Er fruktose (fruktsukker) bedre end hvidt sukker?

[Anisa]

Desværre ikke.

Så da er Stevia ikke så sundt likevel, da?? Enn Fruktsukker som Fedon L anbefaler, er det også farlig?? Bruker Fruktsukker siden jeg tror den er bra for meg...

Fruktsukker er det jeg bruker til ungene. Selv bruker jeg ikke noe sukker verken kunstig eller annet i et desperat forsøk på å bli friskere.
Fruktsukker er det samme sukker som du finner i frukt. Det er ikke skadelig. Fruktsukker lager ikke høye topper i blodsukkeret slik som vanlig sukker, samt at du trenger mindre av det for at det skal smake like søtt. Det er vel egentlig forskjellen. Vi som er stoffskiftesyk bør spise svært lite slikt (frukt og fruktsukker) til daglig, mener jeg.

Frugtsukker er ikke bedre end glukose (alm. sukker) og da slet ikke til mennesker der lider af sukkersyge eller forstadier dertil. Fruktose tværbinder proteiner flere gange mere end glukose og dette er direkte skadeligt for dem der har anlæg for diabetes eller er allerede syge af diabetes.

Har fundet en artikel der netop omhandler disse forhold. Artiklen er skrevet af cand. scient. Niels Berg Olsen og er tilladt at kopiere fra Helsenyt.com

Sukker er noget giftigt stads
Af cand. scient. Niels Berg Olsen

Åreforkalkning og grå stær er sygdomme, der især rammer ældre. Måske fordi de spiser for meget sukker. Det mener i hvert fald kemikerne Anna Furth og John Harding i Oxford.

En englænder af i dag spiser mere end tyve gange så meget, som en englænder gjorde i 1700-tallet. Og reklamerne vil have os til at spise endnu mere.

Men det er absolut ikke sundt at spise fx et par MARS-stænger på fastende hjerte, hvis man skulle blive sulten midt på dagen. Deres 65 g sukker får blodsukkertallet til at stige kraftigt - og kraftigere, jo ældre man er: hos en 20-årig ca. 50 pct. men hos en 70-årig mere end 100 pct.

Er det nu farligt? Furth og Harding fremviser et interessant billede af to rotte-øjelinser. Den ene har ligget i vand og er klar og normal. Den anden har ligget i en opløsning af glukosefosfat, som kroppen danner, når den spalter roesukkeret i druesukker (glukose) og frugtsukker(fruktose). Denne linse er mat. Det, der sker er, at glukosen (og i øvrigt fruktose i endnu højere grad) virker som bindemiddel imellem linsens proteinkæder, så de klumper sammen. Og så bliver linsen uigennemsigtig.

Det samme sker med bindevæv i blodårernes vægge. Og sukkeret danner også broer imellem kæderne i proteiner, der transporterer fedt og kolesterol. Derfor har sukkeret så stor betydning for åreforkalkning, blodpropper i hjertets kranspulsåre og for grå stær.

Det går naturligt nok værst ud over proteiner i væv, der fornyes langsomt. Så kan skaderne nå at ophobe sig over lang tid. Derfor går det ud over øjets linse og også over proteinerne i nervernes indpakningsmateriale. Det kaldes myelin. Og når det skades, går det ud over nervesignalerne.

At sukkersygepatienter har større risiko for nerveskader og grå stær end andre, kunne skyldes, at de jo netop har meget sukker i blodet.

Er der noget at gøre?

Der er helt sikkert en kur imod dette: Lad være med at spise så meget sukker. Og husk at spise et måltid med protein, hvis desserten er oversød. Så reagerer sukkeret med madens protein i stedet for kroppens.

Det er i øvrigt netop denne reaktion, man ofte benytter ved grillning af kød. Kogebøgerne foreskriver tit, at man først skal lade kødet ligge i en marinade. Og i den indgår ofte sukker - eller ting med sukker i, fx ketchup eller honning - og så citronsaft, eller noget andet surt. Syre fremmer nemlig sukkerets spaltning i glukose og fruktose, der så reagerer med proteinkædernes aminogrupper (dets kvælstofatomer). Reaktionen er gammelkendt og har navn efter den forsker, der beskrev den i 1912: Maillard.

Hold igen med sukkeret, er altså det bedste råd, man kan give.

Men for dem, der ikke kan eller vil, er der også håb. Aspirin hæmmer nemlig dannelsen af tværbindinger ved Maillard-reaktionen. Hvordan, ved man ikke endnu. Det er altså et godt råd at undgå sukkerrige snacks på tom mave. Og det hjælper ikke at det er fruktose i stedet for glukose, der er i pakken. Fruktose tværbinder nemlig protein 10 gange så let som glukose. (...)

***

Kan man ikke undværre den søde smag i sin kost, bør man gå efter sukkerstoffer af naturlig oprindelse med en lav GI-værdi (Jo lavere GI-værdi, jo mindre insulin-reaktion) Mere om det i "Det glykæmiske indeks". Søgeord: "Glykemisk indeks" eller "Glykæmisk indeks", eller "The Glycemic Index".

• Stevia GI=0
• Isomalt GI=2
• Xylitol GI=8
• Fructose GI=23
• Lactose GI=41
• Honning GI=55
• Hvidt sukker (saccharose) GI=68
• Glukose GI=100
• Maltose GI=105

At f.eks. saccharose har "kun" en GI-værdi på 68 betyder ikke at den er cool at bruge fordi GI-værdien er mindre end 100. Sascharose spaltes til glukose (GI=100) og fructose (GI=23), og her vil glukose dominere insulin-reaktionen. Dette vil "spare op" til fremtidig fare for at udvikle diabetes + vil simpelthen skævvride insulinbalancen og dermed fremme udvikling af insulinresistens, der efterfølgende vil skævvride både vægt- og thyroxin-administrationen i kroppen (nedsat optag).

Konklusionen dækkende både almindelig kost og sukkerstoffer med en høj GI-værdi er: jo højere GI-værdi, jo større risiko for udvikling af alskens sygdomme tiltagende med alderen.

Det er ganske korrekt, hvad forfatteren til artiklen skriver: "Sukker er noget giftigt stads"!

[Anisa]

Og husk at spise et måltid med protein, hvis desserten er oversød. Så reagerer sukkeret med madens protein i stedet for kroppens.

Man lærer hele livet... Jeg kunne nemlig aldrig forstå, hvorfor i alverden blev jeg altid sulten efter protein-mad, efter eftermiddags-kagen eller andet sødt, dengang for mange år siden, da jeg endnu har spist "normalt" dvs. inkl. sukker. Det var en "protein-hunger" der lod sig ikke ignorere. Jeg bare måtte have et æg eller en restemad fra aftenmåltidet dagen før.

Det er utroligt, hvad kroppen kan sige til eller fra, hvis man lader den komme til "ord".

[rexxy69]

Superbra (igjen) Anisa!

En fersk studie jeg akkurat har lest om (Kreftstudie) fra UCLA rapporterer at kreftceller i bukspyttkjertelen bruker fruktose til å dele seg og vokse. Fruktose medførte raskere vekst i bukspyttkjertelens celler enn alminnelig glucose (sukker). Dr. Anthony Heaney og kolleger fra UCLA's Jonsson Cancer Center sier som del av sin konklusjon: " Disse funnene viser at kreftceller lett kan forbrenne fruktose å øke spredning av kreft.”

Den menneskelige kroppen tar opp glukose og fruktose på ulike måte som du skriver..
Vi spiser og drikker altfor mye fruktose. Mange (om ikke de fleste) søtede ferdigmatvarer og drikker som ikke er lettprodukter og søtet med aspartam eller lignende er søtet med maissirup. (High fructose corn syrup) Bakervarer, brus, yoghurt, og en hel haug andre matvarer.
Mange kroniske sykdommer kan være knyttet til overforbruk av fruktose som diabetes, hjertesykdommer og hypertensjon. Fruktose ble i svært liten grad benyttet i alle fall i Norge før Fedon Lindberg begynte å anbefale fruktose i stedet for vanlig sukker pga. lavere GI.
Advarslene gjelder tilsatt fruktose – ikke fruktose i naturlig frukt – selv om det heller ikke anbefales å spise ubegrenset av frukt som inneholder mye fruktose.

H:-)

[Nielsigne]

Advarslene gjelder tilsatt fruktose – ikke fruktose i naturlig frukt – selv om det heller ikke anbefales å spise ubegrenset av frukt som inneholder mye fruktose.

H:-)

Pyh, den der præcisering reddede lige min dag

Selvom man så heller ikke skal have for meget frugt. Men i hvert fald føler jeg, at det er MEGET anderledes at spise frugt end at spise noget med tilsat sukker. Det før har jeg meget svært ved at lade være med, det sidste gør jeg ikke så meget. Har tjekket familiens - tre personers - sukkerforbrug siden midten af juli, og vi har brugt 600 gram. Det giver 3600 gram om året, hvilket muligvis nogle vil mene er sindssygt meget - men eftersom jeg har læst, at hver enkelt dansker i gennemsnit bruger 20-37,6 kilo sukker ALENE, er jeg meget glad for vores ikke så store forbrug.

Så er der selvfølgelig noget i ketchup'en og sådan noget, til gengæld rører vi ikke sodavand, medmindre der er fest - så kan min mand og min datter godt drikke en.

Men det er rystende ... 21 kilo sukker pr. BARN om året ?!
http://www.altomkost.dk/Anbefalinger...er/forside.htm

Nielsigne

[smgj]

Frukt består av så mye mer enn sukker. De fleste inneholder fiber og vann i stor mengde så av den grunn er det ikke så enkelt å spise i seg så veldig skadelige mengder fruktose på den måten (om det ikke er i tillegg til et kosthold som forøvrig inneholder mye annet sukker).

Jeg vet ikke om dere har felix ketchup i DK, men den er med litt vanlig sukker, men ingen andre kunstige tilsetningsstoffer. Og det er mindre sukker enn i andre ketchuper. Ikke at det er den store sukkersynderen, men når det kom opp, kom jeg på det.

Ad barn så er det skremmende hvor lite hverdager som er "igjen" ... og når alt skal feires med sjokolade, skumgodt, seigmenn og brus ... så blir det mye i sum når hverdagspålegget ofte er nugatti og mellommåltidet er en av de barnevennlige youghurtene (SE på dem hvor mye sukker det er der...!!!) eller "jordbær"-melk ...

[Anisa]

En fersk studie jeg akkurat har lest om (Kreftstudie) fra UCLA rapporterer at kreftceller i bukspyttkjertelen bruker fruktose til å dele seg og vokse. Fruktose medførte raskere vekst i bukspyttkjertelens celler enn alminnelig glucose (sukker). Dr. Anthony Heaney og kolleger fra UCLA's Jonsson Cancer Center sier som del av sin konklusjon: " Disse funnene viser at kreftceller lett kan forbrenne fruktose å øke spredning av kreft.”

rexxy69! Du rammer lige plet (igjen).

Min far døde i 1974, i en alder af 63 år, af kræft i bugspytskirtlen. Hans yndlingsspise var alt som var branket. Jo mere jo bedre. Han "bestilte" ligefremt branket mad og alt der ikke var brankt nok - spiste han kun nødtvunget. Jeg har altid ment at det var den brankede mad, der har taget livet af ham og skulle jeg ved et uheld komme til at "overbranke" frikadeller eller noget som helst andet - bliver det kasseret. Jeg kendte bare ikke noget til "Maillard-reaktionen". Det gør jeg nu, tillige med at du har forklaret fruktosens rolle i væksten af kræft.

Det er i øvrigt netop denne reaktion, man ofte benytter ved grillning af kød. Kogebøgerne foreskriver tit, at man først skal lade kødet ligge i en marinade. Og i den indgår ofte sukker - eller ting med sukker i, fx ketchup eller honning - og så citronsaft, eller noget andet surt. Syre fremmer nemlig sukkerets spaltning i glukose og fruktose, der så reagerer med proteinkædernes aminogrupper (dets kvælstofatomer). Reaktionen er gammelkendt og har navn efter den forsker, der beskrev den i 1912: Maillard.

Frukt består av så mye mer enn sukker. De fleste inneholder fiber og vann i stor mengde så av den grunn er det ikke så enkelt å spise i seg så veldig skadelige mengder fruktose på den måten (om det ikke er i tillegg til et kosthold som forøvrig inneholder mye annet sukker).

Kære smgj Jeg ved ikke om vi har Felix Ketchup i DK. Bruger ikke ketchup. Men jeg er 100% enig i at der er forskel på frugtsukker fra sukkerfabrikken og frugtsukker i frugt. Uanset at jeg nok lyder noget fanatisk - ville jeg aldrig give frugt op. Jeg spiser ret meget frugt, men det gør jeg så mit forbrug følger årstiderne. Dvs. friske og ubehandlede frugt, helst fra vore egne breddegrader og fra Midteuropa, fordi den frugt som året rundt kommer til os fra alle mulige verdens lande - er altså for ringe i smagen (plukket umoden), konserveret i svampemiddelbade, og ofte også bestrålet for længere holdbarhed.

Mit ræsonnement er - at når mine forfædre har ikke spist jordbær midt om vinteren, kan også jeg undværre. I stedet nyder jeg årstidens frugt når den er der.

[smgj]

Kære smgj Jeg ved ikke om vi har Felix Ketchup i DK. Bruger ikke ketchup. Men jeg er 100% enig i at der er forskel på frugtsukker fra sukkerfabrikken og frugtsukker i frugt. Uanset at jeg nok lyder noget fanatisk - ville jeg aldrig give frugt op. Jeg spiser ret meget frugt, men det gør jeg så mit forbrug følger årstiderne. Dvs. friske og ubehandlede frugt, helst fra vore egne breddegrader og fra Midteuropa, fordi den frugt som året rundt kommer til os fra alle mulige verdens lande - er altså for ringe i smagen (plukket umoden), konserveret i svampemiddelbade, og ofte også bestrålet for længere holdbarhed.

Mit ræsonnement er - at når mine forfædre har ikke spist jordbær midt om vinteren, kan også jeg undværre. I stedet nyder jeg årstidens frugt når den er der.

Jordbær fra Belgia/Spania utenfor sesong kan til nøds brukes som kakepynt... Ikke noe annet. Det samme gjelder dessverre mye annet... som f.eks tomat. Her tillands har Bama (den største frukt/grøntgrossisten) til og med begynt å selge "spisemoden frukt" - hvilken idiot var det som mente at frukt ikke PR DEF skulle selges "spisemoden"...??? Og hva med "smakstomater"???

[helgemann]

til Anisa & rexxy69 for opplysningene

Sakset fra http://www.kk.no/835210/fruktose-%23...re-enn-sukker:

(...) Det er ganske rart at en kar som Fedon Lindberg, som visstnok skal ha ganske mye utdanning og erfaring innenfor dette feltet, mangler grunnleggende kunnskaper om det.

At fruktose er søtere enn både glukose og sukrose er riktig , men spørsmålet er, i hvilken fase? Det er 5ringen i karbonkjeden som skiller fruktose fra de andre sukkerartene, og nettopp denne 5-ringen gjør fruktosen søtere. Men det som er greit å vite er at 5-ringen blir omdannet til 6-ring ved oppvarming. Altså er fruktosen vi tilsetter i bakverk, kaffe og andre varme drikker 6-ringformet og vil miste sin karakterisitske høye søtsmak, og man må derfor tilsette like mye fruktose som sukrose for å få tilsvarende smak.

Dette, sammen med fruktosens ugunstige effekter på lipider i blodet o.l, gjør fruktosen absolutt ikke til ett sunnere alternativ til sukrosen. (...)

Nå skjønner jeg hvorfor jeg må ha 3-4 ss fruktose i grøten, for at det skal skal smake noe...

Det skulle vært rød trekant på fruktose pakken!! Man tror at helseguruer som Fedon bør og skal vite det beste, men de egentlig kun er ute for å selge sine produkter. Utolig hvor lettlurte og dumme vi mennesker er.

Er glad og takknemlig for at denne tråden er opprettet!

[Vigdis]

Hei helgemann! Et tips til havregrøt til en person som skal være litt søt: hakk et eple i små biter, tilsett litt vann og la det koke noen minutter, tilsett havregryn og vann, og kok som du pleier. Da har du en sunn og søtet grøt. Og slipper fruktosen til Fedon, som er usunn og svinedyr!

[helgemann]

Hei helgemann! Et tips til havregrøt til en person som skal være litt søt: hakk et eple i små biter, tilsett litt vann og la det koke noen minutter, tilsett havregryn og vann, og kok som du pleier. Da har du en sunn og søtet grøt. Og slipper fruktosen til Fedon, som er usunn og svinedyr!

Å, går det ant? Skynde meg å prøve... Takker for tipset