Sitat Opprinnelig skrevet av Vigdis Vis post
I boka "Thyreodeasykdommer" av Sylvi Aanderud og Trine Bjøro (red) finner jeg ingenting om at folk med lavt stoffskifte ikke skal spise jodholdig mat. Søkte på jod bak i innholdsfortegnelsen. Nesten alt handler om jod som behndling ved høyt stoffskifte.

Sitat side 100

Jod inngår som en nødvendig del av thyteoideahormonene. Jodmangel gir struma og hypothyreose. Med et vanlig kosthold får den norske befolkningen tilstrekkelig jod (150-300 mikrogram/døgn) tilført med kosten. Viktigste jodkilde i dag er jodert bordsalt og kumelk (på grunn av jodert for).

Tilføres jod i overskudd, resuseres opptaket av jod i thyreodea, og samtidig reduseres syntese og frigjøring av thyreoideahormon til blodet. Hos flertallet som eksponeres for jod i overskudd, vil thyreoidea etter noen tid gjenoppta sin normale funksjon. Hos disponerte personer med knutestruma og de med kronisk thyreoiditt, kan økt tilførsel av jod medføre enten hypo- eller hyperthyreose. Det er usikkert hvor ofte dette skjer, men etter langvarig bruk av amiodarone (Cordarone) angis hypotyreose å opptre hos 6-10% og hypertyreose hos 2-3 % av de behandlede.
Så står det at ved seponering av legemidlet går tilstanden tilbake etter litt tid.
Når man hører om jod siges der altid kun dette, at man skal være forsigtig med at få "for meget jod", fordi for meget er lige så skadeligt som for lidt... og næsten lige så ofte dukker Amiodarone-eksempel for at støtte advarslerne mod at få "for meget". Men hvor meget er "for meget"?

Så godt som aldrig informeres direkte om hvor meget er "for lidt" eller hvor meget er "for meget". Det ender derfor med - for de flestes vedkommende - at de bliver mere bange for "for meget jod" end for "for lidt jod", og de hellere accepterer og lever med deres jodmangel, end de har mod på at supplere deres daglige kost med jod.

Jod-skrækken er så udbredt, at selv de hos hvem jodmangel er så udtalt at selv de biokemisk unuancerede skandinaviske jod-i-døgnurin-analyser kan påvise den - ikke tør begive sig ud i tilskud af jod. Og det gælder også de gravide, som i lighed med de fleste andre jod-skræmte - heller ikke tør supplere deres kost med jod, fordi de er mere bange for jod end de er endda bange for at deres børn vil fødes mindre begavede pga. moderens jodmangel i graviditeten.

Denne skræk fyres under for bl.a. ved at angive Amiodarone som eksempel på jod-faren, idet virkestoffet i Amiodarone indeholder 37,3% jod. Og det netop pga. indholdet af jod, at Sylvi Aanderud og Trine Bjøro skriver i deres bog, at "etter langvarig bruk av amiodarone (Cordarone) angis hypotyreose å opptre hos 6-10% og hypertyreose hos 2-3 % av de behandlede."

Når folk læser det eller hører om det, bliver deres jod-skræk yderligere bestyrket og de kan fremover nærmest kravle langs gulve af jodmangel - alligevel vil de sky jod som pesten. På fuldstændig forkert grundlag, idet nærmest intet tilskud kan komme op på siden af de mængder jod, som behandlede med Amiodarone indtager 3 gange dagligt, indtil de når op på en "vedligeholdelsesdose" som de fortsætter med på ubestemt tid....

Doseringsforslag for Amiodarone som anbefales i Danmark er følgende:

  • Voksne:
    Startdosis: 200-400 mg 3 gange dgl. i 1-2 uger indtil akkumuleret 10 gram.
    Det svarer til 74.600 - 149.200 mcg ren jod 3 gange dgl. = 223.800 - 447.600 mcg ren jod pr dag, i 1-2 uger indtil akkumuleret 3.730.000 mcg ren jod.
    Vedligeholdelsesdosis: 100-400 mg dgl.
    Det svarer til 37.300 - 149.200 mcg ren jod dagligt.
  • Børn:
    Startdosis: 10-20 mg/kg/dag i 7 til 10 dage
    Det svarer til 3.730 - 7.460 mcg ren jod pr kg barnets kropsvægt, pr dag i 7 til 10 dage
    Vedligeholdelsesdosis: den mindste effektive dosis bør anvendes; ud fra individuel respons kan det være mellem 5 til 10 mg/kg/dag
    Det svarer til: 1.865 - 3.730 mcg ren jod pr kg barnets kropsvægt, pr dag.
  • Kilde: Pro.medicin.dk


(For virkelig at kunne forstå mængderne bag denne advarsel mod jod i lægernes Amiodarone-eksempel - prøv lige at forestille dig behandling med f.eks. 149200 mcg Levaxin eller 149200 mcg Liothyronin. Er det ikke grotesk? Det er lige så grotesk at opdage - hvor enormt store doseringer af jod bygger lægernes advarsler på, og hvor meningsløse disse advarsler i virkeligheden er. Der er no way in hell, at nogen af os, nogensinde kan overhovedet komme bare i nærheden af disse mængder af jod ved at bruge beskedne 5-10 dråber Lugol's opløsning som tilskud af jod hver dag.

I det jod-præparat jeg bruger, indeholder hver dråbe ca. 400 mcg jod... Det er nøjagtigt 233 gange MINDRE jod pr dag end mængden af jod i en gennemsnit daglig vedligeholdelsesdose af Amiodarone til voksne, og nøjagtigt 104 gange MINDRE jod pr dag end mængden af jod i en gennemsnit daglig vedligeholdelsesdose af Amiodarone til et barn der vejer 15 kg.)

Vi taler altså her om daglige mængder af jod på tusinder og hundredtusinder mcg ren jod pr dag... Der er mange, mange gange mere jod pr dag end selv japanerne får i deres kost... når de får aller mest jod!

Så når Sylvi Aanderud og Trine Bjøro skriver i deres bog (som eksempel på "for meget" jod), at "etter langvarig bruk av amiodarone (Cordarone) angis hypotyreose å opptre hos 6-10% og hypertyreose hos 2-3 % av de behandlede" - kan jeg ikke andet end tilføje: kun 6-10% hypothyreose ? Og kun 2-3% hyperthyreose ?

Hvis jod var så farlig som det hævdes... burde ikke alle Amiodarone-behandlede udvikle enten hypothyreose eller hyperthyreose når de behandles med flere tusinder eller hundredtusinder microgram ren jod, hver dag?

Når jeg ser på disse tal, kan jeg virkelig ikke se hvad i alverden skulle være farligt ved jod, når SÅ STORT et dagligt indtag som i anledning af behandling med Amiodarone resulterer i KUN 6-10% hypothyreose eller KUN 2-3% hyperthyreose.

Når jeg ser disse tal, ser jeg tværtimod beviset på, hvor trygt jod i virkeligheden er for den menneskelig organisme, selv i de ellers høje daglige indhold af jod i det japanske kosthold. Set i dette lys er de ca. 1200 mcg som WHO anbefaler som øverste trygge mængde jod pr dag - sat alt for lavt. Men selv disse beskedne 1200 mcg jod pr dag alligevel er 10 gange bedre end de sølle 150 mcg der anbefales som "tilstrækkelige".

Tilstrækkeligt i forhold til hvad? Som forebyggelse af struma, eller tilstrækkeligt til at dække kroppens totale behov for jod?

Disse 150 mcg jod pr dag er kun tilstrækkeligt til forebyggelse af struma, og derfor kan man alligevel udvikle jodmangel uanset at man får de anbefalede 150 mcg jod pr dag i en multivitaminpille og den smule jod som findes i vores kost.

Grunden til at vores kost er blevet jodfattig er at husdyrhold - slagtedyr (kød, mælk), fjerkræ (kød, æg) og opdrætsfisk (laks) fodres med det goitrogene foder ("foder-kager"), fremstillet af affaldsprodukter fra produktion af rapsolie, eller andre flerumættede planteolier. Når vores husdyr fodres med den jodmangel-skabende raps-foder, hjælper tilsætningen af (jod)tang til foderet kun lidt - maden bliver jodfattig alligevel. Det betyder desværre, at sådan som vores mad produceres i dag, bliver jodmangel integreret i vores kost, medmindre vi supplerer med tilskud af jod. 1200 mcg jod pr dag er meget bedre end ingenting, og meget bedre end det næsten "ingenting", som vores kost indeholder i disse "landbrugs-moderne" tider, hvor prisen på foderet bestemmer kvaliteten af vores mad.