Hvorfor en symptom-tjekker?

Fordi lavt stofskifte ikke er en sygdom, men en tilstand, hvor symptomerne optræder forskelligt hos forskellige personer, er det nærmest tæt på umuligt - hinsides al tvivl - at anvende samme symptomkriterier som et udgangspunkt for en definitiv diagnose. Tværtimod, de forskelligartede symptom-billeder enten fører til fejldiagnoser, eller kan de endda føre til at de syge blive afvist med den begrundelse, at de ikke kan være syge, når de har symptomer "i øst og vest" samtidigt, og deres symptomer må derfor have oprindelsen i psykiske forstyrrelser.

Men er det nu sandt, at mange forskelligartede symptomer udelukker en sygdom, bare fordi de er usammenhængende (i forhold til medicinske standarder)?

Faktisk ikke. Når patienter afvises med denne begrundelse, betyder det at en mulig sygdom skal forværres i sådan en grad, at den bliver nemmere for læger at bide mærke i, endsige levere en diagnose på. Men hvad med, hvis diagnosen kommer for sent, og en dyrebar tid er spildt fordi lægerne ikke kan overskue mange forskelligartede symptomer?





At en treårig britisk pige Isabel Maude ikke døde var et mirakel, efter at hun sommeren 1999 blev smittet med skoldkopper. Angiveligt en nem diagnose for en almindelig børnesygdom. Alligevel blev Isabels forældre, Jason og Charlotte Maude ramt af usikkerhed, panik og frustration, fordi deres datter var ved at dø af en børnesygdom, børn ellers ikke dør af i vores tid....

Da Isabel udviklede de typiske tegn og symptomer på skoldkopper, blev hendes forældre forsikret om, at symptomerne vil fortage sig hurtigt, og Isabel vil blive hurtigt frisk igen. Dog i løbet af et par dage fik Isabel høj feber, opkastninger, diarré og svære smerter samt misfarvning af udslæt. Opfølgende besøg hos familiens læge og skadestuen beroligede forældrene med forsikringer om, at pigens symptomer var normale for skoldkopper og intet at bekymre sig om. Således beroligede vendte forældrene hjem med lettelsens suk. Men, gik det ikke bedre; Isabels tilstand blev yderligere forværret.

Endnu en gang styrtede forældrene af sted med den lille pige til den nærmeste skadestue, og få minutter efter deres ankomst, faldt pigens blodtryk så lavt, at personalet måtte påbegynde genoplivning. De tililende læger blev enige om, at det, Isabel var blevet ramt af var ikke bare skoldkopper, men en sekundær livstruende infektion. Isabel blev kørt med politieskorte til den pædiatriske intensiv afdeling (PICU) på St. Marys Hospital i Paddington, London, hvor hun blev diagnosticeret med en ellers velbeskrevet komplikation til skoldkopper - Toxic Shock Syndrome og Necrotising Fasciitis - en kødædende bakterie.

Det korte af det lange er, at Isabel var indlagt i to måneder, og undervejs i indlæggelsen overlevede hun både multiorgansvigt og hjertestop. Bl.a. måtte hun opereres for at fjerne al den inficeret hud, og senere måtte hun igennem flere plastikoperationer for at dække hendes mave med ny hud. Isabel er kommet sig fuldstændig af disse skoldkopper-fra-helvede, men for hendes forældre blev det langt sværere at overvinde chokket.

For Jason Maude, Isabels far, blev datterens sygdom intet mindre end en øjenåbner og han fandt en måde at vende oplevelsen til noget positivt da han har indset, at datterens lidelser kunne have været undgået, hvis hendes læger på det lokale hospital havde taget alle hendes symptomer og kliniske tegn i betragtning for at vurdere alle mulige diagnoser, snarere end blot at antage hendes symptomer som værende var relateret til skoldkopper. Men Isabel blev fejldiagnosticeret og dermed udsat for umenneskelige lidelser.

I stedet for at kritisere hospitalet, valgte faderen at tage initiativ til udviklingen af en symptom-tjekker, i samarbejde med lægerne på intensivafdelingen. Isabel Healthcare Symptom Checker blev skabt, opkaldt efter Isabel Maude, til hjælp for alle patienter, hvis liv påvirkes af manglende eller forsinket diagnose, og for at hjælpe læger til at reducere diagnostiske fejl. Hele forhistorien kan læses her.

Jeg har skrevet til Jason Maude og bedt om lov til at publicere et screen-billede af et test-resultat for en søgning med tilfældige "nemme" symptomer, og det fik jeg lov til, så herunder kan man se, hvilke diagnose-forslag medfører så tilfældige "almindelige" symptomer som kolde hænder, abnorm søvntrang, hovedpine, reduceret madlyst, salt-sved, anæmi og udmattelse.





Selvfølgelig er det ikke nok, og "udvalget" af foreslåede diagnoser ser temmelig vidtrækkende ved første øjekast, men for det første er det kun en (min) test, og for det andet er der flere muligheder i systemet til at indkredse retningen, hvor det er mest rationelt at lede efter den rette diagnose.

På siden Overview - The Isabel Symptom Checker kan vi læse bl.a. at Isabel Symptom Checker er meget anderledes end andre systemer, fordi den er implementeret medicinske diagnosesystemer som anvendes over hele verden. Isabel Symptom Checker har gennemgået 12 års udvikling og er bygget ved hjælp af de altid opdaterede statistiske teknologier, som gør systemet meget brugervenlig, men samtidigt også omfatter mange flere sygdomme og giver mere præcise resultater.

Isabel Symptom Checker dækker i omegnen af 6.000 sygdomme og giver mulighed for at indtaste et næsten uendeligt antal af symptomer på dagligdags sprog (ikke lægelatin). Man kan også søge på symptomer karakteristiske for bestemte sygdomme og kroniske tilstande. Symptom-tjekkeren er gratis at bruge, "lever af" donationer og er under konstant videreudvikling. Det er nok bedst at ofre lidt tid på at læse alle informationer først.

Er man ikke så stærk i engelsk, kan man bruge Google Translate til at oversætte symptomer til engelsk, før de skrives eller vælges in i symptom-tjekkeren.

Links:
Isabel Symptom Checker Frontpage
Isabel Symptom Checker
Donate