Side 2 av 3 Først 123 Siste
Viser søkeresultater 11 til 20 av 22
  1. #11
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    53
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    Nu har jeg skrevet en laaaaaang præsentation...
    Og så må jeg vende tilbage hertil senere...

    http://www.sonjas-stoffskifteforum.i...ad.php?t=13717

  2. #12
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    53
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    Kære alle

    Jeg er virkelig brugt nu efter at have skrevet herinde
    En af de ting, der er plagsomt for mig, er, at jeg oftest ikke kan gøre det, jeg har brug for, uden at blive mere syg af det...
    Heldigvis er min feber ikke steget nævneværdigt, og her som lovet et forsøg på et kort svar - og mange tak for jeres respons!

    Generelt så mener jeg, at dette er totalitært magtmisbrug, som Lysglimt kalder det. Syge mennesker, der fejler noget, som lægerne enten ikke kan eller ikke ønsker at forstå, og som måske oven i købet har mere viden end deres læge og tillader sig at være orienteret om international forskning og have mere tillid til den end til Per Fink og en lille dansk klike, vil nu officielt kunne fratages undersøgelses- og behandlingsmuligheder og diagnosticeres med en noget udefinerlig psykisk lidelse.

    Jeg er generelt meget forsigtig med at udlægge andre menneskers motiver, men konsekvenserne er til at få øje på.

    Det, Anisa skriver her...

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    På side 63 af dette geniale forslag står der bl.a. under "Diagnostik og udredning": Kriterier for bodily distress syndrom (P75):


    Patienten opfylder et eller flere af nedennævnte symptommønstre

    Hjerte/kredsløb: Fx hjertebanken, ubehag i brystet, besværet vejrtrækning, svedudbrud, rysten, mundtørhed
    Mave/tarm: FX mavesmerter, vekslende afføring, oppustethed, opstød, kvalme, brændende fornemmelse i epigastriet
    Muskler/led: Fx smerter i ryg, arme og ben, ledsmerter, føleforstyrrelser følelsesløshed, kraftnedsættelse
    Generelle: Fx koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, udtalt træthed, hovedpine, svimmelhed

    Symptommønsteret forklares ikke bedre med en anden somatisk eller psykiatrisk sygdom
    Symptomerne påvirker patientens funktionsevne og velbefindende
    ... vil jo netop ja være symptomer i mange af de sygdomme, som den danske lægestand i almindelighed ikke anerkender.

    Hvis patienten så vender tilbage til lægen nogle gange, fordi han/hun jo fortsat er syg, og hvis han/hun har indhentet viden om sin sygdom, som lægen ikke er i besiddelse af eller ønsker at høre om, kan denne oven i købet diagnosticere vedkommende med "helbredsangst" (new speak for hypokonderi).

    På side 12 står der sådan vedr. denne diagnose:

    • Bekymring eller optagethed af frygten for at have en alvorlig fysisk sygdom eller tanken om at blive ramt af sygdommen i fremtiden. Eller optagethed af andre helbredsbekymringer og intens opmærksomhed på kropsfunktioner og legemlige sensationer.
    • Suggestibilitet og autosuggestibilitet. Hvis patienten hører eller læser om sygdom, er hun/han tilbøjelig til at frygte for at have den samme sygdom.
    • Overdreven optagethed af medicinsk information.
    • En urealistisk frygt for at være inficeret eller kontamineret af en genstand, noget man har spist, eller af en person man har mødt.
    • Frygt for at tage ordineret medicin.
    Der er tale om et klinisk skøn, og de første tre punkter bliver let opfyldt.
    Hvis lægen så allerede har diagnosticeret patienten med "bodily distress syndrom", og denne ikke ønsker at indtage psykofarmaka, vil det 5. og sidste punkt også være opfyldt.

    Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det - men det hører ikke til i vores tidsalder!!


    Anisa,
    Hårrejsende og sørgelig historie med den læge...
    Hvem er Hans Prag?

    Admin,
    I går det til makronerne her... Top!

