Viser søkeresultater 1 til 9 av 9
  1. #1
    gæst Gjest

    Standard Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Hejsa er det nogen som har lyst at hjælpe mig?

    Jeg fik at vide i sept-16 at mit stofskifte var lidt for højt. TSH var 0,44 (normalværdi 0.65-4.80) samt T4 frit 17,5 (normalværdi 12.0-22.0). Jeg skulle taget nye prøver efter 6 uger men det glemte jeg, og har haft det fint.


    I januar havde jeg en meget stessfyldt og ubehagelig oplevelse og fik derefter noget ubehagelig nervøsitet og hjertebanken af og til når jeg ikke var på farten, og gik til lægen efter at det ikke gik væk på en uge eller to. De tog en normal EKG og det eneste var at mit blodtryk var lidt forhøjet (er ikke glad for læger/sygehus). 46 år gammel, sund og rask i øvrigt, går meget op i sund mad uden gluten (frivilligt, ej diagnose), meget grønt mod paleo/weston price. Laver al mad fra grunden siden over 15 år.

    Nye TSH i januar-17 var 0,64 (normalværdi 0.65-4.80) og T4 frit 16.7 (normalværdi 12.0-22.0).

    Efter en uge togs nyt blodtryk som var fint. Stressen har også lagt sig lidt og jeg har det bedre. Nu oplever jeg hjertebanken meget sjældent, og kun hvis jeg får en besked der stresser eller kommer til at lave for meget/presse mig. Har ikke tabt mig, er normalvægtig og har ret nemt for at holde vægten.

    Jeg har en gammel TSH værdi fra 2013 hvor den var 0,83 (andet normalværdi 0,2-5.0) så jeg fatter ikke hvordan man regner det om så det kan sammenlignes. Men nævner det lige.

    Lægen har nu sendt mig videre med henvisning til endokrinolog på hospitalet for at få det tjekket, jeg tror primært fordi hun kunne se jeg var bekymret...Jeg ønskede selv kun flere blodprøver men det mente lægen ikke de kunne tage hos egen læge (dansk).

    Nu er jeg indkaldt til følgende undersøgelser og er i tvivl om jeg skal sige ja, eller nej tak. Og vente og tage nye prøver senere...

    1.Scintigrafi med 95 technesium (indholder det jod?-lukker det min skjoldbruskirtel ned? Er undersøgelsen farlig?) + Ultralydsundersøgelse.
    2. Først derefter blodprøver og samtale med læge.

    Jeg ønsker nogle råd eller tanker. Et alternativ jeg vejer er at sige nej og udskyde det og se om jeg har bedre TSH om en måned eller to. Hvad siger I? Et andet er at tage ultralydet og blodprøverne med sige nej tak til scintigrafi/røntgen.

    Jeg er ret bange for røntgen undersøgelser og især med radiokativt stof.

    Er det nogen som er klog på blodprøverne jeg taget og kan give en kommentar? Nu har jeg lagt det stressfyldte event bag mig men oplever uro og stress over dette med min helse...

    Stort tak!!!

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Question Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Sitat Opprinnelig skrevet av gæst Vis post
    Nu er jeg indkaldt til følgende undersøgelser og er i tvivl om jeg skal sige ja, eller nej tak. Og vente og tage nye prøver senere...

    1.Scintigrafi med 95 technetium (indholder det jod?-lukker det min skjoldbruskkirtel ned? Er undersøgelsen farlig?) + Ultralydsundersøgelse.
    2. Først derefter blodprøver og samtale med læge.

    Jeg ønsker nogle råd eller tanker. Et alternativ jeg vejer er at sige nej og udskyde det og se om jeg har bedre TSH om en måned eller to. Hvad siger I? Et andet er at tage ultralydet og blodprøverne med sige nej tak til scintigrafi/røntgen.
    Hej

    Først og fremmest, når du spørger om hvad vi siger til din tvivl om du bør eller ikke bør underkaste dig denne undersøgelse - kan svaret kun være, at det er nødt til at være alene din egen beslutning.

    Når det er sagt, så har du ellers temmelig moderate værdier af FT4, der i sig selv umuligt kan give for højt stofskifte (TSH er IKKE stofskiftehormon). Der er derfor brug for andre analyser for at fastslå om stofskiftet virkelig er forhøjet, eller om TSH (kun som indikator på graden af stimulering af skjoldbruskkirtlen, eller en indikator på jodmangel) er lavt af andre årsager.

    I hvert fald, føles det ganske som overkill at undersøge kirtlen med en radioaktiv isotop (uanset af jod eller technetium) alene på baggrund af en minimal (i forhold til ref.området) afvigelse i TSH samt fuldstændig normalt FT4, som endda sagtens kunne tåle at være lidt højere.

    Har du har fået foretaget andre analyser, ud over TSH og FT4? Og hvis der er foretaget andre analyser, hvilke (med ref.områder)?
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #3
    gæst Gjest

    Standard Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Hej, jeg er så utrolig taknemmelig for dit svar.

    Selvfølgelig er beslutningen min, jeg er dog taknemmelig for at få diskutere det. Min mavefornemmelse er at kun takke ja til ultralyd i denne omgang.

    De tager først blodprøver senere i forløbet. Jeg ved ikke hvilke eller om jeg kan have indflydelse på dem, da det er sat op sådan at jeg ser lægen efter blodprøverne er taget... Måske kan jeg ringe og spørge om det eller bede dem skifte ordensfølge, det ved jeg ikke om man kan?


    Tak for det du siger om T4-jeg tror nemlig lægen mest henvist mig for at udelukke noget, og dermed mindske min oro, da jeg lige været ude for noget skrækkelig stress med et familiemedlem der blev syg. Tror ikke lægen tænkte over at dette også giver mig stress... Min TSH var jo lav allerede i sept og jeg glemte at følge op. Betyder der noget at den gået op fra 0.44 til 0.65, er det en god ting? Eller bare en lille variation?

    Jeg har også alternativ at udskyde undersøgelsen og kun tage nye TSH og FT4 igen om et par måneder. Men nu er det også svært at slippe tankerne om det.

    Jeg har andre prøvesvar som de kommer her om de kan bruges til noget (de er fra 30.1 2017 om de er samme eller næsten samme som 1.9 2016, ellers kommentere jeg)

    Blodtryk 30.1 157/83
    Blodtryk 9.2 132/86
    Glucose 30.1 5.9 (ref max 7,7)
    HbA1c 35 (max 48)
    Hæmoglobin 8,o (7,3-9,5)
    CRP;P <o,3
    P-natrium 136 (ref 137-144) denne var 141 både 1.9 2016 og en gang i 2013
    P-kalium 3.8 (ref 3,5-4,6)
    P-ALAT 16 (ref 10-45) denne var 19 den 1.9 og 36 i 2013
    P-Bas forstatase 47 (ref 35-105)
    Calcium;P 2,33 (ref 2,15-2,51)
    Det er ej taget vit D for 30.1 men den 1.9 2016 var den 59 (ref min 50, ingen maks angivet) og i 2013 65 (ref 50-200)
    Creatinin;P 60 (ref 50-90)
    T3,frit;P 4,6 (ref 4,1-6,9) og den var 4,2 den 1.9-16 (ref 3,1-6,8)
    Thyroglobulin-Ab;P 35 (ref maks 33)
    eGFR / 1,73 m2 (lille total over m) CDK-EP >90 (ref mindst 60)

    Og takket være at jeg fik gået prøvesvarene igennem fandt jeg ud af at jeg også havde T3frit, det havde jeg ikke set da jeg fået alle prøvesvarene på en meget uoverskuelig måde i en papirfil. Og t3 stod et helt andet sted henne end tsh og t4.

    kan man ud fra det sige noget om forholdet mellem friT3 og fri T4?

  4. #4
    gæst Gjest

    Standard Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Jo, jeg glemte også, der det en god ting at TSH gik op fra 0,44 til 0,64?
    Eller den skifter bare meget?
    Prøverne er taget om eftermiddagen.
    Når jeg tager nye blodprøver er det en god ide at tage dem fastende kl 08 som jeg læst på forum, også for mig?
    Og hvis nogen ville kikke på de andre prøvesvar jeg skrev ovenfor, ville jeg blive så glad og taknemmelig.

  5. #5
    gæst Gjest

    Standard Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Hej igen, jeg har prøvet at søge og læst en masse på forumet og på internettet, men føler mig ikke klogere.

    Er det nogen som vil hjælpe med at kikke på de sidste blodprøver jeg lagt ud, eller måske linke til hvor jeg kan læse mere om forholdet mellem FT3 og FT4?

    Samt om det var en god ide at jeg også tager de nye blodprøver her i slutningen af marts, på fastende og kl 08 om morgen?

    Mange tak på forhånd.

  6. #6
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Question Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Sitat Opprinnelig skrevet av gæst Vis post
    I januar havde jeg en meget stessfyldt og ubehagelig oplevelse og fik derefter noget ubehagelig nervøsitet og hjertebanken af og til når jeg ikke var på farten, og gik til lægen efter at det ikke gik væk på en uge eller to. De tog en normal EKG og det eneste var at mit blodtryk var lidt forhøjet (er ikke glad for læger/sygehus).

    Hej

    Jeg vil gøre dig opmærksom på, at en stressfyldt periode betyder også overflow af cortisol. Jo længere den stressfyldte periode fortsætter, før den går i ro igen, desto længere værende cortisol-eftervirkninger på TSH (1), omdannelse af T4 til T3 (2) og hormon-receptorer i kroppens celler (3).

    1. Overflow af cortisol (stress) undertrykker TSH, og jo længere overflow af cortisol har varet, vil den TSH-undertrykkende effekt af for meget cortisol flade kun ganske langsommeligt ud. Hos nogle flader det aldrig helt ud igen, hvis stressperioden var (for) lang, eller hvis flere stress-perioder (med varierende grader af stress-belastning) afløser hinanden med (for) korte intervaller.

    2. Overflow af cortisol (stress) hæmmer omdannelsen af T4 til T3, hvilket passer fint med dit abnormt lavt TSH, som ellers burde afspejle abnormt høje værdier af FT4 og FT3, men i dit tilfælde er både FT4 og FT3 temmelig beskedne. Alt for beskedne til at kunne udløse forhøjet eller højt stofskifte.

    3. Overflow af cortisol (stress) svækker T-hormon-receptorernes modtagelighed. Alle kroppens celler er udstyrede med "låse" (receptorer) for hvert type af hormoner, så kun det "lås" (receptor) som passer til det bestemte hormon, kan slippe dette hormon ind i cellens indre eller kernen. Ved overflow af cortisol (stress), begynder disse "låse" (receptorerne) binde, så de er ikke længere nemme for T-hormonerne at passe ind i, og som følge deraf, ikke alle T-hormoner kan komme ind i cellerne. Fortsætter dette overflow af cortisol (stress) for længe, er der fare for at der udvikles en permanent thyreoidea-hormon-resistens. Det betyder, at uanset pæne værdier af frie T-hormoner i blodet, kun en mindre del af dem kan entre cellerne, mens resten bliver ved med at flyde i blodet til ingen verdens nytte = faktuelt lavt stofskifte.

    Personer, som er stress-sensitive, er langt fra alle selv klar over, at de er det, men det forhindrer ikke deres cortisol i at forblive for højt og dermed undertrykke TSH midlertidigt, eller permanent - hvis stressbelastningerne forekommer hyppigt.

    Hvad hvis din tilstand har intet at gøre med thyreoideahormonerne, men er en følge af eftervirkningerne af stressbelastning(er)?

    Når man først begynder at "rode" med stofskiftet (foretage invasive undersøgelser med radioaktive isotoper, behandle med thyreoidea-blokkerende lægemidler, og/eller radioaktivt jod for at nedsætte hormonproduktionen i kirtlen, eller endda en bort-operation af skjoldbruskkirtlen), altså hvis det ikke er stofskiftet som er problemet, kan det blive ganske svært, om ikke umuligt, nogensinde at få stofskiftet på ret køl igen.

    Jeg kan ikke råde dig til noget konkret, men hvis jeg selv var i samme situation, ville jeg vente med thyreoidea-stofskifte-aspektet indtil stress-cortisol-aspektet er (evt.) udelukket først.

    Lige netop det kan man ikke få lægehjælp til, indenfor det danske, offentlige sundhedsvæsenet (som ikke anerkender effekten af cortisol-status eksisterende mellem yderpunkterne: Addison's = "alt for lidt" cortisol, og Cushing's = "alt for meget" cortisol), men hvis man har råd til privat medicinsk assistance, kan dette aspekt blive undersøgt og be- eller afkræftet i løbet af kun 10 til 14 dage.

    På Nordic Laboratories i København kan man få undersøgt binyrernes stressreaktion med analyser af spytprøver, og hvis der er råd til mere, særlig hvis man allerede har modtaget et diagnoseforslag som dit - ville det være temmelig betryggende at få udført Complete Iodine Thyroid Profile with Elements (en urin- og en bloddråbe).

    Man kan få en hel del at vide på hjemmesiden. Jeg tror (så vidt jeg husker) at man kunne få tilsendt prøve-kit med posten, men jeg er ikke sikker. Man kan altid ringe og høre.

    Jeg kender flere, hvis sundhedsforsikring har betalt for lignende analyser, ellers må man selv til lommerne, desværre. På den anden side, får man en kompetent tolkning af resultater, og dermed en vished om sin situation. Langt mere detaljeret og betryggende, end det desværre er tilfældet indenfor det økonomisk klemte sundhedsvæsen, som i jagten på DRG-points (økonomisk indtægt fra statskassen) kan være for hurtig på radiojod-aftrækkeren, eller med skalpellen. Temmelig mange mennesker har mistet deres, ellers perfekt sunde skjoldbruskkirtler på denne konto, inklusive mig selv.

    Når det er sagt, så har jeg gennemlæst dine indlæg en gang til, og jeg vil kunne fortælle dig om, hvad jeg forstår ud fra dine blodprøvetal/T4:T3 ratio osv., men netop derfor vil jeg gerne foreslå til (din) overvejelse, først en undersøgelse af binyre-stresshormoner (og meget gerne også thyreoidea + jod), fordi dine aktuelle blodprøvetal, i den grad sår tvivl om at dit thyreoidea-stofskifte er problemet. Det kan være skæbnesvangert at behandle stofskiftet - hvis normalt. Du er virkelig bedst tjent ved at få det afklaret først.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  7. #7
    gæst Gjest

    Standard Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Tusind, tusind tak for dit udførlige svar. Jeg er så taknemmelig, jeg er gået ind på forum og læst og ledt efter svar hver eneste dag her på det sidste! <3 <3 Det du skriver giver så meget mening, men også nogle nye spørgsmål. Undskyld om jeg er besværlig, jeg kan godt se at mine indlæg ikke er så velformuleret som jeg ville ønske.

    Jeg har desværre ikke en sundhedsforsikring, så jeg må gå over min økonomi og se om jeg kan bekoste privat testing selv.

    Mens jeg overvejer det hør jeg gerne dine synspunkter på de øvrige prøvesvar og forholdet mellem T3 og T4. Jeg er så taknemmelig for at du svarer mig da jeg slet ikke kan tolke de prøvesvar selv, om end jeg prøver at lære alt jeg kan.

    Jeg overvejer at afbooke undersøgelserne, men jeg har nu læst en masse og set dele af dokumentaren The thyroid secret så jeg ved ikke om jeg ved mere eller bare er mere forvirret. Og om det jeg kan få at vide, især gennem blodprøverne ville være godt for mig at få afklaret fordi nu er jeg jo også stresset/urolig over dette. Efter dokumentaren så er jeg også bange for de der antistoffer / hashimotos /graves, og om det ville være godt at opdage dem i god tid? (om de nu indgår i blodprøverne)

    Allerede før dit svar havde jeg besluttet mig for at sige nej tak til radioaktiv skanning, men ja tak til ultralydsundersøgelsen, blodprøverne og lægesamtalen. Men efter dit svar her i dag, så overvejer jeg at udskyde hele forløbet. Jeg undersøger nordic labs under dagen.

    Et alternativ kunne jo være at gå til egen læge og tage et sæt nye TSH, samt friT3 og friT4, det tror jeg hun ville gå med til. Hvor længe burde jeg vente med at tage dem for at det skulle give mening at sammenligne (sidst taget 30.1)?

    Og giver det mening også for mig at tage nye prøver fastende fra 22 og tage prøven kl 08? Og hvis de er normale, kan jeg så lægge antistof tankerne også på hylden?

  8. #8
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,228

    Question Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Sitat Opprinnelig skrevet av gæst Vis post
    Jeg har desværre ikke en sundhedsforsikring, så jeg må gå over min økonomi og se om jeg kan bekoste privat testing selv.

    Disse tests, jeg nævnte, kan man vist nok købe test-kits til i Storbritannien, og analyserne udføres, fortolkes og resultaterne beskrives af et lab i USA, akkrediteret også i henhold til europæisk lovgivning på området. Priserne er lavere, og man må nøjes med alle resultater beskrevet på engelsk. Men det er altså nogle gamle notater, jeg har, og før jeg har undersøgt om disse tilbud fortsat er aktuelt, vil jeg ikke skrive mere om det.

    Ja, vi kan sagtens samtale noget mere, du og jeg, men først er der brug for, at du fortæller om din thyreoidea-stofskifte-forhistorie. Er der een, og i så fald - hvor længe og hvordan det var startet? Eller er det nu første gang, at du kom i berøring med stofskifte-problematikken?

    Jeg har også brug for at vide, hvorfor så meget angst og frygt "lyser" ud af dine indlæg, og hvorfor du er så meget mere bange for et højt stofskifte (HYPERthyreose), end for et lavt (HYPOthyreose)?

    Vi snakkes.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  9. #9
    gæst Gjest

    Standard Sv: Prøvesvar-tolkning og videre undersøgelser højt stofskifte

    Hej igen, tak for svar, nej jeg har ingen historie med thyroidea problemer før sept -16.

    Jeg synes dette område er svært da det har så mange komponenter, og at, det var nyt for mig, lægerne ikke ved nok, ikke engang specialisterne. Det finder jeg skræmmende, og så er det kompliceret alt sammen.

    Jeg er ikke mere bange for højt stofskifte end for lavt, men det var højt som lægen sagde, så derfor blev jeg mere optaget af det.

    Læser videre om binyretræthed nu og prøver at forstå det bedre.


    Har du en ide om hvornår det ville give mening at tage et nyt TSH/FT3/FT4, for at det skulle kunne give noget? Lægen sagde jo 6 uger i september, men måske skal der mere tid til?

    Har det nogen betydning at det faktisk gik op fra 0,44 til 0,64?

    For at mistænke antistoffer skulle mine andre værdier være anderledes? Sådan har jeg forstået det, indtil nu, men er ikke sikker på jeg fattet det ret.

Lignende tråder

  1. højt stofskifte
    Av carstenp i forumet Høyt stoffskifte hos menn
    Svar: 3
    Siste melding: 29-12-13, 16:16
  2. Højt stofskifte som IKKE er hyperthyreose
    Av Anisa i forumet Høyt stoffskifte
    Svar: 1
    Siste melding: 10-10-12, 22:21
  3. Lavt stofskifte sandsynligvis efter behandlig af for højt stofskifte
    Av Babe i forumet Lavt Stoffskifte etter Graves
    Svar: 89
    Siste melding: 06-11-11, 22:27
  4. Kan det være højt stofskifte?
    Av Hanne10 i forumet Høyt stoffskifte
    Svar: 5
    Siste melding: 30-12-09, 16:48
  5. Prøvesvar, trenger hjelp til tolkning..
    Av G79 i forumet Blodprøver
    Svar: 5
    Siste melding: 04-03-07, 19:15

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn