Side 1 av 4 123 ... Siste
Viser søkeresultater 1 til 10 av 36
  1. #1
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Aminosyrer er mat


    I emnet Innføring i kosttilskudd - hvordan bygge et fundament? skriver rexxy69 bl.a.:

    "Det er mer om næring og kosttilskudd enn det jeg skriver om i denne korte innføringen. For eksempel aminosyrer, urter, superfood, probiotika, fettsyrer og masse andre gode ting. Men med en dagelig multi, B-C-D OG E-vitaminer, kalsium og magnesium tar du ett stort steg i riktig retning. Har du stoffskifteproblemer legger du også til selen og sink. (Selen og sink bør imidlertid måles først – spesielt om du går utover anbefalte daglig doseringer.) Dette bygger fundamentet."

    Det er mange ting, men lige netop aminosyrerne er min store kæphest! Det handler om proteiner og proteiner er langt fra blot schnitzler, fisk, bøffer eller kyllingevinger. Kun når madens proteinANDEL er tilstrækkelig, kan vi være rimelig sikre på, at vi får aminosyrer nok til at vi kan fungere, bekæmpe sygdomme eller mildne forløb i kroniske sygdomme. Vores behov for protein/aminosyrer er ca. 45 gram dagligt for kvinder og ca. 55 gram dagligt for mænd, men kan være større under graviditet og ammeperiode, og på dage med krævende fysisk og/eller mental aktivitet. Mængderne regnes i gram og det er derfor ikke småting, i sammenligning med hvordan vi er vant til at betragte hormoner, vitaminer og mineraler: i mg eller µg/mcg.

    Der findes masser kilder til viden at finde på nettet, men ikke alle orker at surfe, notere og huske. Det er heller ikke så nemt da viden om aminosyrerne er meget omfattende. Så hellere præsentere en kvalificeret sammenfatning her i tråden, som alle ved hvor er og kan vende tilbage til, når man lige vil slå info op. Jeg har derfor overført en gratis e-bog af Erik Kirchheiner (1937-2010) "Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne" her til tråden.

    Jeg har tilføjet henvisninger til fødevare-kilder for hver enkel aminosyre. Disse tilføjelser er markeret med grøn overskrift. Erik Kirchheiner skal ikke have skylden, hvis mine kilder evt. ikke er helt nøjagtige, selv om jeg gjorde mig stor umage for at kryds-verificere dem.

    Det bliver en lang tråd på over 30 indlæg, men jeg har indlagt direkte links til hvert tema/indlæg i Indholdsfortegnelsen, så man kan, efter eget ønske, enten læse det hele fortløbende, eller kun udvalgte afsnit. Det vigtigste er, at man på et eller andet tidspunkt er kommet igennem hele bogen og opnår en livsbevarende bevidsthed om, hvor vigtige proteiner er for os med hypothyreose og for alle andre, fordi proteinernes indflydelse på vores helse og bedring er E-N-O-R-M.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

  3. #3
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999
    Forord

    Da jeg for mange år siden efter et længere ophold i udlandet kom hjem og genoptog min foredragsvirksonhed, blev jeg en dag på vej fra et lokale til et andet indfanget af kursusforstanderen, der meget elskværdigt og lidt genert bad mig om i mit materiale ikke at benytte for mange af disse udenlandske fremmedord, som jeg åbenbart havde tillagt mig i det fjerne, men som folk her til lands ikke kendte, ikke forstod og ikke kunne bruge til noget. Og han nævnte - på min opfordring - et eksempel. Eksemplet blev: økologi!

    Der er som sagt gået adskillige år, og vi ved alle i dag, hvad der i mellemtiden - på godt og ondt - er sket. Måske er økologien sine steder gået over gevind. Man kan nu få økologiske muffedisser og økologisk kattegrus. Nuvel, det skader vel ingen. Værre er det, at der er mørkelagte områder, hvor det økologiske lys endnu ikke rigtigt er trængt ind. Mens vi investerer i vandmiljø og afgiftning af landbrugsjord, mens vi fokuserer på naturlige dyrkningsmeto-der og giftfrie levnedsmidler, glemmer vi i stor udstrækning vor egen indre økologi. Vi ved, at medicinalindustriens, levnedsmid-delindustriens og landbrugsindustriens lossepladser findes her og der i landskabet; men vi glemmer, at de først og fremmest findes inde i os selv, og at alle vore økologiske bestræbelser for os personligt vil komme til kort, med mindre vi får styr på vor indre økologi gennem livsstilssanering og - ja! - økologisk sygdomsforebyggelse og behandling.

    De gamle vismænd i øst og vest talte jo om naturens lægende kraft. Men idag, hvor vi har langt mere detailleret indsigt i, gennem hvilke mekanismer og substanser denne kraft holder os i live, helbreder og regenererer os, synes vi næsten at have glemt, at den eksisterer. Men kaster vi blikket indad og erkender, at vor indre økologi døgnet rundt arbejder for os, som den altid har gjort, vil vi forstå, at ved at bruge dens midler og metoder står vi os bedst i kampen for sundhed mod sygdom.

    Erik Kirchheiner

  4. #4
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    "Jamen, - protein?"

    Aminosyrerne er livets byggesten. Uden aminosyrer - intet liv! Vil man gerne stå ansigt til ansigt med sine aminosyrer, så er det mest praktisk at gøre det lige efter badet. Man stiller sig foran spejlet. Personen derinde består for størstedelen af vand. Det næststørste element er protein. Alt dette protein er opbygget af aminosyrer. Hvis personen derinde i spejlet vil overleve, så skal vedkommende sørge for at indtage tilstrækkeligt af de proteiner, der dækker vort aminosyrebehov. Værs'go' at spise!

    "Jamen, - protein? Det får jeg da nok af! - Ja, jeg får faktisk for meget, siger min kostvejleder! - Og lægen! - Altså, for meget ifølge madpyramiden og alt det der."

    Det er den slags svar, man får, når man fortæller folk, at de har brug for et ekstra proteinkosttilskud. Og deres reaktion er forståelig. Mange bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal tænke. Derfor er informationen her i bogen meget vigtig - faktisk livsvigtig.

    For: Ja, det er rigtigt, at alt for mange mennesker får for meget kostprotein - især kød!

    Og: Jo, det er også rigtigt, at de fleste mennesker har brug for ekstra proteinkosttilskud i form af frie aminosyrer! Og helst fra kød!

    Og: - Ja, det er skam også rigtigt, at det meget ofte er de samme mennesker.

    Det kræver en del forklaring. Men denne forklaring kan også blive nøglen til en langt bedre forståelse af ens egne funktioner, kan give adgang til bedre helse og kan løse en lang række sygdomsproblemer.

    Først af alt: Hvad er protein? Ordet kommer af det oldgræske protos, der betyder først, fordi proteiner er forudsætningen for liv.

    Proteiner (æggehvidestoffer) er opbygget af aminosyrer, ofte i meget sindrige kombinationer og ved sammenkædning af et meget stort antal molekyler. Hver enkel aminosyre er en livsvigtig nutrient, som er afgørende for blandt andet organismens vækst, regeneration og sårheling, energiomsætning, immunforsvar og produktion af enzymer og hormoner.

    De enkelte aminosyremolekyler er opbygget af kulstof (C), ilt (O), brint (H) og kvælstof (N) samt undertiden svovl (S), fosfor (P) eller enkelte andre grundstoffer. De er af meget forskellig størrelse og struktur, men består i princippet først og fremmest af en central kortere eller længere kæde af kulstofatomer (C). Til et af kulstofatomerne i denne "rygrad" knytter sig først og fremmest den aminogruppe (-NH2) der kendetegner aminosyrerne, dernæst en karboxylgruppe (-COOH) og andre grupper som methyl (-H2OH), hydroxyl (-OH) med mere samt undertiden store 5- og 6-leddede ringstrukturer.

    Aminosyrerne dannes i planteverdenen og de lavere livsformer. Her må dyr og mennesker, der ikke selv kan danne dem, hente dem gennem føden. Det gør de ved at indtage og nedbryde fødeproteinerne. De enkelte proteiner er nemlig opbygget som et kompliceret netværk af hundredevis af aminosyrer, der er forbundne i basale enheder kaldet peptider. To aminosyrer forbinder sig til et dipeptid, tre til et tripeptid, fire til et tetrapeptid og mange aminosyrer sammenkædet danner et polypeptid. Talrige polypeptider danner tilsammen et protein. Også vore fødeproteiner har denne struktur af et tæt og kompliceret netværk bestående af et meget stort antal aminosyrer.

    For at organismen skal kunne udnytte de aminosyrer, der ligger sammenbundne i proteinet, er det imidlertid afgørende, at de totalt frigøres fra hinanden. En forudsætning for at opnå dette er, at vi er i stand til at totalfordøje den protein vi indtager, således at den helt nedbrydes til sine molekylære bestanddele - altså aminosyrerne. Med ganske få undtagelser er det kun frie aminosyrer, der kan optages og udnyttes af organismen.

    Vor fordøjelse skal tage sig af denne opgave, og det foregår - eller bør foregå - på denne måde: Hvis det for eksempel drejer sig om en god bøf, så lader man den først hænge, indtil kødets egne enzymer delvist har opløst en del af kødproteinet. Ellers er bøffen ikke mør! Tygning er næste fase. Her findeles kødproteinet, så det lettere kan bearbejdes af fordøjelsessekreterne. Det havner derefter i mavesækken, hvor mavesyren yderlige løsner kødfibrene fra hinanden, og hvor enzymet pepsin direkte går i gang med at skille polypeptiderne fra hverandre.

    Under det videre forløb gennem tarmen bearbejdes fødemassen af flere enzymer, der produceres af bugspytkirtlen og slimhinden i tyndtarmen. Det drejer sig her om enzymerne trypsin, kymotrypsin, peptidase, carboxypeptidase og nuklease. De bearbejder polypeptiderne til simple peptider og derefter til de basale molekylære mindsteenheder: aminosyrerne. Disse kan optages gennem tarmvæggen og benyttes af organismen, enten direkte til genopbygning af væv og talrige organiske funktioner - herunder dannelse af enzymer - eller - hvis de er i overskud - forbrændes til energi eller i nogen udstrækning deponeres i kroppens reservoirer. Den generelle skolemedicinske opfattelse, viderebragt af ortodokse kostvejledere og knæsat af myndighedernes direktiver, er - trods mange vidnesbyrd om det modsatte - at disse funktioner normalt kører uhindret og tilfredsstillende og derfor ikke kræver hjælp udefra - specielt ikke fra alternative behandlere med særopfattelser.

    Man opretholder det synspunkt, at hvis blot patienten indtager hvad man kalder normal, sund dansk kost, vil denne i gennemsnit indeholde mere end tilstrækkeligt protein, som ved nedbrydning i organismen vil give samtlige de nødvendige aminosyrer. Derfor er der ikke brug for specielle aminosyretilskud, der må betragtes som "fuppræparater" og det rene pengespild. Jeg har tidligere andetsteds påpeget, at når disse konventionelle røster refererer til "normal, sund, dansk mad", så er det ekstremt pinligt, at de aldrig egentlig har kunnet definere, hvad det er. Endnu mere væsentlig er det imidlertid, at danskerne heller ikke selv ved det, og derfor heller ikke kan foretage dette fortræffelige valg. Det danskerne i realiteten spiser er hverken normalt, ej heller sundt og i øvrigt meget ofte slet ikke dansk. Det ville være prisværdigt, hvis den knæsatte videnskab snart kunne bekvemme sig til at basere sine opfattelser på sådanne indlysende basale kendsgerninger.

    Men lad os alligevel følge den myndighedsetablerede opfattelse et stykke hen ad vejen, om ikke andet for blot at iagttage dens konsekvenser.

    Første forudsætning for, at det komplicerede fordøjelsesforløb - beskrevet ovenfor - forløber uhindret er, at patienten indtager normal sund kost. Her må man selvfølgelig først med god logik påpege, at dette under de foreliggende omstændigheder er selvmodsigende. Hvis vi taler om dagens Danmark, og ikke en fjern egn i Teoriland, så er kosten, hvis den er normal, garanteret ikke sund, og følgelig, hvis den er sund, så er den afgjort ikke normal. Junk food - møgmad! - er normal kost for en stor del af befolkningen, især de helt unge og de gamle. Den har faktisk ikke noget garanteret indhold af helprotein. Skolebørn og unge, der blev interviewede, røbede at frokost for mange er en cola og en pose chips og aftensmaden ofte udebliver eller er mere af samme slags. Det giver ikke meget protein. Allerede her har vi således repræsentanterne for en betydelig befolkningsgruppe, der falder udenfor den nydelige teoretiske model. På den anden side er der en stor befolkningsgruppe - blandt andet burgerbars- og pølsevognsstatisterne - der let kan komme op på en proteinindtagelse, der er 3 til 4 gange større end den nødvendige og langt mere end ønskeligt. Det giver andre problemer, men herom senere.

    Den næste forudsætning for, at den rette fordøjelse i praksis kan finde sted, er tilstedeværelsen af fordøjelsesenzymerne. I lærebogen tages det for givet, at enzymerne er til stede og hos alle - også svækkede, kronisk syge, ældre, ja, eller blot temporært stressede personer - bliver produceret af organismen i tilstrækkelig mængde til at få proteinerne ikke blot delvis nedbrudt, men totalt fortæret til deres grundbestanddele: de vigtige aminosyrer.

    Ikke blot er der ingen garanti for, at dette sker; men der er også konkrete vidnesbyrd om, at det faktisk meget ofte slet ikke finder sted. Og årsagerne til, at proteinerne ikke automatisk bliver til frie aminosyrer er indlysende.

    Et af de første krav, der skal opfyldes, for at denne proces forløber glat, er tilstedeværelsen af tilstrækkelig mavesyre.

    Syge, ældede, fejlernærede og svækkede eller blot stressede mennesker producerer ofte for lidt mavesyre. Mavesyreproduktionen er nemlig en af organismens mest energikrævende operationer, så i tilfælde af energisvigt i kroppen - kronisk sygdom eller blot temporært stress - vil produktionen blive reduceret. Mavesyrens opgave er først og fremmest af "afsyre" den indtagne føde og dermed blandt andet opløse proteindelene - kødklumper og ostemadder - så de bliver lettere at viderebehandle for de specifikke proteolyserende - det vil sige proteinopløsende - enzymer længere nede i fordøjelsessystemet.

    Hvis mavesyren ikke har foretaget sin afsyring af proteinklumperne, kommer de proteolyserende enzymer på overarbejde.

    Energisvigt kan også ramme produktionen af de proteolyserende enzymer. Opbygningen af disse er faktisk afhængig af de aminosyrer, som de splitter ud af polypeptiderne. Med andre ord: Hvis enzymerne ikke er i stand til at gøre deres arbejde godt nok, betyder det mindre enzymproduktion i fremtiden. En ond cirkel er dermed opstået!

    Hvis dette indtræffer i blot en kortere periode, kan det føre til kroniske lidelser, fordi de frie aminosyrer selv indgår i produktionen af de proteolyserende fordøjelsesenzymer, der er ansvarlige for nedbrydningen af proteiner - og altså dermed for hele den fremtidige frigørelse af aminosyrerne.

    Der er altså herved opstået en biokemisk barriere: Mangel på frie aminosyrer hindrer dannelsen af frie aminosyrer!

    Ser vi bort fra enkelte simple funktionelle peptider - som for eksempel glutathione eller GTF krom - er det kun aminosyrerne, der under normale forhold kan og bør passere tarmvæggen. Og kun aminosyrerne kan bruges af organismen til opbygning af alle de proteinstrukturer, kroppen har behov for - fra muskelfibre til enzymer, fra brusk til hormoner, fra organkød til blodlegemer til kromosomer. De enkelte aminosyrer indgår i et intimt samspil med vitaminer, mineraler, sukkerstofmolekyler, som bærestoffer og transportfaktorer, som styringsmekanismer i forbrændingsprocesserne. Ikke blot kan organismen altså kun bruge proteinerne, efter at de er blevet reducerede til aminosyrer. Men bliver de ikke reducerede, er de ikke alene utilgængelige for organismens normale opbyggende funktioner, men bliver også en belastning, der kan medføre sygdomme.

    Ikke-totalfordøjet protein, polypeptider, gennemtrænger normalt ikke tarmvæggen, men bliver ude i fordøjelseskanalen. Men dårlig proteinfordøjelse forårsaget enten af for ringe produktion af fordøjelsessekreter eller for stor indtagelse af massivt protein eller - oftest - begge dele fører sammen med andre fordøjelsesvanskeligheder til ophobning af ufordøjet protein i tarmene. Her lever polypeptiderne deres eget liv, sammen med bakterier, vira, svamp og andre faktorer, der ændrer deres struktur og danner en stor mængde forskellige substanser, der i det lange løb er skadelige for organismen, især når tarmvæggen samtidig slides og svækkes og begynder at lade disse fremmede stoffer passere ind i organismen. Forskellige forgiftninger - miljø, medicin, nydelsesgifte som for eksempel kaffe og stærk alkohol - vil yderligere forværre situationen betydeligt.

    Herved opstår der forgiftninger, der påvirker immunsystemet og udløser såkaldte autoimmune lidelser, der kan tage form af gigt og rheumatisme, allergier, psoriasis, acne, svampeinfektioner og meget andet inklusive "mentale" reaktioner som irrationel irritation og depressioner. Bowel toxemia er den engelsk/amerikanske betegnelse for denne tilstand og kan umiddelbart og i mangel af bedre oversættes med "blodforgiftning fra fordøjelseskanalen". Men denne oversættelse dækker slet ikke entydigt hele det komplekse billede som rummes i begrebet bowel toxemia - et begreb vi faktisk mangler på dansk. Med den meget udbredte, men sjældent omtalte lidelse bowel toxemia står vi ansigt til ansigtmed problemet: Fordøjelse eller fordærvelse?

    Det er dette billede, der ofte møder den alternative behandler, der opsøges af den kroniske patient. Og alle alternative behandlere kender vejen frem: Gradvis udrensning af kropssystemet, først og fremmest fordøjelseskanal, blodbaner og lever ved hjælp at kostregulering, nutrienttilskud, planteenzymer og andre plantepræparater. Udrensning og genopbygning er de to hovedfaser i den alternative terapi.

    Vitamin- og mineraltilskud er i sig selv en del ikke blot af genopbygningen, men også af udrensningen, idet de aktiviserer leveren - vor allesammens interne kommunekemi - til at udskille giftstoffer og sætte enzymproduktionen i vejret samtidig med at de fremmer tarmperistaltikken, og dermed udskillelsen af giftstoffer, samt styrker tarmvæggen mod gennemsivning af giftstoffer fra fordøjelseskanalen, udskiller tungmetaller og forbrænder rester af kulhydrater, der har lejret sig som syreophobninger i vævene.

    Alle alternative behandlere ved, hvor meget det gavner visse patienter at skære drastisk ned på deres proteinindtagelse. Samtidig ved de også, hvor meget det gavner visse andre at give proteintilskud. Det er imidlertid ikke blot den gamle historie om, at for lidt og for meget fordærver alt, som vi her træffer i ny version. Det centrale problem findes i selve fordøjelsesmekanismen: For meget polypeptid og ufordøjet protein, men for få aminosyrer. Mange patienter, der er "proteinforgiftede" lider faktisk samtidig af aminosyremangel. Det afgørende problem er fordøjelsessvigt!

    Løsningen til de fleste af de problemer, vi har berørt i denne gennemgang, er i princippet simpel. Man skal ikke stole på menneskets egen evne til at fordøje proteinerne totalt, men give dem de nødvendige aminosyrer i fri form. Med andre ord: Et helproteintilskud skal være fuldfordøjet, således at det i realiteten udelukkende består af frie aminosyrer.

    Frie aminosyrer fremstilles ud fra helprotein ved behandling med rene proteolyserende enzymer af farmakope-standard. Ved kromatografisk analyse sikrer man sig, at slutproduktet er helt omdannet til frie aminosyrer, hundrede procent biotilgængelige. Disse aminosyrer skyder genvej gennem fordøjelsessystemet. De er et direkte tilbud til cellerne, til organismens genopbygning og indre økologiske sanering.

    I skolen gjorde man et stort nummer ud af at lære os at skelne mellem de essentielle - eller livsvigtige - aminosyrer og de andre, de ikke-essentielle. De 8 essentielle skulle tilføres organismen gennem føden, lærte vi. De andre aminosyrer - de ikke-essentielle - fik vi indtryk af, at vi ikke behøvede at bekymre os så meget om, for dem kunne kroppen, i den udstrækning det kunne blive nødvendigt, fremstille ved at ændre på de essentielle.

    Man kan undre sig over, hvor meget der bliver tilbage af visse af de essentielle aminosyrer - for eksempel tryptofan, særdeles nødvendig for mental balance - hvis denne omdannelsestrafik tager overhånd.

    Vi ved, at tryptofan i organismen omdannes til vitamin B-3 (niacin), når der er behov for og mulighed for at dette kan lade sig gøre. Forløbet kræver tilstedeværelse af vitamin B-6 (pyridoxin) og en række andre nutrienter, men da organismen ofte - og især under perioder af stress - er i underskud med hensyn til B-3 (niacin), er der en faktisk risiko for, at kroppens tryptofanreservoir tappes af dette behov, således at der bliver for lidt tryptofan til oparbejdelse af serotonin, en neurotransmitter af afgørende betydning for de mentale funktioner. Når kosten samtidig er tryptofanfattig, som det vil være tilfældet ved visse former for veganisme, kan der opstå såkaldte mentale problemer som for eksempel nervøs spisevægring (anorexia nervosa).

    Men omformningen af en aminosyre til en anden er imidlertid også på ethvert tidspunkt aflhængig af flere samvirkende faktorer og svinger derfor meget i sin effektivitet. Hos syge, aldrende og fejlernærede individer er effektiviteten naturligvis drastisk forringet.

    Så her møder vi igen en skoleteoretisk model uden nogen garanti for, at hverdagens individuelle biokemiske forløb slavisk følger denne model. Ligesom med proteinfordøjelsen har vi her nogle problemer.

    Veganere og vegetarer er udsatte for risikoen for underskud af lysine og threonine. Det er klart, at når tilførelsen af disse essentielle aminosyrer er kostbegrænset, så vil der også opstå mangel på de ikke-essentielle aminosyrer, som de manglende essentielle forventes omdannet til. Men dette er ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at disse ikke-essentielle kan komme til at mangle. Selv hvor tilførelsen af de essentielle aminosyrer er rigelig, og omdannelsen til ikke-essentielle derfor skullle forløbe uhindret, kan der opstå problemer. Sagen er jo den, at intet biokemisk forløb finder sted, uden at de nødvendige samvirkende faktorer er tilstede, og her som i så mange andre situationer vil omdannelsen af essentielle til ikke-essentielle aminosyrer ikke foregå med mindre mineraler og vitaminer er til rådighed - især magnesium, mangan, zink, kobber og vitamin B-6 (pyridoxin) samt vitamin C og folinsyre.

    I praksis vil behandleren da også komme ud for tilfælde af så katastrofal mangel på ikke-essentielle aminosyrer som glutamine, cysteine, tyrosine og asparagine, at det bliver absolut "essentielt" både at bekymre sig om det og gøre noget ved det.

    Summa summarum: Spørgsmålet om hvorvidt amonosyrer er essentielle eller ikke-essentielle har ikke den store betydning i den daglige aminosyreterapi, hvor den væsentlige praktiske forholdsregel er, at organismen modtager et tilbud på samtlige aminosyrer - både de essentielle og de ikke-essentielle.

    For hvis blot en enkelt aminosyre mangler eller er i underskud, vil det få negative konsekvenser for effektiviteten af samtlige andre og for funktionsdygtigheden af de proteinsubstanser, som de indgår i.

    Hvordan får man de frie aminosyrer? Dette væsentlige kosttilskud og terapeutiske hjælpemiddel findes i form af FULDPROTEIN, et TWINLAB produkt, der markedsføres i Danmark. Se nærmere om dette meget væsentlige kosttilskud under afsnitte Produktinformation.

    Rekonvalescens, alderdom, stress, malabsorption, underernæring og sårheling efter ulykker eller kirurgisk indgreb er tilstande, hvor nytten af dette kosttilskud er umiddelbart indlysende. Men også ved mange kroniske sygdomme er der her hjælp at hente - for eksempel ved diabetes. FULDPROTEIN bør være del af behandlingsprogrammet ved depression, nervøs spisevægring (anoreksia nervose) og bulimi og ved alkoholisme og narkomani.

    Ved spidsbelastning af enhver art - for eksempel konkurrenceidræt og body building - er det et velkomment hjælpemiddel til at øge sin træning og blive på toppen. FULDPROTEIN er et godt støttemiddel ved lavproteinsslankekure. FULDPROTEIN har også givet gode resultater ved lavt blodtryk, kuldefornemmelser, håraffald, skøre negle og blodmangel.

    Mange afmagrede kræftpatienter med spisevægring har genvundet deres appetit og huld ved hjælp af FULDPROTEIN, og i alle lidelser, hvor immunsystemet er svækket, er disse aminosyretilskud af overordentlig stor betydning. Det samme er tilfældet ved lavt og højt blodsukker - hypoglykæmi og diabetes.

    En gennemgang af virkemåden og de helsefremmende virkninger af de naturligt forekommende aminosyrer i et fuldfordøjet leverpræparat giver et stærkt indtryk af den mangesidige støtte alle livsfunktioner modtager ved denne form for kosttilskud og terapi.

    Man kan benytte aminosyrer på to måder. Som en bredspektret blanding af samtlige naturlige aminosyrer eller som en eller få isolerede aminosyrer sigtende mod en snævrere specifik terapeutisk virkning. I sidste tilfælde bruger man ofte megadoser (4)(5)(6)(7).

    I modsætning til mange andre steder i verden - for eksempel USA - kan man for tiden ikke som tidligere her i landet frit indkøbe rene aminosyrer enkeltvis til megadosering i specifikke terapeutiske øjemed. Da denne situation hurtigt atter kan ændre sig, angives også her i teksten de teraputiske doseringer af de enkelte aminosyrer. Dette gøres med henblik på en forventet liberalisering af forholdene i EU indenfor overskuelig fremtid.

    De 8 essentielle aminosyrer er i det følgende mærkede #. Tre andre - mærket (#) - er essentielle under opvæksten eller i visse perioder, men ikke generelt. Med henblik på menneskets biokemiske behov regner man traditionelt med 22 aminosyrer; men når vi taler om aminosyreterapi, kommer der yderligere en del varianter med i betragtning. De mere avancerede ortomolekylære klinikker og laboratorier i USA screener deres patienter for knap 30 aminosyrer. De fleste af disse bruges i terapien.

    Når vegetarer tilhører risikogruppen for aminosyremangel skyldes det, at det er svært dagligt at sammensætte en vegetarkost med den nødvendige aminosyrebalance. Mælkeprodukter er en stor hjælp, men for de veganere, der er totalt afhængige af bønner, linser og tilsvarende for deres proteinindtagelse, er det væsentligt at være opmærksom på, at ingen enkelt planteføde har en aminosyrebalance, der tilfredsstiller menneskelige behov. En undtagelse herfra siges at være sojabønner, men påstanden holder ikke stik. Det er derfor nødvendigt at kombinere flere forskellige planteproteinkilder i hvert måltid - for eksempel ris, linser og ærter - for at opnå en bedre aminosyrebalance. Denne praksis er da også på erfaringsbasis den etablerede i traditionelle vegetariske miljøer, som for eksempel blandt højkaste hinduer.

  5. #5
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    Terapeutisk brug af isolerede aminosyrer

    Aminosyrer findes i l- og d- former. Disse betegnelser refererer til molekylestrukturen, idet l- står for laevo - det vil sige venstre - og d- står for dexter - det vil sige højre - og angiver, hvordan molekylerne drejer polariseret lys. Alle naturlige aminosyrer hos mennesket er l-aminosyrer, og hvor intet andet er nævnt i denne bog, drejer det sig om l-aminosyrer. L-aminosyrerne er de orthomolekylære og legemskompatible. I ganske få tilfælde bruges også d-former eller - oftere - d,l-former - også kaldet racemiske - for eksempel d,l-fenylalanine. Da man stadig oftere ser danske og engelske staveformer blandes - især efter at brugen af internettet er blevet så udbredt - har jeg i stor udstrækning bevaret de engelske staveformer her i bogen. Det skal betragtes som en praktisk hjælp til dem, der alt for ofte oplever frustration i søgningen af data fra computer eller net, fordi de ikke har tastet den rette staveform.

    For at isolerede aminosyrer skal have en terapeutisk virkning, bør de tages i rimeligt store doseringer. I modsætning til nutrienter som mineraler og vitaminer, hvor vi angiver doseringer for det meste i mg og mcg, så angives de, når det gælder aminosyrer, i hele gram. Den daglige indtagelse er som regel delt i to doser til formiddag og eftermiddag. (Enkelte undtagelser findes; for eksempel fenylalanin og d,l-fenylalanin). Hensigten er så vidt muligt at isolerere indtagelsen fra anden fødeindtagelse og dermed fra konkurrerende protein.

    Af samme grund skyller man aminosyren ned med vand eller juice, ikke med mælk eller anden proteinholdig drik. Monoaminoxidase-hæmmende mediciner - ofte forkortet til "MAO-hæmmere" - er en gruppe anti-depressive, syntetiske lægemidler. De har mange bivirkninger, herunder leverskader og allergier, og drænerer organismen for flere væsentlige nutrienter. Tyrosine, fenylalanin eller d,l-fenylalanin samt tryptofan må ikke gives til patienter, der tager en eller anden form for MAO-hæmmer, som for eksempel Marplan, Cinemet, Eldepryl og lignende.

  6. #6
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    Økologisk og orthomolekylær sygdomsbehandling

    Orthomolekylært er et nyt ord og et svært ord, men det vil snart vise sig at være nyttigt og praktisk at kende det. Det orthomolekylære er det, der består af eller benytter de rette molekyler. Orthos på græsk betyder det rigtige eller det korrekte. Vi genfinder ordet i ortodoksi, den rette lære; ortografi, den rette skrift; og ortopædi, den rette træning og behandling, nemlig af funktionsfejl.

    Betegnelsen orthomolekylær blev introduceret i moderne viden-skab af den geniale biokemiker og dobbelte nobelpristager Linus Pauling. Ved brugen af de rette molekyler i de rette mængder i organismens cellemiljø opnår man den optimale indre økologi, hvor organismens selvhelende kræfter får de bedste muligheder for at udligne mangler og overvinde lidelser. De rette molekyler er de, som legemet allerede kender og anvender, som er legemskompatible og derfor naturligt indgår i kroppens funktioner. Sådanne orthomolekylære substanser vil i første række være nutrienterne - altså mineraler, vitaminer, aminosyrer, essentielle flerumættede fedtsyrer, enzymer af den type kroppen selv organiserer og andre ernæringsfaktorer, som menneskeslægten gennem talrige årtusinder har lært at optage, afgifte og udnytte.

    Orthomolekylær behandling virker altså helbredende ved at fremme den naturlige indre økologi. Den står således i modsætning til vor tids lægebehandling, der fortrinsvis er xenomolekylær, altså fremmedmolekylær, med foretrukken brug af legemsfremmede syntetiske farmaceutiske substanser, der ikke samarbejder med den indre økologi, men tværtimod forgifter den, på samme måde som sprøjtemidler, kunstgødning og industriforurening forgifter både det ydre og det indre miljø. Orthomolekylær patientbehandling har gjort store landvindinger indenfor mange områder, tidligst og mest overbevisende dog indenfor psykiatrien (1)(2)(3). Orthomolekylær psykiatri er dog stadig praktisk talt ukendt i Danmark, selv i fagkredse. Aminosyreterapi er selvfølgelig orthomolekylær behandling par excellence (= bedre end ikke 'orthomolekylær'/red.).

  7. #7
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    Alanine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Nøgleord: Energi, blodsukker, immunrespons, thymus.

    L-alanine findes i høje koncentrationer i muskelvæv, men ikke i blod, lever, nyrer eller hjerne. Det er en ikke-essentiel aminosyre, som organismen selv fremstiller ud fra pyrodruesyre, ved nedbrydning af DNA eller - hjulpet af zink og et specifikt enzym - dipeptiderne carnosine og anserine. Man kender meget lidt til stofskiftets behandling af alanine, men noget tyder på, at det - i lighed med glutamine - er en af muskelvævets vigtigste aminosyrer, der hurtigt kan omsættes til energi i form af glukose. Det er muligt at tilskud af alanine, på samme måde som BCAA, kan opbygge muskelvæv.

    Alanine nedsætter forhøjede triglycerider og blodcholesterol hos diabetikere og forhøjer blodsukker ved hypoglykæmi (lavt blodsukker) ved at frigøre glukagon i leveren. Alanine modvirker også ketose hos diabetikere og hos sportsfolk under topbelastning. Alanine er en hæmmende neurotransmitter og har måske en fremtid - på linie med taurine, glycine og GABA (gamma-amino-butyl-syre) - indenfor behandlingen af epilepsi. Ved alkoholisk leverbetændelse finder man gennemgående lavt plasmaalanine, antagelig på grund af de meget lave værdier for aktivt vitamin B-6 - pyridoxalfosfat - der forekommer hos disse patienter og vanskeliggør omsætningen af flere aminosyrer.

    Alanine øger væksten af thymus - brislen - der igen fremmer krop-pens produktion af lymfocyter. Forskning i behandlingen af immunsvigt med alanine bør derfor komme under overvejelse.

    Hos forsøgsdyr har alanine vist sig at fremme nedbrydningen af stendannelser formet af oxalat og fosfat. Kost med et højt alanineindhold kan tænkes at komme til at spille en rolle i forebyggelsen af nyresten. Tilstrækkelig tilstedeværelse af vitamin B-6 og magnesium bør sikres i et sådant program.

    Alanine dannes af og gendanner selv pyrodruesyre, som er en vigtig faktor i stofskiftets citronsyrecyklus, og fremmer blodsuk-kerbalancen og oplagringen af glykogen i muskler og lever.

    Meget høje doseringer givet til forsøgsdyr gav ingen bivirkninger eller toksiske reaktioner. Men forskningen i alanine og indsigten i denne aminosyres rolle i stofskiftet lader stadig meget tilbage at ønske. En generel aminosyreprofil bør ligge til grund for enhver behandling, især eftersom høj alanineindtagelse kan blokere for transport af taurine i organismen.

    Alanin-rige fødevarer: kød, fjerkræ, fisk, æg, mejeriprodukter, avocado

    Terapeutisk dosering: Op til 600 mg dagligt.

  8. #8
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    Arginine
    (Semi-essentiel = voksne kan danne den selv, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom.
    Børn under opvæksten skal have den tilført med kosten)

    Nøgleord: Cancer, cholesterol, frugtbarhed hos mænd, sårheling.

    Tilhører urinsyrecyklusgruppen af aminosyrer sammen med citrulline og ornithine. L-arginine regnes ikke for essentiel, men må alligevel under visse forhold opfattes som sådan, nemlig i faser med hastig vækst, svangerskab, proteinmangel og fejlernæring, traumer og overskud i vævene af ammonia eller lysine. Ammoniaophobning kan forekomme ved mave/tarmblødning, lever-svigt og andre abnorme tilstande. Da mange forhold kan føre til argininemangel, har argininetilskud også tilsvarende mange praktiske kliniske muligheder.

    Store mængder arginine findes i ost, æg, mælk og især i kød - mest i vildt og flæsk. Arginine er væsentlig for muskelstofskiftet, hvor det er en nøglefaktor ved oplagring, transport og udskillelse af kvælstof. Musklernes energirige forbindelser - som for eksempel kreatin - fremstilles ud fra arginine.

    Denne aminosyre hindrer svulstdannelse og cancervækst. Dyreforsøg, hvor man har benyttet kostplaner med 5% arginine-tilskud, har vist sig at kunne reducere indtil flere cancermarkører i blodbanerne, fordoble overlevelsestid og begrænse antallet af svulster. Arginine fremmer også anti-canceraktiviteten hos de cytotoksiske T-lymfocyter, NK-cellerne -the natural killer cells - og andre af immunsystemets nøglefaktorer i forsvaret overfor cancer. Derfor er nogle behandlere begyndt at supplere deres cancerpatienter med argininedoser på op til 12 g daglig.

    Et fåtal af de nævnte undersøgelser synes dog at modsige nogle af de positive resultater, specielt når det gælder visse cancertyper. Antagelig derfor er mange behandlere tilbageholdne med hensyn til at indsætte arginine i deres cancerbehandlingsprogrammer. Mere forskning i dette emne er stærkt tiltrængt.

    Arginine hjælper - ligesom ornithine og asparaginsyre - mod ufrugtbarhed hos mænd forårsaget af motilitetsproblemer i sæden. Sædvæsken indeholder op til 80% af denne aminosyre. (Problemet kan dog også skyldes blandt andet zinkmangel). Den fremmer sårheling og modstandskraft overfor sygdomme og styrker thymusaktivitet og dermed immunforsvar. Den fremmer også glukosetolerancen og forbrændingen af fedtvæv og øger dermed vægttab. [I]Arginine er nødvendig for normal funktion af hypofysen, hvor den frigiver væksthormon, den fremmer regeneration af leveren samt øger produktionen af kreatin. Dannes ved hydrolyse aminosyrerne citrulline og ornithine - se afsnittene om disse!

    Arginine-rige fødevarer: mejeriprodukter, kød, fjerkræ, fisk, nødder, chokolade

    Terapeutiske doseringer: Generelt 2 g daglig på tom mave umiddelbart før sengetid eller - efter nogle behandleres opfattelse - 3 g 2 gange daglig. Op til 8 g daglig for ufrugtbarhed hos mænd. Ved skizofreni ikke over 30 mg daglig. Ligesom methionine, taurine og glycine sænker arginine blodcholesterol. Doseringer på 6 g kan reducere cholesterol med hele 10 procent. Denne virkning fremmes også af kost, der har et lavt lysineindhold og en høj koncentration af arginine, antagelig på grund af at kødproteinet her er udskiftet med protein fra kornsorter. Angående cancer- se ovenfor!

    Giv agt! Argininetilskud bør undgås ved herpesinfektion - se herom mere i afsnittet om lysine. Bør heller ikke gives isoleret og i megadosering til børn i voksealderen eller personer med tendens til skizofreni. Tør, grov hud kan tydes som et tegn på overdosering. Doseringer på over 40 g daglig kan hos patienter med lever- eller nyrelidelser resultere i livstruende tilstande med forhøjet kalium og fosfor i blodet. Meget høje tilskud af arginine kan medføre vandig diarré. Patienter, der lider af pseudomonas-infektion, bør undgå arginine både i kostvalg og som tilskud, da infektionen trives på denne aminosyre. En diæt med lavt arginineindhold kan hjælpe med til at holde lidelsen under kontrol.

  9. #9
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    Asparaginsyre og asparagine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)


    Asparaginsyre er ikke en essentiel aminosyre. Den fremstilles ud fra glutamate med hjælp fra blandt andet vitamin B-6. Asparaginsyre er aktiv i både urinsyrecyklussen - der står for organismens omsætning af urin- og kvælstof - og citronsyrecyklussen - der håndterer kulhydratstofskiftet. Den er således deltager i to af kroppens vigtigste biokemiske funktionsområder og er derfor involveret i talrige vigtige aktiviteter. Yderligere opbygger den pyrimidiner, der indgår i DNA, samt orotaterne. Asparaginsyre findes i høje koncentrationer overalt i kroppen.

    Asparagine er den biokemiske forbindelse indgået mellem asparaginsyre og ATP (adenosin-tri-fosfat), cellernes energibriket-ter opberedte til forbrænding og produktion af celleenergi. Glutaminsyre og glutamine danner et tilsvarende par. I begge tilfælde kan aminosyren transportere og levere ATP efter behov i vævene. Afgifter ammonia i vævene og beskytter derved centralnervesystemet. Fremmer udholdenheden under stærk fysisk aktivitet som sport og idræt. Fremmer optagelse af mineraler fra tarmen og mælkeydelsen hos ammende kvinder. Opbygger muskelvæv. Kontrollerer stofskifteaktiviteter i hjernen og nerverne og benyttes til behandling af skader i disse områder. Asparaginsyre indgår i dannelsen af DNA og RNA og aminosyren threonine; er også leverbeskyttende og modvirker udmattelse.

    Asparaginsyre/asparagine-rige fødevarer: kød, fjerkræ, mejeriprodukter, æg, fisk, lactalbumin, bælgfrugter, nødder, skaldyr, frø, soja, valle, fuldkorn.

    Terapeutisk dosering: Op til 2 g dagligt.

  10. #10
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Lightbulb Sv: Aminosyrer

    Orthomolekylær sygdomsbehandling med aminosyrerne
    Af Erik Kirchheiner
    Forlaget Sund & Rask 1999

    Carnitine
    (ikke-essentiel = kan dannes i kroppen, dog med faldende effektivitet pga. alderen og/eller sygdom)

    Kroppens egen selvproducerede hjertestyrkning er i første række l-carnitine, der leverer energi til musklerne, i første række hjertemusklen, og gør dette ved at formidle fedtforbrændingen i cellerne.

    L-carnitine har fået sit navn efter det latinske ord carnis, der betyder kød. Et ord vi også genkender i, for eksempel, karneval!

    Navnet fortæller umiddelbart, hvor vi kan finde aminosyren. Den koncentrerer sig i muskler, især hjertemuskel, og andet kødvæv, men findes næsten ikke i planteproteiner. Derfor er der en ikke ringe risiko for, at vegetarer og veganere kan komme til at mangle carnitine. Konsekvenserne af sådanne mangeltilstande kan blive alvorlige, især for folk disponerede for hjertelidelser.

    Den dyriske organisme, og dermed altså også den menneskelige biokemi, kan vanligvis selv producere aminosyren l-carnitine af aminosyren l-lysine, men kun med hjælp fra blandt andet l-methionine og vitamin C. Det er imidlertid en produktion, man ikke skal tage for givet. For det første indtager de allerfleste mennesker ikke tilstrækkeligt meget vitamin C til at formidle omsætningen af l-lysine til l-arginine, og for det andet drejer denne omsætning sig om en 5-trins proces, der kræver et antal enzymer. Hvis der mangler blot et enzym, som mange mennesker ikke producerer nok af og som hos nogle individer af arvelige årsager helt svigter, går omsætningen helt i stå. Personer, med en sådan enzymmangel, har et meget kummerligt og forkortet livsforløb, hvis de ikke i tide diagnosticeres og behandles korrekt, nemlig med tilskud af l-carnitine.

    Dialysepatienter vil også komme til at mangle l-carnitine, med mindre deres tilskudsbehandling tager højde for denne risiko. Efter dialyse oplever patienterne gerne en udpræget muskelsvækkelse. De har svært ved at holde fast om ting og løfte selv små genstande. De kan også få problemer med at tygge og synke. Undersøgelser af disse patienter har afsløret, at dialysen fjerner så meget som 66 procent af blodets l-carnitine og kroniske nyrepatienter under regelmæssig dialyse ender med at have så lidt som 10 procent af den normale l-carnitine tilbage i deres muskler. Når disse patienter efter dialysen modtager injektioner af l-carnitine, vil ikke blot koncentrationen af denne livsnødvendige aminosyre stige i musklerne og blodet, men den blodmangel, der også ofte er en konsekvens af dialysen, vil også støt reduceres, så mere ilt bliver tilgængelig for hele organismen.

    Erkendelsen af, at ikke alle mennesker fra naturens side bliver forsynet med den nødvendige l-carnitine har gjort denne aminosyre til et af de allermest populære helsekostprodukter. I USA kan den købes i form af helsedrik på salatbarer og tilmed i stationskiosker, og i myldretiden ser man folk på toget tylle deres daglige carnitinedrik i sig. Popularitet avler misbrug, og også i dette tilfælde har uansvarlige typer prøvet at score kassen ved at sælge billig syntetisk carnitine - altså d,l-carnitine - til de uinformerede. D(extro)-fraktionen i den syntetiske vare er ikke blot et spild, men efter alt at dømme en belastning, idet den går ind og blokerer for l-fraktionens aktivitet, altså den ønskede energiproduktion i hjertecellen ved forbrænding af det - ofte uønskede - fedt. En dårlig forretning - mildest talt!

    Man skal altså som altid insistere på præcise varedeklarationer og sørge for, at den carnitine man får er den naturlige l-form.

    De lærde har faktisk langtfra været enige om, hvordan de skulle opfatte l-carnitine, og nogle foretrækker at betragte denne substans som et vitamin - i så fald et B-vitamin - snarere end en aminosyre. Andre kalder den en metabim, hvilket er betegnelsen for en livsvigtig stofskiftefaktor - en essentiel metabolit. Vigtigere for os andre er det, hvad vi kan bruge l-carnitine til.

    Den første målgruppe er hjerte/kredsløbspatienter - og dermed en meget stor del af befolkningen - hvor l-carnitine også kunne spille en væsentlig forebyggende rolle. L-carnitine reducerer ikke alene blodets samlede cholesterolmængde; men nedbringer især triglyceriderne, altså det blodfedt, der faktisk udgør en større risikofaktor end den generelle cholesterolkoncentration. Samtidig øger den imidlertid også HDL - high density lipoproteins - ofte kaldt for gode" eller "den gavnlige" cholesterol, som er den eneste type af denne substans, der rent faktisk nedsætter risikoen for blodprop i hjertekranspulsåren, altså koronartrombose. Patienter på veljusterede doseringer af l-carnitine har i almindelighed aldrig forhøjede blodfedtværdier, hverken med hensyn til cholesterol eller triglycerider. Men derudover har dette tilskud andre gunstige virkninger. Det forbedrer uregelmæssig hjerterytme, nedsætter antallet af anfald af angina pectoris, reducerer elektrokardiografiske afvigelser, øger modstandsevnen overfor stress og forbedrer tolerancen overfor fysisk aktivitet hos patienter med lidelser i kranspulsårene.

    Dyreeksperimenter har afsløret, at hjerteanfald hurtigt tømmer vævet for l-carnitine, men ekstra tilskud i tide kan være livsreddende. Tilskud af l-carnitine medførte øgede energiressourcer i form af ekstra ATP (adenosintrifosfat) og udvidede blodkarrene. Udvidelse af blodkarrene er også del af den mekanisme, hvormed l-carnitine virker som blodtrykssænkende middel.

    Selv om hjertekarlidelserne utvivlsomt er det område, hvor l-carnitines største velsignelser vil åbenbare sig i en forhåbentlig ikke for fjern fremtid, så er der her også lindring at hente for andre end denne store gruppe patienter. Populært kaldet "fedtlever" og ofte provokeret af alkoholindtagelse er cirrhose en leverlidelse, hvor sundt funktionelt væv erstattes med fibrøst ikke-fungerende degenereret væv. Patienterne viser ofte udpræget mangel på l-carnitine. Dyreforsøg har vist, at tilskud af l-carnitine ikke blot hindrer ophobningen af leverfedt, men også normaliserer koncentrationen af l-carnitine i blodet. Endnu har man ikke overført disse iagttagelser til patientbehandlingen, men det skulle være uproblematisk og perspektivet er lovende.

    Nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet i vor tid er en meget almindelig, men ofte udiagnosticeret lidelse. Den kan være medfødt, men forværres ved amalgamforgiftning, røngtgen-stråling og en række andre faktorer. Konsekvenserne er oftest fedme, træthed og depression, nedsat immunrespons, impotens og frigiditet, svingende blodsukkerkoncentration, hjertekarsvækkelse og stribevis af andre plager.

    Hos nogle patienter er der en sammenhæng mellem lavt l-carnitine i serum, høj triglyceridkoncentration i blodet og lav skjold-bruskkirtelaktivitet - også kaldet hypothyroidisme - og iøvrigt også i det samlede billede med lav binyreaktivitet og nedsat produktion fra hypofysen. Det kan måske derfor være en god ide at kombinere behandlingen af lav skjoldbruskkirtelaktivitet med l-carnitine.

    Fysisk træning hæver l-carnitinekoncentrationen i vævene, og denne hævede koncentration forbedrer tolerancen overfor stress og yderligere fysisk aktivitet. Det har været på tale, at l-carnitine kan forbedre sportspræstationer, især hvor udholdenhedsfaktoren er af væsentlig betydning, og hvor derfor fedtforbrændingen kan blive altafgørende. Nogle få undersøgelser - med løbere og brydere - viser, at sportsfolk kan have fysiologiske fordele af tilskud af l-carnitine.

    Mange har den opfattelse, at de bør hente alle deres nutrienter gennem føden, og at en korrekt sammensat kost skal kunne dække alle deres behov. Det kan måske lade sig gøre i tilfælde, hvor folk er unge, raske, biokemisk velfungerende og ikke belastet af forurening, fejlernæring eller forgiftninger, der er næsten uundgåelige i det moderne miljø. Sådanne ideelle situationer er sjældne, og blot et enkelt blik på koncentrationerne af l-carnitine i normale fødevarer afslører, at et dækkende kombinationsprogram ikke ville være let at sammensætte. Koncentrationen af l-carnitine topper med bøf og bacon! Det første tilmed cirka 4 gange så meget som nummer to, og tilmed omkring 18 gange højere end fisk og kylling - og næsten 600 gange højere end asparages!

    Så glem det! - Effektivt l-carnitine tages som kosttilskud.

    Carnitine var i en lang periode det mest solgte aminosyrepræparat i den vestlige verden i dag. Det fås i håndkøb og i mange levnedsmiddelforretninger i store dele af den engelsktalende verden. Fjerner triglycerid og frie fedtsyrer i blodet og omsætter fedtvæv til energi. Mangler i hjertemuskulaturen hos patienter med hjertesvigt. Ophæver kredsløbsforstyrrelser som for eksempel claudicatio (vindueskikkersyge) og kan kurere ufrugtbarhed hos mænd, når denne skyldes manglende motilitet i sæden. Modvirker angina pectoris, diabetes og lever-/nyrelidelser. Kræver C-vitamin for at kunne fungere.

    Carnitine-fødevarer: rødt kød (især lam) og mejeriprodukter er de primære kilder til carnitin. Carnitin kan også findes i fisk, fjerkræ, tempeh (fermenteret soja), hvede, asparges, avocado, og jordnøddesmør. Korn, frugt og grøntsager indeholder meget lidt eller ingen carnitin.

    Terapeutisk dosering: Op til 3 g dagligt.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Side 1 av 4 123 ... Siste

Lignende tråder

  1. Aminosyrer og mangler
    Av Anisa i forumet Aminosyrer
    Svar: 3
    Siste melding: 14-11-14, 14:04
  2. Aminosyrer mod smerter
    Av Anisa i forumet Aminosyrer
    Svar: 4
    Siste melding: 31-01-13, 19:46
  3. Aminosyrer er mat
    Av Anisa i forumet Helbred og kosthold
    Svar: 38
    Siste melding: 15-07-12, 18:36

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn