptofan, der findes bundet i majskornet, til vitamin B-3. Siden har verden set en anden form for pellagra: den ikke ernæringsbetingede pellagra skyldes medicin-forgiftning og optræder hos patienter, der har modtaget for eksempel kemoterapi i form af 3-mercaptopurin.

    Pellagra karakteriserede man med "de 3 D'er": Diarré, Dermatitis (Hudbetændelse) og Dementia (Sindssyge). Allerede tidligt havde flere forskere hæftet sig ved, at de mentale følger af B-3-vitaminmangel stærkt lignede skizofreni. Denne iagttagelse skulle få betydning for den senere udvikling af den ortomolekylære psykiatri, hvor man stillede sig det spørgsmål, om skizofrene patienter i realiteten ikke var ekstreme biokemiske typer med et abnormt behov for -vitamin B-3. Senere har man udfra denne holdning med succes behandlet skizofrene tilfælde.

    Den klassiske måde at afsløre B-6-vitaminmangel på er ved en tryptofanbelastningsprøve: Indgiv 100 mg tryptofan per kg legemsvægt. Hvis der per døgn kan findes mere end 30 mg xanturensyre i urinen, er dette tegn på B-6-mangel. Men høj xanturensyreudskillelse findes også i forbindelse med stress, angstanfald, depression, hyperventilering og hos nogle som reaktion på brugen af p-piller. Picolinsyre, et af tryptofans stofskifteprodukter nært beslægtet med niacin, er en meget væsentlig faktor i organismens forvaltning af zink. Ved mangler på vitamin B-6 (pyridoxine) eller tryptofan kan man ikke optage zink. Kryptopyrrol er et giftigt stof dannet ved fejlproduktion af hæmoglobin. Det optræder i tilstanden pyroluria, der kan medføre mentale lidelser, schizofreni, kriminalitet og anden afvigende adfærd. Pyroluria kan behandles rimeligt effektivt med vitamin B-6 (pyridoxin) og zink.

    Fremmer organismens dannelse af nikotinsyre og serotonin. I kombination med B-6-vitamin og magnesium modvirker det søvnløshed. Befolkningsstudier har vist et omvendt forhold mellem tryptofanindtagelse, følelsesmæssige forstyrrelser, aggression, vold og kriminalitet. Mangelfølger fører til sukkerhunger og hypoglykæmi. Tryptofantilskud modvirker depressioner, angstanfald og stresssymptomer hos mange patienter og er nyttig i behandling af anoreksi - såkaldt "nervøs spisevægring" - alkoholisme og alkoholiske følgesygdomme samt søvnløshed.

    Tryptofan er for tiden forbudt i praktisk talt alle lande som følge af dødsfald i USA i december 1989 forårsaget af en enkel forsendelse af mangelfuldt renset syntetisk tryptofan fremstillet génteknologisk af firmaet Showa Denko i Japan. Skønt årsagen erkendtes at være en forurening af dette ene japanske produkt, der aldrig har været på det europæiske marked, opretholdes forbudet trods protester både i USA og talrige andre lande.

    Forbudet opstod nogenlunde samtidigmed indførelsen af de senere så herostratisk berømte "lykkepiller" - Prozac, Cipramil; Fontex - der i stor udstrækning overtog det markedet efter det økologiske tryptofan var blevet forbudt. Tryptofan kan dog købes her i Danmark på lægerecept.

    Tryptofan-rige fødevarer: de bedste kilder til tryptofan er chokolade, havre, bananer, tørrede dadler, jordnødder. Mindre koncentration findes i korn, korn, bælgfrugter (ærter og bønner), nogle nødder og frø. Disse bør spises mellem måltider for at opnå en høj serotonin-effekt. Bør derfor ikke spises sammen med andre proteinkilder såfremt man ønsker effekt på mental helse/søvnmønster. Tryptofan findes også i mælk, hytteost, kød, fisk, kalkun samt i kaseindelen af mælk, men fra disse kilder vil serotonin-effekten blive undertrykt af andre aminosyrer.

    Terapeutisk dosering: Mod søvnløshed: 500 mg til 1 g sammen med 100 mg vitamin B-6, 100 mg vitamin B-3 og 250 mg magnesium i form af for eksempel orotat. Mod depression og anorexia nervosa: 3 g plus 1 g vitamin B-3 (nikotinamid eller nikotinsyre). Maximum: 8 g daglig. Må ikke tages sammen med MAO-hæmmere som Marplan, Cinemet, Eldepryl og lignende. Bør ikke tages af gravide kvinder eller kvinder, der forventer graviditet.

    Andre aminosyrer konkurrerer med tryptofan om transportvejen gennem blod/hjerne-barrieren. Derfor er det tilrådeligt at tage tryptofantilskud tidsisoleret fra anden proteinindtagelse dvs. mellem måltider.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  8. #28
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Tyrosine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Nøgleord: Afvænning, abstinenssymptomer, cancer, adrenalin, PMS.

    Tilhører gruppen af aromatiske aminosyrer, der også omfatter tryptofan og fenylalanin (phenylalanine) og dannes i organismen ud fra denne sidste samt indtages gennem normal kost. Kan under visse forhold være essentiel.

    Danner forstadie sammen med jod til skjoldbruskkirtelhormonerne thyroxine (T4) og triodothyronine (T3). Tyrosine omdannes også til pigmentstoffet melanin, til ubikinon (ubiquinone) = coenzym Q, adrenalin, tyramine og en række vigtige neurotransmittere samt de naturlige smertestillere encephalinerne. Tyrosines normale stofskifte kræver samvirke med adskillige nutrienter, som for eksempel vitaminerne C og de aktive former af B-3 (niacin) samt folinsyre og blandt mineralerne især kobber.

    Denne aminosyre passerer hurtigt gennem blod/hjerne-barrieren, men under skarp konkurrence fra adskillige andre aminosyrer. Terapeutisk er det derfor rationelt at give den som tilskud tidsisoleret fra andre nutrienter dvs. mellem måltider. Tyrosine findes for det meste i kødprotein. I planteføde findes næsten ingen tyrosine. Abnorme tyrosineværdier hos svangre og nyfødte kan afbalanceres med tilskud af vitamin C (23).

    Tyrosine støtter binyrebarkfunktionerne og den naturlige produktion af adrenalin. Derfor har organisme under stress øget behov fra tyrosine. Hvis dette ikke tilføres gennem føden i tilstrækkelig mængde, "stjæles" det fra hjerneaktiviteten, hvor der kan opstå ekstreme mangler. Tyrosinetilskud kan hæmme appetit og fremme kønsdrift. Ved tobaksafvænning er det langt mere resultatgivende end de fleste andre midler og anbefalelsesværdigt at indføre i behandlingsprogrammer mod misbrugsproblemer, der medfører abstinenser, for eksempel narko - især kokain - og andre former for afhængighedsskabende stoffer som alkohol, kaffe og mediciner.

    Medicinresistente depressioner er blevet behandlet effektivt med tyrosinetilskud på op til 7 g daglig fordelt over flere doseringer, men lavere tilskud har også vist sig nyttige. I betragtning af de mange erkendte bivirkninger ved psykofarmaka er tyrosine et ufarligt alternativ, der burde benyttes i lang større udstrækning. Kobberbelastning kan fremme omdannelsen af tyrosine til dopamine med deraf følgende tyrosinemangel til følge. Høje værdier for kobber og dopamine sammen med lave histamine-værdier finder man ved en vis type skizofreni. Denne tilstand kan behandles effektivt med tilskud af BCAA.

    Ved visse cancerformer i hud og nervesystem, blandt andet neuroblastomer og gliablastomer samt melanomer, finder man hos patienten et meget forhøjet tyrosinestofskifte. Denne høje aktivitet kan også iagttages i cellekulturer med de samme cancerformer. Selektiv aminosyreudsultning af visse cancercelletyper ved for eksempel at tilføre konkurrererende aminosyrer er en ny behandlingsmetode, der har haft en vis succes. Metoden kan i princippet siges at være en parallel til lysinbehandling af herpes. Ved de her nævnte cancerformer har man foreslået tryptofan eller BCAA som konkurrerende tilskud i behandlingen. Tyrosinetilskud har vist sig effektive imod præmenstruelt syndrom (PMS) og bedre udnyttelse af L-dopa hos Parkinson patienter. Tyrosinemangel fører til lav kropstemperatur og lavt blodtryk.

    Tyrosine-rige fødevarer: sojaprodukter, kylling, kalkun, fisk, jordnødder, mandler, avocado, bananer, mælk, ost, yoghurt, hytteost, limabønner, græskar frø, sesamfrø.

    Terapeutisk dosering: Skønt tyrosinetilskud på op til 7 g har været brugt under nøje klinisk observation, har doseringer på ½ til 2 g ofte vist sig tilstrækkelige.

    Giv agt! Tyrosine må ikke tages sammen med MAO-hæmmere som Marplan, Cinemet, Eldepryl og lignende. Bør undgås ved malignt melanom og neuro- eller gliablastom.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  9. #29
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Ordforklaring
    • aromatisk - i kemisk sprogbrug betegnelsen for en type substanser med lukkede ringe i deres molekylære strukturer.
    • B-celler - hvide blodlegemer af gruppen lymfocyter, danner antistoffer der via antigener hos bakterier, vira og cancerceller angriber og ødelægger disse.
    • brislen - se thymus
    • chelering - (fra græsk: chelé = klo), kraftig binding af grundstof
      (mineral) i et ofte ringformet syremolekyle, til sikring af mineraltransporten enten ind i eller ud af organismen.
    • Crohns sygdom - (ileitis regionalis) - kronisk mave/tarmbetændelse af antagelig autoimmun oprindelse.
    • cøliaki - sandsynligvis arvelig overfølsomhed overfor hvedefraktionen gliadin i gluten, hvilket fører til tarmbetændelse og vandig diarré.
    • EDTA - forkortelse for ethyl-diamid-tetra-eddikesyre, en chelerende substans, der bruges til behandling af hjerte/kredsløbssygdomme, men også som konserveringsmiddel i fødevareindustrien.
    • endemisk - om sygdom udpræget for en egn eller folkegruppe.
    • farmakopé - samling af forordninger normgivende for lægemidlers kvalitets-standard omfattende renhed, tilberedning, styrke m.m.
    • glykogen - en form for sukkerstof oplagret i leveren.
    • hydrolyse - kløvning forårsaget af syre, base eller et enzym af en kemisk forbindelse i to molekyler under optagelse af mindst et molekyle vand.
    • hyperglykæmi - overskud af sukker i blodet, som ved diabetes (sukkersyge).
    • hypoglykæmi - underskud af sukker i blodet, som ved lavt blodsukker.
    • kromatografi - analysemetode, hvorved man farvevisuelt kan adskille forskellige kemiske substanser i en blanding og derved erkende deres tilstedeværelse - f. eks. papirkromatografi, gaskromatografi o.a.
    • kryptopyrrol - abnormt giftigt stof dannet ved fejlproduktion af hæmoglobin, kan medføre mentale lidelser, schizofreni, kriminalitet m.m.
    • leukocyter - hvide blodlegmer, aktive mobile celler i immunforsvaret
    • makrofager - (fra græsk = "grovæder") - specialiseret hvidt blodlegeme, der fortærer cancerceller og inficerede vævsceller
    • makulær - (fra latin: macula = plet) - især om pletvise synsforstyrrelser ved al-dersbetinget øjendegeneration
    • melanom - ondartet (malign) form for hudcancer
    • motilitet - bevægeevnen hos især sperm. 93
    • NK-celler - naturlige dræberceller, fra eng. natural killer cells; specialiserede hvide blodlegemer, der angriber bl .a. cancerceller.
    • paranoia - forfølgelsesvanvid.
    • pseudomonas - en gruppe stavbakterier, der kan forårsage hjernehindebetæn-delse, ørebetændelse, urinvejsinfektioner, øjenbetændelse o.a.
    • rakitis - (af græsk: rhakhis = rygrad) - reduceret knogledannelse p.g.a. D-vita-min-mangel og fytin ("engelsk syge")
    • T-celler - hvide blodlegemer af gruppen lymfocyter, har flere forskellige justerende immunfunktioner.
    • tic douloureux - ufrivillige smertefulde ansigtstrækninger.
    • thymus - immunsystemets vigtigste kirtel = brislen, placeret under skjoldbrusk-kirtlen og over hjertet, danner hormoner og T-celler - s.d., begynder at skrumpe allerede tidligt efter fødslen.
    • xenomolekylær - (græsk: xenos = fremmed) - om stoffer, hvis basale molekylære struktur er fremmed for organismen - f. eks. miljøgifte og de fleste farmaceutiske mediciner
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  10. #30
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Litteraturhenvisninger
    1. PASSWATER; Richard A.: The New Super-Nutrition; Pocket Books, Simon & Schuster, 1991; ISBN 0-671-70071-5.
    2. HAWKINS, David, & PAULING, Linus: Orthomolecular Psychiatry -Treatment of Schizophrenia; W. H. Freeman and Comp., San Francisco; 1973; ISBN 0-7167-0898-1;
    3. HOFFER; Abram & WALKER, Morton: Orthomolecular Nutrition -New Lifestyle for Super Good Health; Keats Publ. Inc., 1978, ISBN 0- 87983-153-7.
    4. CHAITOW, Leon: Amino acids in therapy; Thorsons Publ.; 1985, ISBN O-7225-0998-7;
    5. ERDMANN, Robert, & JONES, Meirion: The Amino Revolution; Century Hutchinson; 1987; ISBN 0-7126-1593-8;
    6. BRAVERMANN; ERIK R. & PHEIFFER; CARL C.: The Healing Nutrients Within; Keats Publ., Inc. 1987; ISBN 0-87983-384-X.
    7. WADE; Carlson: Amino Acids Book; Pivot Original Health Books, 1985, ISBN 0-87983-372-6.
    8. FOX, Arnold & Barry: DLPA - The Natural Pain Killer and Anti-Depressant; Thorson Publ., Vermont; 1987;
    9. KANDERS; B.S., et al.: An evaluation of the effect of aspartame on
      weight loss; Appetite; 1988; 11 (Supplement): p. 73-84.
    10. GABY; Alan R.: Aspartame for the treatment of obesity: A lesson in distorting data; Townsend Letter for Doctors; December 1992; #113; 1058.
      (11) ROBERTS; Hyman J.: Aspertame (NutraSweet*) - is it safe? - A Concerned Doctor's Views; The Charles Press, 1990; ISBN 0-914783-37-8.
    11. Searle Investigation Task Force Report og Preclinical (Animal) Studies of G.D. Searle Company, Skokie, Illinois; FDA, March 24, 1976.
    12. ROBERTS; J. Hyman,: Reactions attributed to aspartame-containing products: 551 cases; Journal of Applied Nutrition, Vol. 40; No. 2; 1988;
    13. KIRCHHEINER, Erik: Effektiv Naturhelbredelse; Sund og Rask; 1991; ISBN 87-89105-22-2.
    14. KHANNA; N. K. & MADAN; B. R.: Anti-inflammatory activity of DL-valine; Indian Journal of Experimental Biology; 16;p. 834-36; 1978;
    15. STABLER; S.P., ALLEN; R.H., LINDENBAUM, J.: Vitamin B-12 defieciency in the elderly: current dilemmas; American Journal of Clinical Nutrition; 66:4, October 1887; 741-9.
    16. MANILOW; M.R.: Hyperhomocysteinemia: A Common and Easily Reversible Risk Factor for Occlusive Atherosclerosis; Circulation, 81; 1990; 2004-6
    17. McCULLY; Kilmer. S.D.: Atherosclerosis, Serum Cholesterol and the Homocysteine Theory - A Study of 194 Consecutive Autopsies; The American Journal of Medical Sciences; 299:4, April 1990, 217-221.
    18. MURRAY, Micheal T. & PIZZORNO, Joseph E.: Encyclopaedia of Natural Medicine; John Bastyr College Publ., Seattle, Washington, 1990.
    19. RAVNSKOV, Uffe: Kolesterolmyten - Fettet i din föde giver ikke hjärteinfarkt! - Streiffert & Co Bokförlag; 1991, ISBN 91-7886-085-7.
    20. PHILPOTT; William H., & KALIT; Dwight K.: Brain Allergies - The Psycho-nutrient Connection; Keats Publishing, Inc. 1980; ISBN 0-87983-224-X.
    21. MINDELL, Earl: The Vitamin Bible; Arlington Books; 1989; ISBN 0-85140-672-6;
    22. SMYTHIES; J. R. & HALSEY; J. H.: Treatment of Parkinson's disease with L-methionine; Southern Medical Journal; 77; p. 1577; 1984;
    23. GROWDON; J. H. et al.: Effects of oral L-tyrosine .. etc.; Life Sciences; 30; 827-32; 1982;
    24. CHAZOV; E. L. et al.: Taurine and electrical activity of the heart; Cir. Res. 34-5; suppl. III, p. 11-21, 1974;
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Side 3 av 4 Først 1234 Siste

Lignende tråder

  1. Aminosyrer er mat
    Av Anisa i forumet Aminosyrer
    Svar: 35
    Siste melding: 15-05-11, 14:26

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn