Jeg har lige hørt radioudsendelsen "Når hjernen kører sit eget løb" på Danmarks Radios P1. Den handler om en mand, Rix Untidt, der har sclerose og har lavet en hjemmeside, hvor man pr. podcast kan høre ham og andre sclerose-patienter fortælle om diverse sider af livet. Det har været naturligt for ham at gøre det, fordi han er radiojournalist, og han brugte tiden op til pensionen på at komme i gang med siden.

Jeg poster dette, fordi jeg blev meget rørt af ligheden mellem de symptomer, Rix Untidt fortæller om som sclerose-patient og så alt det, jeg kender til fra mig selv og andre med lavt stofskifte. Selvom jeg skriver sammen med jer herinde, er det noget specielt at høre en fortælle om de her ting - og udsendelsen indeholder i øvrigt også et lille afsnit om fordelen ved at lytte frem for at læse. Også dette blev jeg ramt af ... jeg var en gang en læsehest men nu er det flere år siden, jeg har læst en (hel) bog Jeg savner meget at læse men kan ligesom ikke få mig selv til det ... men til gengæld har jeg lige købt en dab-radio, og nu jeg har linket til Rix Untidts side, vil jeg også lytte der. Læsningen er som bekendt bare ét af de områder, man kan blive ramt når man har lavt stofskifte, men der er flere ligheder til sclerosen end bare det.

Udsendelsen "Når hjernen kører sit eget løb" kan høres her: http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendel...4/08165550.htm
Rix Untidts hjemmeside: http://www.rixpod.dk/index.html
Om podcasting som beregb: http://da.wikipedia.org/wiki/Podcasting

Qa har lagt et link til en fin brochure om samme emne: http://www.sonjas-stoffskifteforum.i...ad.php?t=13825

Men jeg synes alligevel, I skulle ha de her "lyd-ting" også.
Jeg er lidt i tvil om det, jeg har skrevet, giver mening nok - men jeg vender gerne tilbage ... Er ret træt og hoster pt., så bakken er lidt stejl

Nielsigne