Hvad vi ikke ved er, at landbruget i USA og Europa benytter skjoldbruskkirtel-hæmmende stoffer til at hæmme stofskiftet i slagtedyr, for at spare på foderet og for at øge deres vægt hurtigst muligt i forhold til slagtedyrenes livslængde, inden de er "slagte-modne".

Disse "skjoldbruskkirtel-hæmmende stoffer" var før antithyroide lægemidler dvs. de samme lægemidler man behandler HYPERthyreose med, eller pesticider foderstoffer behandles med eller anvendes direkte som "medicin", hvoraf mange er direkte thyreoidea-blokerende dvs. med samme virkning som om de var antithyroide lægemidler.

Problemet er dog ikke primært de etiske opstød vedr. dyrenes helbred, da de alligevel ender livet på slagteriet længe inden de skjoldbruskkirtel-sygdomme udvikles (kynisme kan forekomme). Problemet er resterne af disse thyreoidea-blokerende stoffer i fødevarer fremstillet af kød fra disse "lavt-stofskifte-dyr", der passerer via vores mad til vores kroppe. Mad vi spiser!

Da jeg læste om at i 1940-erne har amerikanske landmænd forsøgt at spare på foderet og forkorte opfedningstiden for kvæg for at opnå højere fortjeneste ved at levere slagtedyr hurtigere til slagterier - ved at tilsætte HYPERthyreose-medicin til dyrenes foder, troede jeg at det var for længst fortid, men nu læser jeg i bogen The Body Restoration Plan: Eliminate Chemical Calories skrevet af læge Paula Baillie-Hamilton, denne praksis er måske ikke så meget fortid som jeg har håbet. Ikke mindst fordi de fleste pesticider anvendt i landbruget til bekæmpelse af ukrudt og parasitter, faktisk har samme antithyroide virkning som lægemidlerne mod hyperthyreose.

Det er til at dø af grin over (ironi kan forekomme), at så mange læger er så overbeviste om, at fedme/overvægt er IKKE et primært symptom på hypothyreose, mens landbruget i realiteten med overlæg hæmmer slagtedyrenes stofskifte for at de skal netop... tage på i vægt mere end de kunne uden denne "hjælp".

Tilsætning af ægte antithyroid lægemidler til dyrefoder er dog blevet officielt forbudt efter at "metoden" er kommet under en begrundet mistanke for at være kræft- og hypothyreose-fremkaldende hos mennesker der spiste kød fra disse antithyroid-behandlede dyr. I realiteten betyder det dog ikke, at vi er blevet sikret gennem disse forbud, da (som sagt) de fleste pesticider brugt i landbruget har samme antithyroide effekt på dyr og mennesker, som det nu forbudte antithyroid medicin i dyrefoder.

Selv om det efterhånden ikke er til at undgå, at blive påvirket af alskens hormonforstyrrende stoffer i vores mad, er det dog fortsat relativt mindst af dem at finde i økologiske fødevarer. Prisen er en stor hindring for så mange at det gør ondt at tænke, men det kan være nødvendigt at nøjes med en frikadelle i stedet for to, og ellers prøve at finde andre proteinkilder, så man ikke ender (pga. underskud af kost-protein) med hunger efter hurtigt omsættelige kulhydrater, i mangel på de langsomt energigenererende proteiner i kosten.

Da en stor del af de hormonforstyrrende stoffer i slagtedyrene deponeres i fedtdepoter, begynder det at dæmre for mig, at såfremt man holder af stegt flæsk, leverpostej og andre kødvarer fremstillet af fedtholdige animalske råvarer - bør man enten spise økologisk eller lade helt være...