    Lysglimt,
    Tak! Jeg er ganske enig med dig!
    Jeg er desværre for syg til at gå i medierne, men jeg håber, det ændrer sig!

  3. #13
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Unhappy Man kan IKKE UDELUKKE SOMATISK SYGDOM ved IKKE AT UNDERSØGE PATIENTEN!


    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    At tilstanden er ”uden biomedicinsk forklaring”, er endvidere indholdsmæssig manipulation. Der er tale om et synspunkt! Det synspunkt, at ”Det vi indtil videre ikke har kunnet forklare, findes der ingen anden forklaring på end den, at patienten har en psykisk lidelse”. Ydermere bliver antagelsen selvbekræftende, idet forslaget til vejledning direkte advarer de praktiserende læger om at foretage andet end ”standartundersøgelser”.

    Til sammenligning går jeg ud fra, at der f.eks. var mennesker, der døde af cancer eller diabetes, før vi kendte den biomedicinske forklaring, og der vil komme generationer efter os, der på alle livets områder, vil vide langt, langt mere, end vi gør i dag. Dette er en del af at være menneske. Dette er et vilkår, som ingen kan undsige sig fra.

    Konsekvenser
    Med dette forslag lægger DSAM altså op til at vejlede de praktiserende læger i at kategorisere vi patienter på baggrund af den nuværende naturligt begrænsede viden, manglende vilje til udsyn og åbenhed samt manglende vilje til at implementere såvel årtiers klinisk erfaring som anerkendt forskning. Og konsekvenserne og risikoen er omfattende.
    I sin artikel Mellem sundhed og sygdom: refleksioner over somatisering skriver dr. phil. Gretty M. Mirdal i tidsskriftet Psyke & Logos bl.a.:


    Implicitte antagelser ved og forudsætninger for anvendelsen af begrebet somatisering
    1. begrebet somatisering antyder, at der ikke findes en organisk årsag for den fysiske klage
    2. at årsagen “derfor” må være psykisk, fx fortrængte konflikter, svaghed i personlighedsstrukturen eller uhensigtsmæssige copingmekanismer
    3. at de psykiske problemer “forvandles” til fysiske klager, eller at de “udtrykkes” gennem kroppen
    4. at disse fysiske klager ofte medfører psykosociale fordele for patienten
    5. at patienten ikke har indsigt i sin egen psykologiske problematik
    6. at der følgelig er uenighed mellem læge og patient vedrørende sygdommens beskaffenhed
    7. at det er lægen, der har ret
    8. at patienten bliver ved med at klage til trods for negative fund og lægelig forsikring om, at symptomerne ikke har nogen fysisk årsag
    9. at symptomerne ikke kan behandles i medicinsk regi, fordi der ikke er tale om en somatisk sygdom, men om en psykisk afvigelse


    Disse mere eller mindre uudtalte formodninger, der knytter sig til somatiseringsbegrebet kan betragtes som en konsekvens af de to filosofiske problemer, der blev nævnt i starten af denne artikel: en radikal men uartikuleret adskillelse mellem kropslige og psykologiske fænomener og en forenklet opfattelse af årsag-sammenhængskæder i sundhed og sygdom. Resultatet er et uigennemsigtigt og flertydigt begreb baseret på en diagnose, der hverken kan bekræftes eller afkræftes. Diagnosen “somatiseringsforstyrrelser” gives nemlig sjældent, fordi lægen finder psykiske afvigelser, den stilles snarere fordi lægen ikke finder nogen fysisk årsag på symptomerne, hvilket ikke behøver at betyde, at der ikke er nogen."


    Her er det yderst passende at citere fra artiklen "Syndrom sygdomme" af læge Marie Kroun, hvor hun skriver bl.a.:


    Der er nogle væsentlige faldgruber, alle læger (især psykiatere) og psykologer skal være opmærksomme på, inden de beskylder pt. for at være psykosomatisk syg / have ”ondt i livet”.

    Mangel på objektive kliniske fund skyldes desværre indimellem, at lægen (klinikeren / medicineren) ikke har tænkt på eller ikke havde tid nok til at undersøge patienten grundigt nok.
    Det kan tage adskillige TIMER måske dage, at undersøge patienten grundigt nok og det kræver ofte specielt godt kendskab til anatomi, fysiologi og specielle (sjældne) sygdommes patologi / patofysiologi - så der kræves en undersøgelse hos en virkelig specialist, dvs. en med meget stor viden OG erfaring, at kunne få bestilt de rigtige undersøgelser og få tolket alle undersøgelses-resultateterne dygtigt nok!

    (...) Jamen man sender jo da netop patienterne ind til specialisterne på sygehuset, for at få en ordentlig undersøgelse og vurdering, vil nogen måske indvende? – ja gid det var så vel!

    Jeg ser gang på gang, at ”vanskelige tilfælde” dvs. pt. med mange underlige ”medicinsk uforklarlige” symptomer sendes til sygehusets special-afdeling til undersøgelse, men hvem møder patienten derinde? … det er kun yderst sjældent overlæge professor dr. med. NN der tager imod patienten!

    Det er derimod meget ofte yngst ansatte reservelæge i afdelingen, med måske kun lidt praktisk erfaring og næsten ingen erfaring i aktuelle speciale, som ikke kan gennemskue en så vanskelig sag, men er meget hurtig til at idømme patienten en diagnose baseret udelukkende på mangfoldige uforståelige symptomer ”somatisering” og sende patienten hjem igen, måske uden undersøgelser, efter formentlig at have forelagt tilfældet for en travlt første-reservelæge, der dårligt har tid til at lytte, og derfor køber den fremlagte historie om somatisering, uden at have tid til / interesse i at gå i detaljer og stille spørgsmål og sikre sig at den yngre uerfarne læge har været godt nok omkring alt relevant.

    DET kan man jo rent faktisk IKKE tillade sig at kalde for en SPECIALIST UNDERSØGELSE! – selvom det er foregået på en special-afdeling!

    Udadtil foregøgles omverdenen - f.eks. socialforvaltningen der skal tage stilling til fortsatte sygedagpenge eller pension – desværre at patienten skam været hos specialist UDEN AT DER ER FUNDET NOGET SOM HELST GALT! … den offentlige sygedagpengekasse lukker i, pension kan ikke komme på tale når diagnosen og dermed prognosen er uklar, pt. får måske kontanthjælp eller ingenting at leve af! - fordi pt. er syg og ikke længere magter arbejdet og der ikke kan stilles en diagnose, må familien måske gå fra hus og hjem, børnene må skifte skole, miste kammerater foruden at have en syg forælder … det her er virkelig sket for en projekt-patient og samme situation har været truende nær for andre!

    (...) Mangel på positive parakliniske fund skyldes ligeledes meget ofte at patienten simpelthen ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt godt med de rigtige undersøgelsesmetoder – måske netop fordi der er mangel på objektive kliniske tegn (eller lægen ikke har set/noteret dem når de er tilstede), så lægen ikke TROR at patienten fejler noget fysisk, men at det må være ren indbildning (hypokondri, en mental sygdomsdiagnose) / psykosomatik / stress – så undlades / nægtes patienten ofte relevante parakliniske undersøgelser!

    (...) Man kan IKKE UDELUKKE SOMATISK SYGDOM ved IKKE AT UNDERSØGE PATIENTEN!


    Artiklen findes på hjemmesiden http://kroun.ulmarweb.dk , men da Marie Kroun ikke ønsker at der direkte "dybt-linkes" til indholdet af hendes sites, googl efter denne frase: "Syndrom sygdommene kaldes indimellem for". Marie Kroun er læge af den sjælden type, der højst findes een af pr et tusind læger (min påstand). Hun er 110% på patienternes side og Lægeforeningen elsker at hade hende. Marie Kroun er selv syg af borreliose og verdenskendt for sin viden. Hun har 3 hjemmesider: http://kroun.ulmarweb.dk , http://daninfekt.dk og videncenter for flåtbårne infektioner: LymeRICK = Lyme borreliose and Related Infections Centre of Knowledge - http://lymerick.net .
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  4. #14
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    53
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    Det er ramt lige på kornet Anisa! Mange tak Hvor er det fantastisk, du har kræfter til det!

    Det er bemærkelsesværdigt ikke, at Gretty Mirdal netop bl.a. forsker i og har skrevet en bog om psykosomatik...
    Per Fink m.fl. har tilsyneladende ikke udvidet deres horisont vedr. dette siden 60-erne?

    ...en forenklet opfattelse af årsag-sammenhængskæder i sundhed og sygdom
    - er lige det, de har ja! Og nu bliver den til noget nær "formaliseret lov" :(

    Marie Kroun må være en brav kvinde! Hatten af for hende!

    (...) Man kan IKKE UDELUKKE SOMATISK SYGDOM ved IKKE AT UNDERSØGE PATIENTEN!
    Og nu bliver det så også til noget nær formaliseret lov, at vi ikke skal undersøges ordentligt :(
    Jeg tror, Anisa, at du har ret i, at de læger, der ønsker det anderledes, kan blive udsat for lidt af hvert.

    Her blot et par eksempler på manglende undersøgelser fra min historie - tænkt til illustration alene.
    Jeg tror, det handler om flere ting? Sløsethed, at være styret af en hypotese om somatisering (det vi ser, er det, vi er fyldt op af), manglende viden og manglende mod/vilje til at udvide sin horisont.

    I dag ved jeg, at de kunne have undersøgt mig for f.eks. følgende:
    • Beskadigelse af hypothalamus og hypofyse
    • (Evt. autoimmun) inflammation i min tarm ved f.eks. at lave en biopsi. Jeg lever ikke op til alle diagnostiske kriterier for en inflammatorisk tarmsygdom, men mange af mine systemiske symptomer svarer til dem man får af disse, og det er normalt, at træthedspatienter har "semi-udgaver" af dem (Meileier)
    • Biopsier der ville kunne afsløre f.eks. mangel på T3 i cellerne og mitokondriedysfunktion
    • Andre prøver vedr. stofskifte end blot TSH
    • Binyrernes tilstand
    • Mundhulens tilstand
    • Niveauet af kviksølv og andre tungmetaller i kroppen
    • Niveauet af antistoffer mod de kendte vira i herpesfamilien i CFS og sammensætningen af hvide blodlegemer fremfor blot C-reaktivt protein (CRP) og antallet af hvide blodlegemer


    Det er alt sammen kun eksempler og kun til illustration. Som Eva-Lydeking skrev i kapitlet i Henrik Isagers bog for ca. 10 år siden, så havde hun allerede dengang endnu ikke mødt en træthedspatient, der var ordentligt udredt i systemet.

    Netop nu sidder jeg og tænker, at det kunne være STORT, hvis patientforeninger, holistiske læger, andre kvalificerede behandlere m.fl. kunne gå sammen om at lave en alternativ vejledning til de praktiserende læger om, hvilke undersøgelser, der som minimum bør foretages som de første...!!!

    Nogen af de læger, jeg har mødt, har været modbydelige og rigide med deres egen personlige fordømmende dagsorden - andre har villet mig det bedste, men har simpelthen ikke vist bedre. Dem kunne man måske nå nogle af?

    I hvert fald ville det blive tydeligt også for medierne, at der findes andre muligheder, og at de danske praktiserende læger er vejledt (vildledt) på baggrund af EN antagelse: Per Finks - og patienterne ville i mødet med deres læge kunne støtte sig op af et videnskabeligt og klinisk dokumenteret materiale, der tydeliggør, at gældende praksis er baseret på en (politisk) holdning.

    Nok for nu. Jeg må holde fokus. Tak for dig

  5. #15
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose


    Sitat Opprinnelig skrevet av Luuna Vis post
    Konsekvenser
    Med dette forslag lægger DSAM altså op til at vejlede de praktiserende læger i at kategorisere vi patienter på baggrund af den nuværende naturligt begrænsede viden, manglende vilje til udsyn og åbenhed samt manglende vilje til at implementere såvel årtiers klinisk erfaring som anerkendt forskning.

    Og konsekvenserne og risikoen er omfattende. Her blot nogle af dem, der står tydeligst for mig:

    • Patienter afskæres fra at få deres somatiske lidelse ordentligt undersøgt og behandlet, sådan at vi kan få det bedre eller blive helt raske. Det er skidt for samfundsøkonomien, og det er katastrofalt for patienterne
    • Sygdomsforværring. Som utallige andre blev jeg pga. begrænsning i muligheden for sygemelding efter min skade tvunget til aktivitet, der gjorde langvarig og måske livsvarig skade på min krop
    • Uopdagede alvorlige og måske livstruende sygdomme. Hvordan har man fundet frem til, at diagnosen af en organisk lidelse ”kun” forsinkes i 4 % af tilfældene (s. 13)? Jeg tæller ikke med i den statistik og måtte således gennem adskillige foredrag om mit ”særlige forhold” til smerter, før jeg kunne få en henvisning til gynækolog. Det viste sig, at jeg bl.a. havde en meget stor cyste på min ene æggestok. Det kunne have været cancer! Og er 4 % i øvrigt acceptabelt i de tilfælde?
    "Hver syvende patient med uklare symptomer har kræft. I Mette Yde Dams opgørelse har 21 ud af 143 undersøgte patienter altså kræft, mens 57 har en specifik anden sygdom end kræft og har brug for behandling inden for en række andre specialer. De resterende 65 patienter bærer rundt på mindre sygdomme og kan afsluttes af egen praktiserende læge. Ifølge Mette Yde Dam er gruppen så broget, at man ikke kan bruge samme tilgang som med de sygdomsspecifikke kræftpakker, hvor alle bliver tilbudt samme udredningsforløb.

    »Det er meget vigtigt, at patienterne med okkult cancer ikke bliver proppet i en bestemt kasse og bliver undersøgt ens. Og hvis vi kan udelukke kræft, må vi ikke være tilfredse og stoppe udredningen og behandlingen. Vi bliver nødt til at tage de brede medicinske briller på, for hvis en af patienterne klager over træthed og nattesved, så kan han have mange forskellige sygdomme,« siger Mette Yde Dam."
    Dagens Medicin og EB

    "Vi bliver nødt til at tage de brede medicinske briller på, for hvis en af patienterne klager over træthed og nattesved, så kan han have mange forskellige sygdomme"...? Ikke hvis DSAM's Klinisk vejledning for almen praksis vedr. Funktionelle symptomer og lidelser overholdes af de praktiserende læger. Denne vejledning er uforenelig med ethvert forsøg på at stille en tidlig diagnose. Alle sygdomme, selv de allermest alvorlige (dødelige) altid starter med diffuse og uklare symptomer.

    Hvordan mon lægerne har tænkt sig at slippe ud af denne fælde, deres egen DSAM har fanget dem i?
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  6. #16
    Medlem siden
    Oct 2011
    Sted
    Region Midt
    Alder
    53
    Meldinger
    525

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    Ja det er godt nok et godt spørgsmål Anisa! Og en skræmmende relevant artikel...

  7. #17
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Exclamation Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose


    Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter har 15 medlemsforeninger, der repræsenterer 71 patientforeninger og 830.000 medlemmer: Astma-Allergi Forbundet, Colitis Crohn-Foreningen, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Parkinsonforeningen, PTU Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser.

    Danske Patienter har d. 31. november 2011 fremsendt Kommentarer til klinisk vejledning: ”Funktionelle symptomer og lidelser”.
    Disse kommentarer kan læses her
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  8. #18
    Medlem siden
    Jun 2007
    Sted
    Telemark
    Meldinger
    287

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    Som et apropos til alt det ovenstående: Fikk lyst til å fortelle litt om min mor. For ca 15 år siden begynte hun å få anfall med høyt blodtrykk, (Meeeget høyt!!!). Andre ganger fikk hun meget rask og uregelmessig puls sammen med kraftig ansiktsrødme. Hver gang dette skjedde dro vi til poliklinikken, og noen ganger ble hun innlagt. Husker spesielt et par tilfeller; Den ene gangen (Høyt blodtrykk) sa legen Til meg: Din mor er meget nervøs!!! (Kan ikke tenke meg et mindre nervøst menneske enn min mor ) Vi dro hjem. Hun fikk vel et eller annet å "Roe seg på", kan jeg tenke meg. En annen gang ble hun lagt inn med tentativ(= forslag til) diagnose Skarlagensfeber pga ansiktsrødme og rask puls. En kandidat kom ens ærend inn på rommet og sa at nå ville han se noe som han aldri hadde sett før, og sannsynligvis aldri ville komme til å se igjen. Hun ble satt på høy dose antibiotika intravenøst. Moren min ringte meg dagen etter og fortalt om "Diagnosen". Jeg spurte henne om hun hadde hatt feber, men hun svarte nei. Skarlagensfeber uten feber????
    Etterhvert kom jeg til å tenke på at hun hadde benskjørhet, og at det ved en undersøkelse på revmatologisk avdeling var blitt målt forhøyet ionisert kalsium og PTH. Nevnte dette for legen under neste innleggelse. Da ble det fart i sakene!
    Hun ble operert og fikk fjernet to biskjoldkjertler. Samtidig fikk hun fjernet halvparten av thyreoidea pga godartet adenom. På første kontrollen etterpå fikk hun denne beskjeden: "Det finnes ikke tegn til kreft i deres biskjoldkjertler". Deretter fikk hun beskjed om ny time igjen etter tre måneder, da for å sjekke thyreoideastatus.
    Jeg ante "Ugler i mosen", og ble med henne på denne timen. Samme legen kom imot henne og gratulerte henne med at "Det finnes ikke tegn til kreft i Deres biskjoldkjertler, De trenger ikke komme tilbake til kontroll"
    Jeg sa : "Men det vet vi jo, det er ikke derfor hun kommer denne gangen! Hun skulle jo sjekke thyreoideastatus!!" Da rullet han litt lengre ned på skjermen og fant svar på Thyreoideaprøvene. Da sa han "De, frue,De har lavt stoffskifte, De må begynne med stoffskiftemedisin". Som man skjønner, man må følge med selv

  9. #19
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Thumbs up Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    Åh manner, manner, manner.... Bittebitt! Alle os her, ville være så godt tjent med at have en datter, eller søster, eller mor, eller ven, som dig!
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  10. #20
    Medlem siden
    Feb 2010
    Sted
    Danmark
    Alder
    53
    Meldinger
    3,355

    Standard Sv: Træthedspatienter får en psykisk diagnose

    for en historie ...

    Godt, du var så kvik, Bittebitt - der blev nok lige reddet et liv der

    Ja, læger er mennesker og gør fejl, som de siger, når de en sjælden gang vil være ved det.

    Men mere umage kan de nu godt gøre sig alligevel. Saftsuseme rystende med alle de her historier om læger, der ikke har forstået noget af det, de egentlig skal ...

    Nielsigne

Side 2 av 3 Først 123 Siste

Lignende tråder

  1. Dansk lillepige i medicin-fælden.
    Av Anisa i forumet Stoffskiftesykdommer hos barn
    Svar: 1
    Siste melding: 16-12-09, 15:29
  2. godt dansk læsestof om lavt stofskifte
    Av Kirsten54 i forumet Nyttige linker
    Svar: 2
    Siste melding: 28-08-08, 13:18
  3. Medicin med modermælken?
    Av Anisa i forumet Høyt stoffskifte
    Svar: 1
    Siste melding: 27-03-07, 07:48
  4. Helseinformasjon på svensk og dansk
    Av Stina i forumet Nyttige linker
    Svar: 0
    Siste melding: 23-11-06, 00:44
  5. En dansk Radiodoktor - helbred/sygdom artikler
    Av Anisa i forumet Dr. Carsten Vagn-Hansen
    Svar: 1
    Siste melding: 11-11-06, 17:08

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn