I går så jeg en dokumentar på Danmarks Radio's hjemmeside: Epigenetik - hvordan mad påvirker vores gener.

Desværre kan denne dokumentar kun ses af dem, som fysisk befinder sig i Danmark... indtil d. 25. februar i år. Programmet introduceres med følgende ord:

"Hvorfor kommer piger i puberteten i en stadig tidligere alder? Hvorfor vokser antallet af hjerteanfald, kræft og diabetes 2? Dokumentarfilmen "Epigenetik - hvordan mad påvirker vores gener" gennemgår den voksende mængde af forskning fra hele verden, der indikerer, at mad påvirker vores gener".

Det betyder at ordsproget "du er hvad du spiser" er i virkeligheden ikke et produkt af tossede helse-freaks fanatiske forestillinger om kost, men er i realiteten en sandhed uden modifikationer... man ER hvad man spiser.

Jeg har tidligere fulgt forskningsforløb som påviste at f.eks. 100% genetisk identiske mus, har udviklet sig fuldstændig forskelligt afhængig af den mad de blev fodret med i løbet af hele deres liv... Og hvordan skulle man kunne misforstå "det hele", når man ser at de mus som blev fodret med soja-foderet er ikke alene er blevet tykke, svage og langsomme i forhold til deres soja-frie muse-søskende, men de har også skiftet pelsfarve fra "musegrå" til "blond" ? Hvis det lyder for "mystisk", ja, hvad ellers kan man bortforklare det med?

I modsætning til såkaldte "befolkningsundersøgelser" hvor man adspørger en gruppe mennesker om deres kostvaner, livsstil og som bor i hver deres eget hjem, går på hvert deres eget arbejde, transporteres med hvert deres eget transportmiddel osv. osv. - dvs. lever under så mange forskellige livsbetingelser, at sådan en forskning aldrig nogensinde kan frembringe universelle konklusioner... lever disse laboratoriemus under 100% kontrollerede forhold, de får alle den samme mad for hver en gruppe, og til og med er de alle genetisk ens... så hvordan ellers kan man bortforklare at soja-mus er alle blevet tykke, svage, langsomme og lyse i pelsfarven, mens ikke-soja-mus forblev som naturen har skabt dem ? Jeg spørger bare...

Soja i mad er en ting, men der er masser af andre fødevarer som heller ikke er som naturen har skabt til menneskeføde... giftige planter som bliver genmanipuleret til menneskeføde; syntetiske sødemidler; margarine; "sunde" planteolier; opdrætsfisk; slagtedyr og fugle fodret med foderet som de ikke er født til at leve af og forblive sunde af, hvedemel som bleges med klor for at frembringe den finde hvide farve... modermælkeerstatninger med raps og soja til spædbørn... Listen er uendelig faktisk. Alt hvad man putter i munden, "tænder" eller "slukker" for ens gener, og dermed også forandrer hvem man er.

Hvis de sundhedsbærende gener bliver "tændt" igen og de sygdomsbærende gener bliver "slukket" af den mad vi spiser - da er jo alt godt. Men hvad hvis det er omvendt, og de dårlige fødevarer "slukker" de sundhedsbærende gener, og "tænder" de sygdomsbærende?

Mens genetikkens "primære forskningsfelter er arv (at afkom ligner deres forældre) og variation (arvelige forskelle mellem afkom og forældre samt afkom imellem). Den genetiske arv er resultatet af replikation og information. Arvematerialet, DNA, er opbygget på en måde, så det kan kopieres med stor præcision og videregives fra generation til generation." (kilde)....

... er epigenetik et "molekylærbiologisk forskningsfelt, der vedrører arvelige egenskaber, der ikke ændrer den grundlæggende basesekvens i DNA, men har betydningen for genekspressionen, bl.a. for hvilke gener, der aflæses" (kilde) eller hvilke gener "slukkes" for.

Når et af de mange specifikke, ellers "sundheds-bærende" gener slukkes pga. indtag af "forkert" fødevare - dvs. fødevare som er sammensat på en måde, som ødelægger genets mulighed for at kunne fortsætte med at forblive "aktivt", bliver det pågældende sundhedsbærende gen "slukket", og de sygdomme, som var dette gen's opgave at forhindre i at opstå - de har nu frit spil og personen som har haft denne "forkerte" fødevare inkluderet i sin kost - bliver syg.

Epigenetik er altså ikke et eller andet alternativt pladder, men en legitim videreførelse af genetik, og (epigenetik) er blevet "opdaget" under forskningen i oprindelse af kræftsygdomme.... Man kunne nemlig ikke forstå, hvorfor i alverden kunne en enægget tvilling udvikle en kræftsygdom, men den anden tvilling forblev sund og frisk i hele sin levetid. Forskerne har søgt efter forsøgs-tvillingepar, særlig dem som har levet adskilt fra fødslen, men der blev også forsket i tvillingepar der ikke har levet adskilt, men blot blev gift med (selvfølgelig) forskellige ægtefæller, førte forskellig husholdning og dermed havde heller ikke 100% ens kost osv.

Forskning i epigenetik har allerede resulteret i et hav af videnskabelige "papers" og viden, som de facto går direkte imod de medicinske videnskabers hidtidige påstande om hvad er sundt og hvad ikke er, hvilket de sidste 60-70 år har resulteret i adskillige "kost-regimer" ("spis ikke mætte fedt", "spis ikke salt", "spis ikke...", "spis ikke...", "spis ikke...", "spis fedtfattigt...", "spis homogeniseret...", ) som angiveligt skulle gøre os alle sammen - øh - så sunde - men i stedet er fedme og alskens autoimmune- og kræftsygdomme bare eksploderet i alle de politisk-geografiske landområder på planeten Jorden, hvor disse Moderne Medicinske Videnskaber herser og hersker.

Vi har alle, mere eller mindre, allerede været udsat for alskens "sundheds-fjendtlig" mad i vores liv, og i vores børns liv... Det betyder at mange af vores gener er allerede "slukket", hvor de ellers burde forblive "aktive" og hjælpe med at vedligeholde vores helbred... Men det er alligevel langt bedre, "for sent" at være obs på hvad vi putter i munden på os selv og vores børn, end at opgive med den begrundelse at flere af vores gener allerede er "slukkede" af den mad vi spiser, så kan det være lige meget.... Fremtiden er lang tid... at tilbringe den med utilpashed, mistrivsel og sygdom. Bedre sent end aldrig - så ikke endnu flere af vores "sundheds-bærende" gener bliver "slukket" af industriel "sund" skod-mad i fremtiden.

Det er i hvert fald, hvad jeg har lært min søn. Han er høj mand på 37 år, og det er ikke fordi at han husker sin multivitaminpille hver dag... Alligevel under den sidste klasse-reunion, blev han nok en gang spurgt af "pigerne" om den ungdomskilde han drikker af...

Jeg fandt på Youtube nogle sekvenser af dokumentaren på DR.dk.
De forklarer udmærket det epigenetiske budskab, som er absolut værd at reflektere over.







En sidebemærkning: når jeg læser artiklen Du bliver IKKE hvad du spiser, forfattet af en "forskerlærling" (som hun kalder sig selv på Videnskab.dk) Maj-Britt Schmidt Andersen, Ph.d.-studerende i human ernæring og metabolomics fra Københavns Universitet, spørger jeg mig selv forgæves om, hvordan kan det gå til, at en ph.d.-studerende i human ernæring slet ikke hørt om epigenetik?

Heldigvis afslutter hun sin artikel med disse ord: "...jeg (har) nu holdt en lille blogpause i håb om at jeg kunne komme tilbage med en beretning om noget forskning der virker i stedet for alle mine blindgyder. Sådan er virkeligheden bare ikke og jeg har nu besluttet, at jeg hellere også vil vise hele bagsiden af medaljen som PhD studerende i stedet for bare at vente. Ingenting er jo givet på forhånd. Heller ikke i forskningsverdenen." Men skaden er sket fordi det er overskriften som forbliver i folks bevidsthed: "Du bliver IKKE hvad du spiser", mens sandheden er nøjagtig det modsatte.