Af og til kommer her folk med spørgsmål om blodtryk... ud fra forventningen om, at lavt blodtryk hører med hypothyreose, mens højt blodtryk hører med hyperthyreose...

I og med at thyreoideahormoner påvirker hver eneste iltforbrugende celle i kroppen, vil hver en stigning eller fald i kroppens thyreoideahormoner have en direkte indvirkning på det kardiovaskulære system, herunder blodtrykket.

Det er den almindelige opfattelse, at højt blodtryk forekommer hos dem med hyperthyreose, mens lavt blodtryk hører til dem med hypothyreose. Også de fleste læger har den opfattelse... Når personer med hypothyreose udvikler forhøjet eller højt blodtryk, mener de selv, OG deres læger, at det så må være "noget andet" end hypothyreose, som er årsagen, og så går de hjem fra lægen med en recept på lægemidler til at nedsætte blodtrykket. Sædvanligvis opnår de kun bivirkninger ved denne behandling, såfremt den underliggende årsag til at netop deres blodtryk er forhøjet, forbliver uforandret, idet såvel hos de hypothyroide (diastolisk hypertension) som hos de hyperthyroide (systolisk hypertension) har det forhøjede blodtryk sin (thyreoidea)hormonale årsag...

Blodtrykket er trykket inde i kroppens pulsårer. Pulsårerne er de blodårer, der transporterer blodet væk fra hjertet. De bringer blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i kroppen eller fra højre hjertehalvdel og ud i lungerne. Blodtrykket afspejler hjertets aktivitet ved den kraft hvormed blodet presses mod arterievægge når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud i kroppen (systolisk blodtryk) og .. når hjertet slapper af mellem hjerteslagene - udvider sig og suger blod ind (diastolisk blodtryk). Ved systolisk blodtryk er trykket i pulsårerne højest. Ved diastolisk blodtryk er trykket i pulsårerne lavest.

I hyperthyreose stiger hjertets kontraktilitet (= den kraft hvormed hjertet trækker sig sammen), minutvolumen (= puls x slagvolumen x 60 sekunder), hvilepuls samt hyppigheden af ​​skift mellem sammentrækninger og afslapninger af hjertemusklen (mere om det her).

Intensiteten af hjerte-blodtryk-symptomer er ikke fælles for alle med hyperthyreose, men er forskellige fra patient til patient, selv hos dem med nøjagtig ens blodprøveresultater. Nogle hyperthyroide vil have en meget høj puls - nogle gange mere end 120 slag per minut. Andre kan have en puls, der er moderat høj (dvs. mellem 100 og 120 slag i minuttet ), mens endnu andre hyperthyroide har en puls på kun mellem 80 og 100 slag i minuttet. Hjertebank er også ret almindelig i hyperthyreose.

I hypothyreose og Hashimotos thyroiditis ses det modsatte: de hypothyroide vil sædvanligvis have en puls over i den lave ende. Det er heller ikke ualmindeligt for folk med hypothyreose og Hashimoto thyroiditis, at også de har hjertebank, selv om det normalt føles ikke lige så kraftigt som hjertebank opleves af hyperthyroide. Idet de hypothyroide selvfølgelig ikke kan sammenligne "deres" hjertebank med de hyperthyroides - oplever de hypothyroide ofte deres "anfald" af hjertebank yderst voldsomt, hvilket meget ofte fører til at deres dose af Levaxin- eller Thyroid bliver reduceret pga. den vildfarelse at deres hjertebank må nødvendigvis stamme fra en overdose af medicin. Det er et fejlskøn, som yderligere øger belastningen på hjertet og kredsløbet, fordi hjertebank hos hypothyroide "normalt" stammer fra... hormonmangel, som bl.a. er beskrevet i...

... artiklen Thyroid hormone and blood pressure regulation (desværre skal betales for), hvor forskerne Danzi og Klein bl.a. skriver om T3 som regulerer genekspression i hjertet. Og om at de mange forskellige forstyrrelser i hjerte/kar-systemet både i hyperthyreose og hypothyreose, som er direkte forbundet med T3-status hos den enkelte patient. I samme artikel beskrives også hvor afgørende thyreoideahormoner er for koordinationen mellem elektrokemisk og mekanisk respons i hjertemuskulaturen.

OK. Tilbage til blodtrykket...

Selv om mange med hyperthyreose, Graves' (eller hypermetabolisme som er ikke det samme som hyperthyreose) har forhøjet eller højt blodtryk, er der dog flere undtagelser, idet der faktisk findes hyperthyroide, der både har en høj puls og hjertebank, men alligevel har de nærmest et normalt blodtryk, i tilfælde hvor det systoliske tryk viser kun en svag stigning, mens det diastoliske er relativt uændret i eller endda let sænket (en af flere kilder). Alligevel har man hyperthyreose, så også her er det let at tage fejl, hvis man insisterer på, at højt blodtryk er altid = hyperthyreose, og lavt blodtryk er altid = hypothyreose.

Det er mere reglen end undtagelsen at det sædvanlige ræsonnement går på - at mennesker med hypothyreose bare må have lavt blodtryk.

I virkeligheden er det forkert, idet et forhøjet blodtryk er faktisk et almindeligt fund hos patienter med åbenlys hypothyreose (Kilde1 og kilde2 og mange flere kilder). Jamen, hvordan kan det gå til, at flertallet af patienter, og deres læger ikke forventer et højt blodtryk ved hypothyreose, og derfor fyldes (disse patienter) med blodtryksmedicin, fordi "så må det jo være noget andet patienten fejler, som medfører det høje blodtryk" ? Underligt nok nøjes de fleste læger med at skrive recepten på blodtryksmedicin, uden at tage sig det besvær, overhovedet at forsøge at finde ud af, hvad dette "noget andet" kan være... For så havde de nok fundet ud af, at højt blodtryk er ret sædvanlig ved hypothyreose, hvilket kunne evt. indikere at den behandling patienten får for sin hypothyreose, måske er ikke god nok?

Der findes to almindelige årsager til højt blodtryk hos hypothyroide:

  1. Stigning i perifer vaskulær modstand (Kilde).
  2. "Stive" arterier, mest sandsynligt på grund af.... myxødem i arterievægge (Kilde).


Hvis det alene er thyreoideahormonmangel (uanset fine blodprøver) som er årsagen til det forhøjede eller høje blodtryk hos hypothyroide, vil behandling med sigte på individuelt (udenom blodprøverne) at normalisere thyreoideahormoner, samtidigt regulere blodtrykket ned til normalt, medmindre de hypothyroide har udviklet andre hormonale problemer som følge af langvarig thyreoideahormonmangel: "trætte binyrer" eller "Adrenal Fatigue" er en tilstand, der ikke er anerkendt af skolemedicinen, men som ikke desto mindre eksisterer, plager og gør syg.

Det kan dog ikke nytte at lukke øjnene for at netop blodtrykket afspejler binyrernes tilstand og funktion. Mild binyresvaghed er normalt ledsaget af normal til højt blodtryk. Efterhånden som binyresvagheden forværres - falder blodtrykket til jævn lavt i hvile, og pludseligt/voldsomt under bevægelse fra liggende/siddende til oprejst.

Man kan gå så langt som til en opsummering i forhold til kun hypothyreose (1), og hypothyreose ledsaget af adrenal fatigue (2):

  1. Hypothyreose = normalt til forhøjet blodtryk;
  2. Hypothyreose + adrenal fatigue = normalt til lavt blodtryk


Overraskende, ikke?
Velkommen i klubben.

Lavt blodtryk ved hypothyreose bør altid lede (mis)tanken i retning af binyrer - nedslidte af (ofte mangeårigt) hårdt hormonalt arbejde med at kompensere for thyreoideahormonmangel, som jo sagtens kan fortsætte på trods af behandling af lavt stofskifte, såfremt der behandles med enten forkerte (ikke virkende for den pågældende patient) lægemidler, eller behandles med for lave doser af lægemidler, uanset syntetiske eller "naturlige".

Har du både hypothyreose OG lavt blodtryk - er denne kombination i sig selv, et entydigt tegn på at det er på høje tid, at du retter din udelte opmærksomhed på dine binyrer. Det kommer til at koste temmeligt dyrt, hvis du ignorerer denne opfordring, fordi der er No Way In Hell at du kan lykkes at opnå tilstrækkelig bedring med din hypothyreose, selv med en bedste behandling, selv hos den bedste (privat) læge, hvis du ikke drager omsorg for dine binyrer først, efter at det lave blodtryk har "meddelt" at det står skidt til med dem.

Du kan starte med at besøge Meretes Tyreoidea-side her.
Ellers, nok en af de bedste kilder til viden om Adrenal Fatigue i forhold til blodtrykket - findes på dr. Lam's hjemmeside her.

Med gode råd og vejledning fra Merete og dr. Lam, kan man næsten ikke undgå andet end lykkes.

Konklusionen må så blive, at thyreoideahormoner har en gennemgående indvirkning på det kardiovaskulære system, og dermed også påvirker blodtrykket. Højt/forhøjet blodtryk forekommer både i hypothyreose og hyperthyreose. Efterhånden som behandlingen skrider frem, mod afbalancering af thyreoideahormoner - vil det samtidigt regulere blodtrykket, omend med en vis forsinkelse. Hvis blodtrykket dog ikke falder tilsvarende i forhold til den (thyreoidea)hormonale genopretning, er tiden inde til at se på binyrer. Ellers kommer man ikke videre...