Open Mind Conference 2012




Vi har hermed den store fornøjelse at præsentere OPEN MIND CONFERENCE 2012

HAR DU NOGENSINDE UNDRET DIG OVER:


  • hvorfor himlen næsten dagligt bliver fyldt med talrige “contrails” ("chemtrails"/red.) fra flyvemaskiner, der ikke forsvinder igen, men derimod bliver hængende og breder sig ud som hvide skyer, der skygger for solen?
    ---
  • hvorfor sunde og raske småbørn pludselig udvikler autisme indenfor få uger efter, at de er blevet vaccineret, og hvorfor antallet af autisme-tilfælde er steget så dramatisk de seneste år?
    ---
  • hvorfor mainstream pressen jævnligt rapporterer om, hvor farlige vitamin- og mineralkosttilskud er, mens i hundredtusindvis af mennesker hvert år dør af bivirkningerne fra lægeordineret medicin?
    ---
  • hvorfor verdensøkonomien er på randen af et sammenbrud, og hvorfor den finansielle sektor, der er hovedansvarlig for krisen, bliver hjulpet med milliarder af skattekroner over hele verden?
    ---
  • hvorfor tre af World Trade Center bygningerne sank i grus og blev totalt ødelagt d. 11. september 2001, selvom det blot var to af dem, der blev ramt af et fly?
    ---
  • hvorfor kviksølv, det tredjemest giftige stof menneskeheden kender, stadig bliver brugt i tandplomber, og hvorfor fluor, der er næsten ligeså giftigt som arsenik, bliver puttet i tandpasta og tilsat drikkevandet i mange lande?
    ---
  • hvor sikker den trådløse teknologi og mobiltelefoner egentlig er, og hvilke skadelige langtidsvirkninger, der kunne være?


Disse spørgsmål er blot nogle få af mange, som vil blive undersøgt og diskuteret på OPEN MIND CONFERENCE 2012 i Skanderborg, Denmark. Over tre dage, fra torsdag d. 20. til lørdag d. 22. september 2012 vil du kunne opleve en række fascinerende foredrag, der omhandler de mange globale udfordringer, vi står overfor i denne tid. Deres sande natur vil blive udforsket, og det vil blive diskuteret, hvad vi risikerer vil ske, hvis tingenes tilstand ikke ændrer sig.

Det er en stor glæde for os at byde velkommen til en lang række af estimerede foredragsholdere, der alle stiller deres ekspertise gratis til rådighed for konferencen: Barrie Trower, Bill Still, Birgitta Jonsdottir, Carsten Vagn-Hansen, Desireé Röver, Frank Rasmussen, Ian Crane, Niels Harrit, Rasmus Foldbjerg, Terry Boardman og Vithus Hartz. Alle foredrag bliver holdt på engelsk.

Konferencens vigtigste formål er at inspirere til udveksling af idéer og viden, og give deltagerne en mulighed for at udveksle synspunkter, foreslå løsninger og tale om de emner, de selv føler er mest vigtige. Konferencens slogan er derfor: ”vi er medskabere af den forandring, vi ønsker at se i verden.”


Open Mind Conference 20-22 september 2012, Skandeborg, Denmark.

Les mer... and in English.