Viser søkeresultater 1 til 8 av 8
  1. #1
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Jo ældre vi bliver, jo ringere bliver vores krops evne til at uskadeliggøre "forkerte" mutationer af kropsceller. At være ældre medfører så at sige - automatisk - en stigende risiko for udvikling af sygdomme, som gør, at et stort antal af ældre, på et eller andet tidspunkt evt. bliver henvist til scanning....

    At blive scannet i Danmark, hører afgjort til de mere sofistikerede diagnostiske tiltag og alene ventetiden gør, at når man omsider er blevet bevilget en CT-scanning - føler de fleste, at de har vundet i lotteriet. Det har de også, men ikke ubetinget... Ikke uden at de selv er opmærksomme på de forholdsregler, der er nødvendige for at minimere risikoen for en senere kræftsygdom, som følge af turen i scanneren. Det lader til, at langt fra alle scanninger, hvor røntgen-stråler er scannings "remedie" omgærdes med en omsorgsfuld opmærksomhed (af læger), så strålingen ender udelukkende, hvor den skal skabe et billede af tilstand i et bestemt organg/kropsdel. Tværtimod - scannes f.eks. hele underkroppen, når man skal kontrollere endetarmen.... eller det meste af overkroppen, når man vil se på f.eks. leveren, eller hele hovedet, når man vil scanne skjoldbruskkirtlen osv. osv.

    Iflg. pressen - har Danske Regioner foretaget et stort indkøb af nye scannere til landets hospitaler i 2008 (?). 43 scannere er det blevet til i første omgang og yderligere 66 er reserveret for året 2009. Det blev en blandet handel bestående af MR-, PET-, CT- og SPECT-scannere. 18 stykker MR-scannere, 4 stykker PET-scannere, 17 stykker CT-scannere og 4 stykker SPECT-scannere iflg. den grafiske opstilling på Berlingske.dk

    MR-scanning (magnetisk resonans) er nok, efter ultralyd - den mest sundhedssikre scanningsmetode. Man skal dog være særlig obs på kontrastmidlet Omniscan, hvis man er nyresyg! MR-scanningen kan finde "ændringer" som er ikke større end et knappenålshoved.

    PET-scanning (positron emissionstomografi). PET-scanning anvendes ikke alene til organ-gundersøgelser på kræftområde, men anvendes også til undersøgelser af hjernen, i forbindelse med forskning i og diagnosticering af sygdomme som epilepsi, Alzheimer, skizofreni og depression.

    CT-scanning (computeriseret tomografi), kaldet også CAT-scanning, benytter røntgenstråler til at undersøge indre organer. En kraftig "strålebundt" sendes ind i patientens krop og det er organernes "tæthed", som i varierende grad slipper strålerne igennem, som er med til at danne et grafisk billede efter en matematisk beregning af disse forskelle i organernes (og tilstande i organerne som. f.eks. svulster, betændelser osv.) individuelle gennemtrængelighed.

    Også i CT-scanning kan der være behov for at anvende kontraststoffer. Specielt til undersøgelser af mavetarmkanalen, hvor patienten skal drikke en større mængde af bariumsulfat. Det viser sig dog, at ganske almindelig sødmælk kan erstatte det dyre bariumopløsning og tilvejebringe lige så fine undersøgelsesresultater. Denne "alternative" løsning er meget passende beskrevet på Mejeriforeningens hjemmeside. Spørg efter mælken, hvis du kan tåle den og skal have mavetarm CT-scannes, idet barium-drink kan være ret tung at danse med. Både under indtagelsen og ofte også efterfølgende.

    SPECT-scanning (Single Photon Emission Computer Tomography) bruges til undersøgelser af blodgennemstrømning i hjernen, med henblik på udredning af årsager til f.eks. hukommelsessvigt og migræne, eller for at be-/afkræfte mistanken om epilepsi og Parkinsons sygdom. Alzheimer: SPECT måler blodstrømmen og hjerneaktiviteten og producerer et tredimensionelt billede af hjernen. Zoner, der er underaktive, fremstår på billeder som huller i hjernen. SPECT-scanninger viser som regel abnormiteter 5-7 år, før Alzheimer's udvikler sig til en egentlig sygdom.

    Også til SPECT-scanning anvendes injektion med et radioaktivt sporstof, hvis spor følges ved hjælp af gamma-stråling, som måler intensiteten af blodgennemstrømningen i hjernens forskellige zoner.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Kontraststoffer

    Røntgenkontraststoffer til undersøgelse af mave-tarm kanalen (Bariumsulfatholdige kontraststoffer):

    Anvendes hovedsageligt til undersøgelse af mave/tarm kanalen. Stofferne indgives per os eller indhældes rektalt. Da de kan give obstipation tilrådes rigelig væskeindtagelse efter undersøgelsen. Bør ikke anvendes ved mistanke om perforation.

    Røntgenkontraststoffer til parenteral anvendelse (Vandopløselige/jodholdige kontraststoffer):
    Anvendes primært intravenøst eller intraarterielt, men benyttes også peroralt eller rektalt ved mistanke om perforation i mave/tarm kanalen For at minimere risikoen for nyreskader, er der vigtigt at patienterne er
    • velhydrerede
    • drikker rigeligt efter undersøgelsen

    Jodholdige kontraststoffer er vidtgående ugiftige (siger man) og udskilles i overvejende grad med urinen. Små mængder af kontraststoffet udskilles dog med galden og modermælken hos ammende kvinder.

    Før undersøgelsen:
    Der skal foreligge se.creatinin inden i.v. injektion af jodholdige kontrastmidler.

    Kontraindikation:
    Inkompenseret Mb. Cordis, akut AMI, svær tyreotoksikose, nyreinsufficiens og svær dehydrering.

    Bivirkninger:
    Lette bivirkninger i form af varmefølelse, metalsmag, evt. let kvalme og i sjældne tilfælde opkastningsfornemmelse kan forekomme. Kramper og neurologiske reaktioner kan forekomme hos patienter med cerebral patologi samt misbrugere.

    Allergiske reaktioner:
    Lette allergiske reaktioner i form af snue, nysen, nældefeber og astmatisk vejrtrækning kan i sjældne tilfælde forekomme. Ekstremt sjældent ses anafylaksi-lignende reaktioner med svær dyspnø og blodtryksfald. Oplysninger om tidligere overfølssomhedsreaktioner over for kontraststoffer skal fremgå af henvisningssedlen.

    Nefrotoxicitet (Belastende for nyrer):
    Jodholdige kontraststoffer er let nefrotoxiske og kan give forbigående påvirkning af nyrefunktionen.
    Hos patienter med Diabetes Mellitus (også NIDDM) og påvirket nyrefunktion kan ses irreversible nyrefunktionsnedsættelser udløst af kontraststofpåvirkning. Uræmi med dødeligt forløb er set.

    Andre risikofaktorer: for kontrastinduceret nefropati (nyresygdom) er:
    • påvirket nyrefunktion, specielt hos diabetikere
    • dehydrering
    • hjerteinsufficiens
    • alder over 70 år

    Før alle undersøgelser der kan indebære indgift af intravenøst-kontrast kræves se-creatinin.

    Påvirket nyrefunktion:
    Øget risiko, hvis man giver
    • mere end 300 ml (300 mg jod/ml) til patienter med normal nyrefunktion
    • mere end 150 ml (300 mg jod/ml) til patienter med en se-kreatinin mellem 130 og 300 μmol/l
    • mere end 100 ml til patienter med se-kreatinin over 300 μmol/l. Som hovedregel gælder det, at har patienten nedsat nyrefunktion (abnorm se-kreatinin), bør man overveje anden billeddannende undersøgelse uden anvendelse af ioderede kontraststoffer.
      Er undersøgelsen tvingende nødvendig, bør patienten
      • være velhydreret
      • nyretoksiske farmaka seponeret
      • så lille kontraststofdosis som mulig
    • undgå gentagne kontraststofundersøgelser (mindst 3 døgn imellem).


    Ophydrering af patienter med påvirket nyrefunktion:
    Der gives mindst 100 ml væske pr. time fra 4 timer før undersøgelsen til 24 timer efter, enten pr.os eller NaCl iv.

    Hæmodialyse:
    Patienter i hæmodialyse kan undersøges med jodholdige kontraststoffer da alt kontraststof fjernes ved dialysen.Tidspunkt for hæmodialyse i forhold til kontrastindgift er uden betydning. Extra hæmodialyse er unødvendig.

    Peritonealdialyse:
    For at beskytte resterende nyrefunktion skal alternative undersøgelsesmetoder overvejes. Patienthydrering overvejes efter evaluering af patientens væskebalance. Der anbefales ikke hæmodialyse.

    Diabetes patienter i Biguanid behandling (Metformin, Orabet, Glucophage):
    Kontraststofinjektion og samtidig behandling med metformin kan udløse mælkesyreacidose - pH < 7,25 og mælkesyrekoncentration > 5 mmol

    Hvis Se-kreatinin er normal ( < 5 dage før kontrastindgift) kan biguanid-behandlingen seponeres i forbindelse med kontraststofundersøgelse.

    Tabletbehandlingen må tidligst genoptages efter 48 timer under forudsætning af at Se-kreatinin er normal. Røntgenafdelingen udstyrer patienten med lab-seddel til se-creatinin. Svaret tilgår egen læge. Patienter med abnorm Se-kreatinin (<5 dage før kontrastindgift) skal seponere behandlingen 48 timer før kontraststofinjektionen. Biguanidbehandlingen må først genoptages når Se-kreatinin-niveauet er som før undersøgelsen.

    Amning og intravenøse kontraststoffer:
    Jodholdige kontraststoffer udskilles med modermælken i ringe mængde. Barnet ammes lige før undersøgelsen. 3 timer efter kontrastindgift, malkes ud og mælken kasseres. Herefter ammes normalt.

    Interleukin-2 behandling (IL-2) og jodholdige kontraststoffer:
    Behandling med Interleukin-2 mindre end 2 uger før kontrastundersøgelse, giver let øget risiko for senere interaktion (influenzalignende symptomer og hudreaktioner).

    Thyreoidea - funktionsundersøgelse:
    Alle ioderede kontraststoffer påvirker thyreoideafunktionen i op til flere uger.

    Ekstravasation (Udtrædning af kontraststoffet til vævene):
    Ved uheldige omstændigheder kan større eller mindre mængder kontraststof undertiden injiceres extravasalt. Resultatet er som regel forbigående rødme og hævelse. Ulcerationer og nekrose kan dog ses, også efter extravasation af mindre end 10 ml kontraststof. Generelt afhænger sværhedsgraden dog af, om det er ionisk eller non-ionisk kontraststof, samt mængden af dette. Behandling:
    • -elevation
    • -kolde indpakninger/is 30-60 min. 3 gange dagligt i 1-3 dage
    • -ved kontrastmængder på mere end 100 ml non-ionisk kontraststof, bulla-dannelse, tiltagende smerter, ændret vævsperfusion (blodgennemstrømning) og ændret følesans over og distalt (længst væk fra...) for injektionsstedet, skal kirurg/plastikkirurg vurdere patienten.

    Et skøn over mængden af ekstravaseret (udtrængt) kontraststof skal påværes henvisningsseddel og noteres i journalen. Opfølgning påhviler undersøgende røntgenlæge.

    Kontraststoffer til brug ved MR-scanning:

    Ved MR-undersøgelser gives i visse tilfælde kontrast, f eks ved tumor, opereret lænderyg og MR-angiografi. I de fleste tilfælde anvendes kontrast baseret på Gadolinium, som er et metal. Kontraststoffet gives intravenøst i doser fra 5 - 30ml ved angiografi. Anvendes også intraartikulært (direkte i) ved visse skulderundersøgelser.

    Kontraindikation:
    Ingen kontraindikationer, men forsigtighed ved astma og kendt allergi mod kontrastmidlet. Streng indikationsstilling ved graviditet og amning. Eventuel skadelig påvirkning af foster er ikke endeligt undersøgt (af etiske grunde).
    Kun minimale mængder passerer til modermælk, og der er aldrig påvist skader på børn ved peroral indtagelse af kontrasten. I hele verden er kun få svære bivirkninger rapporterede, Gadolinum-kontrast har således meget bedre sikkerhedsprofil end jodholdige kontrastmidler.

    Bivirkninger:
    Mild hovedpine, kvalme og opkastning forekommer sjældent.

    Udskillelse:
    Kontrasten udskilles via nyrerne, men uden påvirkning af nyrrefunktionen. Ved svær nyresvigt anbefales dialyse, som dog ikke behøver udføres akut. Oplysning om se-creatinin kræves IKKE før MR-undersøgelse.

    Andre MR-kontraststoffer:
    Udover Gadolinium-kontraststoffer findes yderligere midler, f eks baseret på jern, bl.a. leverspecifikke kontrastmidler. Disse har samme sikkerhedsprofil som Gadolinium.


    Kilder:
    Brug af kontraststoffer
    Kontraststoffer som anvendes på radiologisk afdeling:
    Scanninger sendte nyrepatienter i kørestol
    Kontraststoffer
    Google
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #3
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Jo ældre vi bliver, jo ringere bliver vores krops evne til at uskadeliggøre "forkerte" mutationer af kropsceller. At være ældre medfører så at sige - automatisk - en stigende risiko for udvikling af sygdomme, som gør, at et stort antal af ældre, på et eller andet tidspunkt evt. bliver henvist til scanning....
    Kun de færreste læger interesserer sig for, hvor mange røntgenundersøgelser inkl. CT-scanninger deres ældre patienter har modtaget i deres levetid.

    CT-scanning er nok den mindst sundhedssikre af alle scanninger, idet det karakteristiske ved røntgenstråling er, at dens effekt kumuleres i kroppen (kumulere = "beholdes i kroppen/opspares") dvs. jo flere røntgenundersøgelser inkl. CT-scanning man udsættes for, jo mere vokser "mængden" af røntgen-effekt i kroppen, med dermed medfølgende stigning i antallet af "forkerte" celle-mutationer = cancer-risiko. Fordi vores celler deler sig langsommere i vores alderdom - vil den CT-scanning man ordineres første gang på det tidspunkt i vores liv - ikke betyde den helt store fare for cancer-mutationer. Har man derimod gennemgået en eller flere klasiske røntgenundersøgelser og/eller var CT-scannet flere gange før i tilværelsen, bør lægerne alvorligt overveje at sende disse ældre til MR-scanning i stedet.

    Jeg er blevet opmærksom på disse forhold omkring røntgenstrålingen-effektens evne til at "ophobes" i kroppen første gang, da jeg havde læst en masse af og om Marie Curie. Det var mange år siden. Længe før man havde set verdens første CT-scanner. Derfor kom det dog ikke som en overraskelse for mig, da jeg snublede over dr. Adriane Fugh-Bermans artikel "Kræftfremkaldende diagnose" (Link til artiklen "Carcinogenic Diagnosis") på Bioethics Forum.

    Jeg har tidligere læst hendes artikler om bl.a. medicinsk "ghostwriting": Pharmaceutical companies write articles "authored" by academics... og Not in my name hvor hun tager et energisk opgør med medinalindustriens (mis)brug af forskere og videnskabeligt materiale, til promovering af deres produkter, hvilket i min verden gør hende til en yderst troværdig leverandør af oplysninger relateret til anvendt medicin. Når Adriane Fugh-Berman har et budskab - folder jeg ganske automatisk ørerne ud...

    I sin artikel "Kræftfremkaldende diagnose" skriver Fugh-Berman udførlig om CT-scanningens påvirkning af menneskekroppen og anskueliggør CT-scanningens røntgen-effekt ved at beskrive den svarende til en mængde stråling, som ligger i nedre referenceområde for den stråling et offer for atombomben i Nagasaki har modtaget, som følge af nedslaget.

    Det er ikke mit indtryk, at Adriane Fugh-Berman vil have CT-scanninger fuldstændig afskaffet, selv om hendes gennemgang af både strålingseffekten, bivirkninger ved kontraststofferne m.v. er skånsesløs og direkte. Hun vil have lægerne til at forholde dem kritisk, begrænse anvendelsen, anvende metoden med omhu og med omsorg for patienter.

    Hun afslutter artiklen med bemærkning om, at den udprægede tavshed omkring risci ved CT-scanning er ikke et resultat af en "sammensværgelse" men lægernes uvidenhed om disse problemer. Hun henviser til en undersøgelse, der har påvist, at mindre end halvdelen af radiologer og mindre end en tiendedel af hospitalslæger er klar over cancer-risiko ved CT-scanninger. Kun meget få af lægerne er klar over hvilke strålingsdoser skal til at frembringe brugbare billeder og ligeledes kun få læger er i stand til at balancere risci ved CT-scanningen mod fordele for en diagnose. Som jeg forstår Fugh-Bermans budskab - vil hun hindre, at der skydes med spredehagl, når lægerne ordinerer undersøgelserne til brug for en diagnose. Og ydermere opfordrer hun til kun at ordinere CT-scanning i nødstilfælde, og ellers benytte MR- og ultralydscanning.

    Derudover opfordrer hun til, at man bør informere patienter om risci ved CT-scanning samt, hvor der ikke er andre muligheder - at CT-scanninger gøres sikrere ved både at reducere strålingsdosis og ved at beskytte (mod stråling) de områder på kroppen, som ikke er målet for undersøgelsen. Hun tilføjer, at strålingsbeskyttende remedier såsom beklædning og skjolde , der mindsker bestrålingen af patienternes bryster, øjne og skjoldbruskkirtel - er kommercielt tilgængelige, men beklagelsesvis - ikke i obligatorisk brug.

    Der er mange led i tankeprocessen, hvor man standser ved en oplysning, som så leder èn videre til den næste osv. I dette tilfælde var Adriane Fugh-Bermans artikler om "ghost writing", som førte mig videre til hendes artikel om CT-scanning - efter at jeg så nyheden fra Danske Regioner.... Man kunne jo også affærdige denne artikel med, at her er Danmark og der er USA. At der er forskel på tingene, hvorfor der er ingen grund til at male fanden på væggen og... værre endnu - skræmme folk fra at acceptere de rette tiltag til brug for at stille en diagnose.

    Det lyder meget fornuftigt og troværdigt. Og dog... det som direkte triggede min interesse i dette emne var netop min egen oplevelse af CT-scanninger på et dansk hospital 2 gange - den første skulle finde (og fandt) et discus prolaps. Den anden - skulle finde en kræftknude i endetarmen.

    I begge tilfælde har jeg været kørt ind i scanneren uden nogen form for beskyttelse. Dvs. første gang fik jeg hele min overkrop scannet, selv om problemet fandtes kun i lænden. Næste gang var det jo endetarmen.... men jeg fik hele underlivet med. Og som sagt - ingen blykappe over de områder, som ikke skulle undersøges. Når man så tænker på de regelmæssige lungeundersøgelser man fik for tuberkulosetjek ved den mindste host (i "gamle dage")... og senere også to røntgenundersøgelser af tarme... samt nogle stykker mammografier + evt. også nogle røntgen-billeder af ens tænder... Uha! Det er sørme ikke så få rad, nu gray (Gy) man har sparet op i løbet af et helt liv. Når man så tillige kommer i tanker om, at man har æggestokkekræft i familien - ja, så tænker man sit og tænker også på alle de andre mennesker, som har en lignende forhistorie som en selv.

    Ikke en eneste gang har man spurgt mig om min "røntgen-historik" og ikke en eneste gang blev jeg beskyttet mod stråling under røntgen-undersøgelserne inkl. CT-scanninger. Og nu skal vi have 17 nye CT-scannere og flere endnu - i 2009.

    Sidst men vigtigst! Vær særlig opmærksom på CT-scanning af børn!! ”Alle CT-scanners er indstillet til voksen-undersøgelser. Det vil sige, at børn modtager seks gange den radioaktive stråling, der rent faktisk skal til for at producere et skarpt røntgenbillede af deres krop. Da børnenes celler deler sig langt hurtigere end voksnes, er faren for senere at få kræft stor” (Kilde: Helsenyt.com). Tjek om den CT-scanner et barn skal ind i er indstillet til voksen-standard til "voksenbrug", eller om man indstiller individuelt strålingsstyrken i CT-scannere med henblik på børneundersøgelser! Det er nemlig ikke en selvfølge!

    Det er mere end rigelig grund til at være opmærksom, fordi det ser ikke ud til, at vil kan overlade det til lægerne - at passe på os. Det lader til, at lægerne generelt er lige så uvidende om forholdsregler og beskyttelsesforanstaltninger for patienter, som de amerikanske.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  4. #4
    Medlem siden
    Feb 2010
    Sted
    Danmark
    Alder
    53
    Meldinger
    3,359

    Standard Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Kære Anisa, denne interessante tråd bekræfter samtlige fordomme, jeg har om den slags ... Gys. Jeg har læst, at man kun CT-skanner folk, hvis der er væsentlig indikation for, at det er nødvendigt. Men ud fra min mors 'sag' http://www.sonjas-stoffskifteforum.i...ad.php?t=10978 synes jeg nu alligevel, det lader til, at man godt på et lidt mærkeligt grundlag kan få bevilget en CT-skanning, og det endda i en fart

    Det, at der så heller ikke er nogen ordentlig forklaring at tage stilling ud fra, er jo skrækkeligt i sig selv.

    Jeg er glad for, at du har samlet disse informationer her! Og skal ha' læst på det om at passe på lægerne, når man blir ældre ... FØR jeg blir ældre!!

    Nielsigne

  5. #5
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Kontraststoffer
    HiO-studentene Guro Borg, Ingvild Torp og Kathrine Tofte har skrevet bacheloroppgaven "Kontrastenes skyggeside. En litteraturstudie om kontrastmiddelets virkning på tyreoidea".

    Vi har på bakgrunn av en litteraturstudie, som hovedsakelig er basert på artikler, stilt oss følgende spørsmål: ”Hvorfor bør radiografen utvise forsiktighet ved bruk av jodholdige kontrastmidler hos pasienter med underliggende tyreoideasykdommer?”
    Les mer: Kontrastenes skyggeside.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  6. #6
    Medlem siden
    Jul 2010
    Sted
    Danmark
    Alder
    44
    Meldinger
    305

    Standard Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Hmmmm - har lige læst ovenstående indlæg efter at have fået et brev af min læge, som forestår at "vi i næste uge diskutere en fotografering af hypofysen"......men nu er jeg da godt og grundigt i tvivl om det er så en god ide

    Jeg er kommet i tvivl om en "fotografering af hypofysen" er nogen god ide eller om der er alternativer? Hvad får man ud af en sådan scanning?

    Kærlig hilsen
    Cirkeline
    Jeg fik i september 2009 konstateret for lavt stofskife
    Begyndende knogleskørhed?
    Lad aldrig noget forhindre dig i at være et godt menneske

  7. #7
    Medlem siden
    Nov 2010
    Meldinger
    66

    Standard Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Uff! Jeg har den siste tiden gått rundt med ren angst for alle de ct-scanninger jeg har tatt. I løpet av et år ble det tatt 5 ct-scanninger av meg. 4 av hodet, 1 av urinveiene. Er livredd for om dette har skadet meg. Tenker på det hele tiden. Jeg var ikke klar over at ct-scanninger var så mye verre enn røntgen da jeg tok disse, og jeg var for syk til å tenke over det også. Men nå er jeg altså redd! Heldigvis har det blitt med de 5. Har ikke planer om å ta flere.

  8. #8
    Medlem siden
    Jul 2010
    Sted
    Danmark
    Alder
    44
    Meldinger
    305

    Standard Sv: Vigtigt at vide om bl.a. CT-scanning

    Hanna1981 - jeg føler med dig og forstår din uro og jeg har været meget i tvivl om hvordan jeg skulle svare dig. Men der er ikke noget du kan gøre ved de scanninger du har fået taget. Nu har du fået mere information og viden og kan så vælge til eller fra i fremtiden. Jeg ved at det er lettere sagt end gjort for der er så mange ting at tage hensyn til, men jo mere vi ved jo større grundlag er der for at træffe en beslutning der føles rigtigt. Du kan ikke ændre på fortiden men du kan tage vare på fremtiden.
    STORT kram fra mig

    Kærlig hilsen
    Cirkeline
    Jeg fik i september 2009 konstateret for lavt stofskife
    Begyndende knogleskørhed?
    Lad aldrig noget forhindre dig i at være et godt menneske

Lignende tråder

  1. Hvad enhver stofskiftepatient bør vide om Levaxin og Eltroxin!
    Av Anisa i forumet Naturlig Thyroid medisiner
    Svar: 8
    Siste melding: 04-01-10, 08:31
  2. Hvad enhver stofskiftepatient bør vide om Levaxin og Eltroxin!
    Av Anisa i forumet Stoffskifte-relaterte artikler og videoer
    Svar: 8
    Siste melding: 04-01-10, 08:31
  3. Hvad enhver stofskiftepatient bør vide om Levaxin og Eltroxin!
    Av Anisa i forumet Levaxin, Eltroxin, Euthyrox etc.
    Svar: 8
    Siste melding: 04-01-10, 08:31

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn