Viser søkeresultater 1 til 2 av 2
  1. #1
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Cool Hormon-skandale i Danmark

    Læge Klaus Lundsgaard er blevet afsløret i at give indsprøjtninger med binyrebarkhormon til patienter, der kom i hans klinik for at få akupunkturbehandling.

    Iflg. akupunktørernes egen hjemmeside, var lægen i gang med at gennemføre et forsøg, hvor nogle af patienterne fik en indsprøjtning med binyrebarkhormon mens andre fik en saltvandsopløsning. "Patienterne blev ikke oplyst om at de deltog i et forsøg. Dette undskylder læge klaus lundsgaard og siger, at han KUN gav en saltvandsopløsning på akupunkturpunkterne. Efterfølgende er det kommet frem at doktor Lundsgaard har brugt binyrebarkhormonet som behandlingsform gennem flere år i stedet for at give en seriøs akupunkturbehandling."

    Det var TV-programmet Operation X og Ekstra Bladet, der står bag afsløringen. Operation X er et dokumentarprogram på TV 2, der afdækker ulovligheder som f.eks. skattesvindel blandt store virksomheder og dyremishandling. Programmet anklages fra tid til anden for selv at bruge ulovlige metoder til at afsløre svindlere.

    Afsløringen af akupunktør-lægen har siden udsendelsen sidst i april 2010 resulteret i et hav af avisartikler, blog- og avisdebatter og en generel folkelig fordømmelse af læge Klaus Lundsgaard. Ekstra Bladet beskriver lægens handling som værende "at fylde patienterne med binyrebarkhormon". Der lægges ikke fingrene imellem og der findes nok ikke det negative adjektiv, der ikke er blevet brugt om ham i den folkelige samfundsdebat.

    Hvad der dog er kommet bag på mig er, at selve ulovligheden bag at levere anden behandling end den aftalte stort set interesserer kun ganske få, om nogen overhovedet. Til gengæld himler alle om det skrækkelige og det "livsfarlige", og det "dødbringende" ved at få injektioner med binyrebarkhormon.

    Det ene hysteriske, panikspredende efter det andet udsagn og advarsler flyder pt i Danmark i stride strømme, selv fra vores ellers mosbegroede Sundhedsstyrelse, der opfordrer Klaus Lundsgaards "ofre" til hurtigst muligt at opsøge egne læger.... Ude på nettet florerer følgende udsagn i kølvandet på afsløringen:
    • Binyrebarkhormon er springfyldt med bivirkninger, kan fremprovokerer sukkersyge, give hjerte stop mm
      ---
    • Det er godt skrækkeligt. Det må være forfærdeligt for de mennesker, der har gået hos ham, og nogle af dem endda i flere år... Der går sikkert nogle mennesker her, som har fået følger af det.... De bør søge erstatning, hvis man kan det...
      ---
    • Systemet kræver jo nærmest lig på bordet før end der sker noget!!!
      ---
    • Det var da også totalt grimt at lægen selv stod og sagde hvor frygteligt binyrebarkhormon var....
      ---
    • I kølvandet på denne sag vil der være mange der skal have undersøgt om de har taget skade af binyrebarkhormonerne Jeg har forgæves forsøgt at finde en læge professor eller andet der har speciale i binyrebarkhormon. Nogen der ved hvordan man finder en der kan udrede hvilke skader der er opstået grundet binyrebarkhormon og hvad der kan gøres ved de skader der er opstået. Der må da være nogen i dette land der er speciallæge eller lignende indenfor feltet.
      ---
    • Nææ, men jeg tror faktisk du kan kontakte operation X på TV2, så kan de sikkert formidle noget kontankt eller fortælle dig hvordan du skal gøre, for du er ikke den eneste der sidder med spørgsmålet. Jeg læste et sted, at de er ved at drukne i henvendelser....
      ---
    • De bivirkninger, man har pådraget sig, er der ofte ikke noget at gøre ved. ved indtagelse af dette, er foreskrifterne tæt opfølgning, blodprøver, for at FORHINDRE skader, eller begrænse disse, med andre mediciner for at afbløde/forhindre skader. Dette kan dog ofte ikke helt undgås, hvorfor binyrebarkhomon, kun bruges i fornødent omfang, og tæt kontrol.
      ---
    • Så jeg kan da med gru tænke på hvad de stakler der får det sprøjtet ind må igennem...
      ---
    • Patienterne der er blevet ført bag lyset og pumpet op med farlig medicin.
    • For slet ikke at tale om de langvarige skader, der altid er risiko for, ved selv små doser.
      ---
    • Ja, det bliver spændende at se om "kvaksalveren" bliver straffet... -hvis ikke, må han for folkedomstolen
      ---
    • Binyrebark hormon er gift. At bruge det på den måde som lægen i udsendelsen gjorde er jo direkte livsfarligt.
      ---
    • Bare det at lægen er en af de førende, formand, fordragsholder mm, gør jo hans ugerning endnu mere frygtelig...
      ---
    • Jeg var nær besvimet. Alle mine bange anelser blev bekræftet – jeg blev snydt og behandlet med noget, som i princippet kunne være hvad som helst – måske binyrebarkhormon, lyder det fra patienten hos lægen.
      ---
    • Ifølge Sundhedsstyrelsen bør patienterne få vurderet deres helbred og få målt deres blodsukker.
      ---
    • Ved længerevarende brug kan binyrebark give alvorlige fysiske skader som knogleskørhed, hjertesvigt og depression, forhøjet blodtryk og sukkersyge.
      ---
    • Sådan et svin skal da ikke være læge.
      ---
    • Og så videre, og så videre.......

    Hele debatten er overskygget af fokus på binyrebarkhormon og dets eksplosive farlighed. Proportionelt kun få ytrer sig kritisk om at den egentlig ganske ufarlig og nærmest obligatorisk ved akute muskeproblemer blokadebehandling, så godt som alle praktiserende læger, hver eneste dag behandler deres patienter med - leveredes af læge Klaus Lundsgaard forklædt som akupunktur.

    Jeg ville selv blive stiktosset, hvis jeg blev udsat for behandling med lægemidler, jeg ikke på forhånd var oplyst om og samtykket til. Det er dette svigt af tilliden man burde fokusere på!

    I stedet himler hele Danmark fortrinsvis om det livsfarlige binyrebarkhormon og hysteriet vil ingen ende tage.

    Her på Sonjas Stoffskifteforum vides en hel del om netop binyrebarkhormoner og deres effekt på recovery fra mildt og moderat binyrebarksvigt, der så ofte udvikles i kølvandet på hypothyreose. Vi ved også en hel del om doseringer og varighed af behandling med binyrebarkhormon på (hver dag) mellem nogle måneder eller nogle år og - for resten af livet i de ekstreme tilfælde. Jeg kan derfor IKKE få mig selv til at frygte de sølle 7 mg binyrebarkhormon i en injektionssprøjte en gang om ugen eller to.

    Derimod frygter jeg, at ufrivillig medicinering finder sted og at myndighederne ikke reagerer på anmeldelserne. DETTE burde folk med rette frygte, men det overser de, fordi under dække af sensationjournalistik slipper de ansvarlige for efterspil, mens Public Opinion er blindt optaget af "dødsangst" for sølle 7 mg binyrebarkhormon.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  2. #2
    Medlem siden
    Mar 2005
    Alder
    74
    Meldinger
    490

    Standard Sv: Hormon-skandale i Danmark

    Jo - men ken hyle i kor - det er vi gode til.....

    "Binyrebarkhormon er springfyldt med bivirkninger, kan fremprovokerer sukkersyge, give hjerte stop mm"
    jojo - hvor mange kilo var det de fikk ?

    Det er hysteri, og ikke noe annet.

    Men - man skal jo vite hva sprøyten inneholder, og hva behandlingsplanen innebærer !

    Om jeg kunne opplyse hylekoret om noe, må det vel være at mangel er verre.
    Det er mangel som er problemet - især mangel over lang tid.
    Et skudd i uka kan bedre dette.
    Et skudd i uka kan også bedre de som har for mye, viser studier.

    Opprør i tullingdalen sier vi her - som vel er noe sånnt som " opprør i pipkvarteret" på Dansk.
    • Hansen - tidligere n'Finn og Finn Lang (på Facebook) forlot forumet i 2010 på grunn av et kontrovers om jod.

Lignende tråder

  1. Hormon-netværk
    Av Anisa i forumet Andre hormoner
    Svar: 5
    Siste melding: 18-04-13, 15:52
  2. Moderne diabetesbehandling er en skandale
    Av Anisa i forumet Lavt stoffskifte og diabetes
    Svar: 2
    Siste melding: 01-01-11, 21:03
  3. Skandale
    Av Nielsigne i forumet Forum: Andre emner (enn stoffskifte)
    Svar: 4
    Siste melding: 18-05-10, 22:20
  4. Hormon-skandale i Danmark
    Av Anisa i forumet Diverse relatert til helse og sykdom
    Svar: 1
    Siste melding: 07-05-10, 21:56

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn