Viser søkeresultater 1 til 8 av 8
  1. #1
    Medlem siden
    Sep 2016
    Sted
    Danmark Jylland
    Alder
    39
    Meldinger
    100

    Exclamation Lad os tale om videnskab

    Brevet til Helle Harkjær Andersen og genkendelsen går lige i maven. Følelsen af, at være oppe mod denne overmagt (lægen), som skulle ville os det bedste, men som - når de taler med os - ikke engang spørger til vores symptomer eller velbefindende. De fremstår venlige, autoritære og vidende samtidig med, at de fælder den ene katastrofale dom efter den anden over mennesker, der tigger om lydhørhed. Jeg forstår det ikke. Hvorfor blev de læger?

    Hvordan kan det være, at mennesker med universitetsuddannelser, som jo undervises i kildekritik så stædigt holder fast i deres påståede evidens - når deres argumenter for både referencerammer og syntetisk medicin kan betvivles alene med sund fornuft? Hvorfor måle på “mellemmanden” TSH, når man kan måle på frit T3 og frit T4? Hvorfor har beretninger om lykkelige skift fra syntetisk til NDT ingen effekt, selvom der er så utrolig mange af dem?

    Hvordan kan det være, at ingen tænker, at der er en valid grund til, at så mange tusind mennesker - både i DK, Norge og rundt om i verden - forholder sig kritisk til stofskiftebehandlingen. Der er jo ingen, der ville sidde og skrive de her alenlange indlæg og breve for sjov! Slet ikke når man allerede har spildt måneder og år af sit liv på at være syg.

    Derfor forstår jeg heller ikke, hvordan det kan lade sig gøre, at arbejdsgruppen ignorerer os. Og det skal blive løgn... Op op op på barrikaderne.




    ADMIN/EDIT d. 16. august 2018: forklaring på, og forhistorien til Brevet til Helle Harkjær Andersen Helle omtaler, kan læses i emnet Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ? - indlæg #33 og #35-37

    Desuden dette og de efterfølgende 8 indlæg, var alle oprindelig skrevet i emnet Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ?, hvorfra de er nu flyttet og danner et selvstændigt emne, for at fastholde den røde tråd i Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ?
    Sist endret av Admin; 16-08-18 kl 16:12
    Ubehandlet lavt stofskifte (uden antistoffer) fra 2010. Erfa siden 2016. I ventetiden på Erfa (2016) + Fra Erfa Thyroid til jod (og tilbage til Erfa) (2017)

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    70
    Meldinger
    10,241

    Standard Lad os tale om videnskab




    Vi kan sagtens tale om baggrunden for tingenes tilstand, men for at det hele ikke skal ende med at gå op i beskyldninger for konspirationsteorier - er vi nødt til at tage en ting ad gangen, hvis du vil deltage i samtalen/eksperimentet. Du har jo stillet disse spørgsmål, som tusinder af andre stillede før, og at dømme efter de fortsatte, talrige og forgæves forsøg på at appellere til lægestandens samvittighed - har ingen endnu, for alvor forstået, at det handler om lægestandens medlemmernes livsværk, såvel som det handler om... penge. Det handler slet ikke om os. Vi tæller ikke med, men det kommer vi fandeme til, hvis vi formår at skifte fokus.

    Jeg vil derfor foreslå, at vi tager en ting ad gangen, hvor jeg beskriver enkelte scenarioer (status quo), og spørger om, hvad de får dig til at tænke... Der er ikke nogen fælder her, du behøver være på vagt over for. Man skal heller ikke være bange for at forstå lægestandens bevægegrunde.

    "Forståelse" er et positivt ladet ord, legitimt for en "tilgivelse", "undskyldning for", eller accept af det/dem, man forstår. Vi er jo opdraget til at man er god ved dem, vi forstår, så hvad med os, hvis vi forstår lægestanden? Skal vi bare opgive?

    Det er måske lidt mere avanceret opfattelse af begrebet "forståelse", men "forståelse" er ikke automatisk ensbetydende med accept eller tilgivelse. Derimod - evnen til at kunne bringe sig selv til at forstå en modstander, er afgørende for at kunne vinde krige, fremfor at blive svækket af at udkæmpe opslidende (ofte forgæves) slag.

    Vi skal forstå, hvad der driver lægestanden, fordi problemerne den skaber for os rækker langt ud over vores egen Mater Dania, idet hele den vestlige lægestand, på kryds og tværs af landegrænserne, allerede er forenet i fælles selvforsvar mod konsekvenserne af faren for, at den syntetiske T4-efterligning kunne ende med at blive ligestillet med Thyroid/NDT. Det er vi nødt til at forstå, før vi overhovedet kan have en chance.


    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Hvordan kan det være, at mennesker med universitetsuddannelser, som jo undervises i kildekritik så stædigt holder fast i deres påståede evidens - når deres argumenter for både referencerammer og syntetisk medicin kan betvivles alene med sund fornuft? Hvorfor måle på “mellemmanden” TSH, når man kan måle på frit T3 og frit T4? Hvorfor har beretninger om lykkelige skift fra syntetisk til NDT ingen effekt, selvom der er så utrolig mange af dem?

    Der er mange grunde til, at lægerne "så stædigt holder fast i deres påståede evidens", så lad os starte med at tale om "videnskaben".

    Forestil dig, at du selv er læge og at du samtidigt - enten havde bidraget, eller selv stod for konceptet til, og ledelsen af et nyt studie? Et forskningsprojekt, hvis grundlæggende præferencer består af "viden", der er generelt anerkendt indenfor lægestanden, og som der hersker en massiv enighed om blandt flertallet af læger?

    Det kunne jo være f.eks. at "TSH er en eneafgørende indikator for enten hyper- eller hypothyreose", eller at "kun efter at TSH havde passeret 10, kan lavt stofskifte diagnosticeres som lavt stofskifte, og behandlingen er berettiget", eller med andre ord "kun såfremt TSH er over 10 er der tale om lavt stofskifte" og "alle tilsyneladende sygelige tilstande med TSH under 10, er indbildte sygdomme, der hører hjemme i psykiatrien".

    Det er bare TSH-eksempler, men der findes et utal af lignende medicinske "fakta", ingen forskning nogensinde havde bekræftet, men som alligevel anses af lægestanden for at være validt "videnskabeligt" belæg for enten bekræftelse, eller afvisning af en (lavt stofskifte) diagnose, endsige behandling.

    Forestil dig så, at gennem mange årtier er der gennemført hundreder af forskingsstudier, hvor forudsætninger for beregninger af resultater samt konklusioner består nemlig af disse "videnskabelige enigheder" lægerne imellem.

    Forestil dig så videre, at resultaterne af alle disse studier indgår i bjerge af medicinskvidenskabelige artikler, publiceret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, efter at andre lægelige kolleger, ofte udenlandske, grundigt havde peer-reviewet artiklerne og ... fandt dem pålidelige, videnskabeligt redelige, med troværdige konklusioner samt et værdigt udganspunkt for yderligere studier - er du med?

    OK. Så kommer vi nu til det svære stuff - Helen - hvad tror du, vil ske med alle disse enorme mængder af (f.eks.) TSH-baseret forskning, og hvilke konsekvenser vil det medføre for denne forsknings forfattere, såfremt TSH-præferencen (for diagnose af enten lavt eller højt stofskifte) bliver helt afskaffet, eller "bare" bliver ændret til - at behandlingskrævende lavt stofskifte skal starte ved TSH på (f.eks.) 1,5 i stedet for 10?

    Håber, du (andre?) vil være med i eksperimentet, inden sommeren er omme?

    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #3
    Medlem siden
    Sep 2016
    Sted
    Danmark Jylland
    Alder
    39
    Meldinger
    100

    Standard Sv: Lad os tale om "videnskab"

    Identitet og livsværk
    Jeg forstår - endda meget godt - den identitet, der kan ligge i at have brugt sit liv på at tilslutte sig et bestemt synspunkt. Identitet og andres agtelse er vigtig for os alle - og formentlig noget af det, der styrer vores handlinger allermest. Og et livsværk er naturligvis centralt for identiteten.

    Men når det er sagt, er identitet og agtelse jo ikke det eneste, der skal styre ens handlinger. Især ikke når man er forsker, læge, politiker eller har andre tillidsposter, hvor man har et stort ansvar for andre mennesker. Man skal forsøge at være en lille smule objektiv - og det formoder jeg også, er det, man prøver at undervise kommende læger og forskere i, når de uddannes.


    Videnskab er overbevisningen om eksperters uvidenhed
    Lynne Farrow citerer Richard Feynman (er det vist) i sin bog “The iodine crisis”: Science is the belief in the ignorance of experts. Ja, videnskab er at tvivle, stille spørgsmål og udfordre. Det er at forstå, at vi ikke kan være sikre på, at vi kender sandheden.

    På universiteter lærer man at forholde sig kritisk til forskningsmetoder og konklusioner. Man undervises netop i, at andre veluddannede mennesker kan tage fejl: The ignorance of experts.

    Der er masser af eksempler på menneskers og “videnskabens” fejlbarlighed, når vi ser tilbage i historien. Mange af de ting man gjorde for +/- 100 år siden, ler vi jo ad i dag. Vi gyser over den skråsikkerhed, hvormed læger har udført større og mindre grusomheder forklædt som behandling. Alt mellem kviksølv i tænderne, åreladning og det hvide snit.

    Man har jo ændret TSH fra 10 til 5 på et tidspunkt. Hvad var ræsonnementet for det? Og hvis man tog fejl med 10, så er der vel en vis risiko for, at man også tager fejl med 5?

    Min pointe er, at man tidligere gjorde, hvad man gjorde, med udgangspunkt i det man troede, man vidste. Vi gør mange ting i dag, der er klogere, men hvis vi stadig går rundt og skråsikkert tror, at vi har fundet den endegyldige sandhed, så har vi jo ikke lært noget.


    Evidens og paradigmer
    Jeg forstår, at forskning ofte medfører en slags sneboldeffekt, hvor man baserer videre forskning på tidligere fund (eller måske kun antagelser). Og det er jo noget skrammel, hvis fundamentet er forkert. Det gør det nødvendigt, at der er nogen, der sommetider træder et par skridt tilbage og tjekker om fundamentet slår revner.

    Thomas Kuhn var jo skarp på det med videnskab og talte om anomalier, som er afvigelser fra de generelt accepterede "sandheder", som videnskaben arbejder under. Anomalier er altså uforenelige med det eksisterende videnskabelige paradigme og når der kommer tilstrækkeligt mange anomalier medfører det til sidst et paradigmeskifte. Vi er anomalierne. Derfor må vi fortsætte med at gøre opmærksom på uoverensstemmelserne i stofskifte-paradigmet, så vi kan få et nyt.

    Jeg er ikke interesseret i at beskylde læger for konspirationer og slet ikke bebrejde dem alene for at tage fejl. Jeg mener ikke, der burde "ske noget" med forskere, der uforvarende tager fejl. Det må der være plads til, ikke mindst fordi forskning foretages udfra, det vi ved “lige nu” og fordi alle fejler. Men det må være et krav, at man så indrømmer fejlene, når de er der og/eller at man er åben overfor argumenter, der taler imod ens overbevisninger.

    Og faktisk mener jeg slet ikke, at det behøver være en belastning for troværdigheden at indrømme sine fejl. Har vi ikke respekt for mennesker, der netop tør vende sig mod deres eget livsværk? Og tænker vi ikke, at de af samme grund må have noget væsentligt på hjerte? Det giver sjovt nok meget ofte troværdighed at indrømme sine fejl!

    Jeg tror ikke, at de læger, som ikke er lydhør overfor os, er hverken dumme eller onde. Jeg tror - som du peger på, Anisa - at der er forståelige årsager til deres standpunkt; måske livsværk, identitet og agtelse. Måske er det frygten for at rokke ved noget og dermed vælte et helt korthus af andet forskning, som praksis i dag hviler på. Måske tror de fortsat helt alvorligt på, at den evidens som behandlingen hviler på, er, som den skal være. Men vi er så mange brugere/læsere her, foreninger og facebookgrupper: Jeg kan ikke se, hvordan de kan sidde det overhørigt, så længe vores perspektiv er så ringe undersøgt. (De mennesker, som tilslutter sig en holdning for pengenes skyld, tror jeg desværre, er sværere at nå - og jeg kan faktisk ikke helt forstå det, hvis de findes).

    Som sagt er jeg ikke interesseret i at kaste beskyldninger. Faktisk bekymrer jeg mig sommetider om, at det hele ender i mudderkast, ikke mindst fordi vi - som patienter - bliver så frustrerede og føler os så magtesløse, at følelserne kommer til at tale. Men vi kan heller ikke bare sige “I får ret og vi får fred” - for vi får jo netop ikke fred fra vores sygdomme. Og de har ikke ret.

    Men hvad er det så, der skal til for, at vi trænger igennem?
    Ubehandlet lavt stofskifte (uden antistoffer) fra 2010. Erfa siden 2016. I ventetiden på Erfa (2016) + Fra Erfa Thyroid til jod (og tilbage til Erfa) (2017)

  4. #4
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    70
    Meldinger
    10,241

    Smile Sv: Lad os tale om "videnskab"


    Hej Helen

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Identitet og livsværk
    Jeg forstår - endda meget godt - den identitet, der kan ligge i at have brugt sit liv på at tilslutte sig et bestemt synspunkt. Identitet og andres agtelse er vigtig for os alle - og formentlig noget af det, der styrer vores handlinger allermest. Og et livsværk er naturligvis centralt for identiteten.

    Men når det er sagt, er identitet og agtelse jo ikke det eneste, der skal styre ens handlinger. Især ikke når man er forsker, læge, politiker eller har andre tillidsposter, hvor man har et stort ansvar for andre mennesker. Man skal forsøge at være en lille smule objektiv - og det formoder jeg også, er det, man prøver at undervise kommende læger og forskere i, når de uddannes.

    Du er idealist og (ved din forventning) anbringer du lægestanden på den samme piedestal, lægestanden betragter som sin iboende ret. Du overser blot den omstændighed, at selv ikke universiteter er 100% finansieret af samfundet, og at lægestandens senere karrierer er så godt som fuldstændigt finansieret af private midler, hvor bl.a. antallet af publikationer tæller med, når disse midler ska bevilges - vel at mærke såfremt disse publikationer bidrager til donorernes øvrig omsætning og fortjeneste.

    Heller ikke behandlingsparadigmer er fostret af en uafhængig lægestand, men er tilpasset industriens behov og krav, når den industrielle forskning, udvikling, produktionen samt senere salg, bliver planlagt. Også politikernes bevillinger til sundhedsvæsenet er betinget af, at "erhvervslivet" får sin del af kagen frembragt som følge af universiteternes aktiviteter, og det ved alle rektorer og professorer udmærket godt. Og selv om etik, til en vis grad, er inkluderet i pensum på de medicinske fakulteter, ender den mest som pynt, og lægerne som tror at etikken er medbestemmende faktor i deres virke som læger - de bliver enten sindsyge, eller misbrugere, eller forlader lægegerningen. Men det er en anden historie, vi må tage fat på en anden gang.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Thomas Kuhn var jo skarp på det med videnskab og talte om anomalier, som er afvigelser fra de generelt accepterede "sandheder", som videnskaben arbejder under.

    Til dem, der aldrig har hørt om Thomas Kuhn - Thomas S. Kuhn var "var en amerikansk videnskabsteoretiker, -filosof og -historiker" og fadderen til begrebet "paradigme". Hans "mest kendte værk er 'Videnskabelige revolutioners struktur' (1962), hvori Kuhn hævder, at naturvidenskaben ikke har udviklet sig ved en gradvis akkumulering af viden, men gennem omvæltninger - såkaldte paradigmeskifte - i den videnskabelige forståelse." (Kilde). Der er en pæredansk hjemmeside ThomasKuhn.dk, hvor man kan finde mange flere informationer om ham og hans livsværk.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Jeg er ikke interesseret i at beskylde læger for konspirationer

    Der har sneget sig en misforståelse, jeg burde have opdaget (korrigeret) i tide. Det er ikke læger, der beskyldes for konspirationer, men os.

    Da jeg skrev "Vi kan sagtens tale om baggrunden for tingenes tilstand, men for at det hele ikke skal ende med at gå op i beskyldninger for konspirationsteorier - er vi nødt til at tage en ting ad gangen" - mente jeg at vi skulle være på vagt og så saglige, at ingen kunne beskylde os for konspirationsteorier, når vi forsøger at gætte os til, hvorfor lægestanden behandler os (som lort), som den jo gør.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Jeg tror - som du peger på, Anisa - at der er forståelige årsager til deres standpunkt; måske livsværk, identitet og agtelse.

    Det er faktisk et direkte svar på mit oprindelige spørgsmål, lige bortset fra, at der mangler indikationen af omfanget af problemet. Når man har en publikationsrate på flere hundrede publikationer, hvor ens navn er anbragt som nr. 1-3 i forfatterlisten, og der lige pludselig forsvandt 2/3 eller 4/5 dele af publikationer fra CV'et - fordi de ellers oprindeligt var baseret på "elementære" præferencer (der før herskede enighed om), hvorpå de pågældende studier var designet, og deres konklusioner var bygget op på - hvad tror du, ville ske med disse læger/forskeres prestige og fortjenstfuldhed til deres stillinger, løn m.v. - når vi ved, at det er de ældre og gamle professorer og overlæger, der er forfattere og medforfattere på disse, nu degraderede og værdiløse, efter at deres publikationer viste sig at indeholde forkerte konklusioner, og derfor blev alle erklæret ugyldige?

    Måske skal man være selv en ældre, eller gammel, for at kunne forstå omfanget af disse mennesker nederlag og tragedie? Deres vindue til fremtiden er jo (med alderen) blev så snævert, at der er no way in Hell, at de kan nå at erstatte gamle, nu forhenværende succeer med nye. For dem ville det være slut og det vil de gøre ALT for at forhindre! Alt!

    Uanset hvor mange patienter lider og græder; uanset hvor mange patienternes ægteskaber falder fra hinanden; uanset hvor mange børn bliver ramt i processen, og endelig - uanset hvor mange penge staten skal af med, for at finasiere sociale omkostninger genereret som direkte følge af deres lægefejl!

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Måske er det frygten for at rokke ved noget og dermed vælte et helt korthus af andet forskning, som praksis i dag hviler på.

    Det forudsætter, at de kender sandheden, og vælger derfor, helt bevidst at se bort fra den. Det tror jeg ikke, de gør... ikke de menige læger.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Måske tror de fortsat helt alvorligt på, at den evidens som behandlingen hviler på, er, som den skal være.

    De som tror på det - er lægestandens underklasse - praktiserende læger, yngre læger, menige hospitalslæger, menige overlæger o.s.v. De har ikke fri adgang til egen meningsdannelse, og hvis de overtræde det uskrevne forbud mod at stræbe efter egen mening, kommer de aldrig videre i deres karriere indenfor lægestanden, fordi deres undervisere og mentorer indenfor uddannelsessystemet er de samme, prominente, toneangivende medicinske ledere indenfor sundhedsvæsenet. Der er disse leder, der sidder i flaskehalsene for tilgangen af videnskabeligt revideret eller ny viden, og de alene bestemmer, hvad lægestandens underklase skal have at vide, eller ikke vide.

    Derfor - det absolutte flertal af praktiserende læger, yngre læger, menige hospitalslæger og menige overlæger, simpelthen kender deres plads, følger linien afstukket allerede under deres uddannelse og - hvis de alligevel opdager noget, der går imod lærdommen fra Universiteteterne og deres turnusser på hospitalerne - holder de bare deres mund. De har fremtids-ambitioner, leveomkostninger og terminer, som alle andre.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Men hvad er det så, der skal til for, at vi trænger igennem?

    Vi havde gradvis trængt igennem indtil ca. 2013. Vi kan ikke trænge igennem nu! Ikke så længe lægestandens underklasse bøjer nakken og lystrer overklassen.

    Der hersker jo veritabel terror lægestandens overklasse udøver overfor sin egen underklasse. Og som vi jo udmærket godt ved - spiller det ingen rolle for den lægernes overklasse, der føler sig så truet på livsværket, magten og prestigen, at den simpelthen bevidst skader den lægelige underklassens patienter.

    I modsætning til menige læger i samfundet, lægestandens overklasse er velorienteret og har til rådighed enhver ressource til at kunne handle hensigtsmæssigt. Når denne lægestandens overklasse alligevel vælger at handle mod patienternes bedste - er den velvidende om konsekvenserne, og den fortjener derfor ikke at blive hverken undskyldt, eller tilgivet.

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Jeg vil derfor foreslå, at vi tager en ting ad gangen, hvor jeg beskriver enkelte scenarioer (status quo), og spørger om, hvad de får dig til at tænke...

    Min hensigt med "eksperimentet" var, at opsplitte emnet i mindre, nemmere at forstå dele, fordi flertallet af vores med-syge er kognitivt svækket, ofte efter mange års sygdom behandlet med det syntetiske T4-efterligning. Mindre og nemmere at forstå dele betyder også kortere og derfor nemmere at overskue spørgsmål og svar.

    Det lykkedes os ikke særlig godt, føler jeg. Vi har simpelthen skrevet for meget, for langt og for indviklet, hvilket også fremgår tydeligt af en privat besked, jeg modtog fra en bruger: "Jeg læser, men husker ikke hvad jeg lige har læst. Tænkte over det da jeg i går læste indlæg skrevet at dig og Helene og tænkte wooow hvordan lykkedes det jer at få viklet jeres hjerne om al den spændende information og så formidle det og forholde jer kritisk til det. Og alligevel var jeg ikke i stand til at gengive eller forklare hvad jeg lige havde læst - jeg kunne simpelt hen ikke huske det. ØV."

    Vi har brug for at alle, også de med svækket hukommelse, bliver inkluderet i engagementet med mere end blot et passivt brugernavn. Så kan det godt være, at langt flere kommer til at deltage i fremtidige underskriftsindsamlinger? Gerne så mange, at det vil bringe sundhedsministerens "arbejdsgruppe" i alvorlige vanskeligheder, hvis den igen begår samme svigt, som de vitterligt gjorde nu, til sundhedsministerens "eftersyn".

    Jeg går derfor lige i tænkeboksen, og tror, jeg vil ændre konceptet således, at jeg opretter en ny tråd indeholdende en dialog med en fiktiv samtalepartner, hvor den røde tråd bliver opsplittet i kortere, simple og enklere dele af spørgsmål og svar, hvorefter vi to, eller os to og andre, sammen kan tale langt mere fordybende i en anden tråd. Ellers bliver de kognitivt svækkede ladt i stikken, overladt til at skulle erkende endnu et nederlag, oven i oceaner af forrige, de gennem årene oplevede og havde lidt under.

    Jeg husker fortsat levende mig selv i perioden 2002 til 2005-07, da jeg blev medlem her. Jeg troede seriøst, at jeg var ramt af galoperende demens, lige indtil jeg opdagede (her på forummet) at det var kombinationen af lavt stofskifte og Eltroxin, som var årsagen. Men indtil erkendelsen kom, måtte jeg hver eneste dag frygte, at jeg var ved at miste sproget og at min hukommelse blev dårligere og dårligere... Det er et mirakel, at jeg ikke blev sindsyg af at frygte for fremtiden.

    ... så fremover vil jeg øve mig i at skrive for alle, i stedet for kun dem, der er kognitivt friske. Hvis det betyder, at jeg må skrive to tråde om bestemte emner - en som jeg plejer, og en anden, elegant forenklet, så gør jeg det gerne.

    Snakkes lige pludselig
    Sist endret av Anisa; 20-06-18 kl 13:17
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  5. #5
    Medlem siden
    Sep 2016
    Sted
    Danmark Jylland
    Alder
    39
    Meldinger
    100

    Standard Sv: Lad os tale om "videnskab"

    Hej Anisa

    Du har ret og jeg lader mig nok også rive lidt med af min skrivetrang, diskussionslyst OG forargelse. Jo flere der orker/kan/vil deltage i samtalen, jo bedre. Jeg vil SÅ gerne høre, de tanker der er derude og vi har jo kun en chance for at ændre noget, når vi er i flok.

    Samtidig må vi også vise “magthaverne”, at vi faktisk godt kan diskutere deres påstande. Men det kommer i anden række - og kan selvfølgelig også gøres andre steder end her.


    En lille kommentar til det, du skriver:
    Du har jo ret i, at universiteter og forskning i høj grad også finansieres af private og endda medicinalindustrien - et faktum, jeg har det med at glemme, fordi det simpelthen ikke hænger sammen i mit hoved. Og når du lige minder mig om det, bliver jeg faktisk lidt opgivende. Det samme gælder, når du peger på læger/forskere sidst i deres karriere, som kæmper for deres position og deres CV. Hvad stiller man op mod det? Skal vi så bare vente på et generationsskifte af læger/forskere? Sommetider virker det lidt som vores eneste mulighed. Men det kræver selvfølgelig også, at vi forsøger at påvirke den kommende generation.

    Den hetz du taler om, der køres mod yngre læger, lyder vild. Det kræver vel så, at vi kæmper for ikke at lade “de gamle lægers” holdninger trænge for dybt ned hos de yngre læger. Men hvordan når man så dem? Jeg kan godt forstå, hvis de yngre læger føler sig fastlåste - og måske ikke engang ser i vores retning - hvis kræves af dem, at de “retter ind” for at de kan gøre karriere. Så er det jo ikke så mærkeligt, at de gør det. Selvom det ikke er rigtigt. Og de kan jo faktisk ikke engang gøre en forskel, hvis de står udenfor det gode selskab - det har vi jo set fx med Flytlie (og sikkert flere andre) - som bliver frataget selve muligheden, for at gøre en forskel.

    Min seneste oplevelse med en yngre læge, var jo faktisk også meget positiv og jeg oplevede, at han var lydhør overfor mig - men han “rettede jo også ind” især efter at have talt med en overlæge på endokrinologisk. Indtil da havde jeg oplevelsen af, at han troede på mig og kun var interesseret i at hjælpe mig. Men i sidste ende vandt endokrinologens holdning over mit velbefindende.

    Det er næsten ubærligt at høre, at I var ved at trænge igennem i 2013, og at det så er gået sådan tilbage siden.


    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa
    Da jeg skrev "Vi kan sagtens tale om baggrunden for tingenes tilstand, men for at det hele ikke skal ende med at gå op i beskyldninger for konspirationsteorier - er vi nødt til at tage en ting ad gangen" - mente jeg at vi skulle være på vagt og så saglige, at ingen kunne beskylde os for konspirationsteorier, når vi forsøger at gætte os til, hvorfor lægestanden behandler os (som lort), som den jo gør.
    Ah ja, okay, jeg misforstod det med konspirationsteorierne! (og jeg kan da godt se, hvordan det er nemt at beskylde os for konspirations-teoretiseren, men jeg er sådan set bare interesseret i at forstå sammenhængene og så længe jeg mærker på egen krop, at der er noget, der ikke hænger sammen i vores system og jeg ikke får nogen forklaringer, der giver mening - så vil jeg selvfølgelig lede efter meningen selv). Og i forhold til dit eksperiment her og som du siger:

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa
    Vi har brug for at alle, også de med svækket hukommelse, bliver inkluderet i engagementet med mere end blot et passivt brugernavn. Så kan det godt være, at langt flere kommer til at deltage i fremtidige underskriftsindsamlinger?
    Jeg er kun enig.
    Ubehandlet lavt stofskifte (uden antistoffer) fra 2010. Erfa siden 2016. I ventetiden på Erfa (2016) + Fra Erfa Thyroid til jod (og tilbage til Erfa) (2017)

  6. #6
    Medlem siden
    May 2010
    Sted
    Østfold
    Alder
    41
    Meldinger
    2,767

    Standard Sv: Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ?

    En bok som det ikke kan påminnes for ofte i denne sammenheng er Per Egil Hegges. Den ligger her på forumet.

    Den viser hva som må til for å "trenge igjennom" (selv om han ikke klarte å velte over, klarte han iallfall å få nødvendig medisin til sin egen kone).

    Les den, med det som Anisa har skrevet i bakhodet - og så ser du hva man har for krefter imot aksept av synspunkter som rokker ved tingenes tilstand. Det er det samme som friskmeldingen av kolesterol i kosten eller lavkarbodiett.


    Man kjemper mot en blanding av vrangvilje fra toppen og, sosial ensretting, ignorans og direkte redsel fra leger lenger nede på "rangstigen".

    For mange av dem er det å gå mot syntetisk t4 og THS som å begynne å forfekte at jorden er flat innad i deres "krets". Det ville være et yrkesmessig selvmord... (og det har vi dessverre sett flere eksempler på i praksis i både Danmark og Norge).

    I tillegg kjemper vi OGSÅ mot medisinalindustrien som tjener GROVT på å opprettholde tingenes tilstand.

    Les denne (opprinnelig bak betalingsmur i Aftenposten, men trenger å være offentlig... )
    https://www.reddit.com/r/norge/comme...isin_ga_eldre/
    Diagnostisert etter "depresjonsymptomer" - mai 2010 & smgjs private side ...
    -- og det som er deilig er at NÅ er avataren min ironisk

  7. #7
    Medlem siden
    Sep 2016
    Sted
    Danmark Jylland
    Alder
    39
    Meldinger
    100

    Standard Sv: Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ?

    Tak for tippet, smgj. Jeg må igang med at læse den bog!


    Det er bare utroligt, at det er så kontroversielt at sætte spørgsmålstegn ved syntetisk T4 og TSH - især, når patienter har gjort det i årevis. Men patienter har åbenbart ikke nogen særlig vægt i diskussionen. Ofte virker det som om, det eneste der får magthavere til at reagere på borgere, er shitstorms. Men desværre er det jo et rimelig komplekst område det her - og komplekst stof har jo sjældent shitstorm-potentiale.

    Ja, medicinalindustrien... Det er tilsyneladende en kæmpe gråzone, de bevæger sig rundt i - hvis den da ikke snarere er kulsort. Jeg skifter mellem at være fuld af kampgejst og så bare føle mig totalt opgivende, fordi problemerne lader til at være så store og samtidig så åbenlyst forkerte.


    Tak også for artikel-linket. Jeg går igang fra en ende af
    Ubehandlet lavt stofskifte (uden antistoffer) fra 2010. Erfa siden 2016. I ventetiden på Erfa (2016) + Fra Erfa Thyroid til jod (og tilbage til Erfa) (2017)

  8. #8
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    70
    Meldinger
    10,241

    Question Sv: Snarligt forbud i DK mod Thyreoid og Liothyronin ?

    Sitat Opprinnelig skrevet av Helen Vis post
    Det er næsten ubærligt at høre, at I var ved at trænge igennem i 2013, og at det så er gået sådan tilbage siden.
    Deroute er udløst og vedligeholdes af Helle Sydendal, men det er en anden fortælling, en anden gang, dog - havde vi blot ikke optaget hende her på forummet i sin tid, ville vi i dag være mange, mange flere danskere i ordentlig, effektiv behandling. Vi vil aldrig mere begå 'the sin of a good heart' ved at tage hensyn til en enkelt person, på bekostning af alle andre.

    'The only downfall of having a good heart is that you're constantly looking for angels inside of demons. And they wonder why the good know so much pain.'

    Sitat Opprinnelig skrevet av smgj Vis post
    En bok som det ikke kan påminnes for ofte i denne sammenheng er Per Egil Hegges. Den ligger her på forumet.

    Den viser hva som må til for å "trenge igjennom" (selv om han ikke klarte å velte over, klarte han iallfall å få nødvendig medisin til sin egen kone).
    Hegges bog findes Bibliotekets underforummet Per Egil Hegge, hvor også flere artikler (om samme emne) skrevet af ham, kan læses.

    Sitat Opprinnelig skrevet av smgj Vis post
    Les den, med det som Anisa har skrevet i bakhodet - og så ser du hva man har for krefter imot aksept av synspunkter som rokker ved tingenes tilstand.
    Jeg frygter, at det for Helen, kan blive en temmelig traumatiserende process, at skulle indse, at (patienternes) barnelærdom om menneskelighed, ikke gælder for lægestanden.

    Forleden hørte jeg om en kvinde, der af sin læge blev diagnosticeret med en "funktionel lidelse", uanset at hun var hjerneskadet og hendes TSH var oppe på 281. Heller ikke lægerne på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser var interesseret i hendes TSH på 281, fordi lægerne på denne klinik simpelthen ikke tror på, at piskesmæld, eller 'uforklarlige' symptomer efter en hjerneskade er en fysisk sygdomstilstand, der har effekt på hele kroppen.

    Ingen af disse idioter anede åbenbart, at når hypofysen er smadret, går der kaos i alle, af hypofysen ellers produceret 'stimulerende' hormoner (som TSH), og hvis man ikke behandles - udvikles flere forskellige sygdomme, hvoraf lavt stofskifte kun er en i rækken.

    Men siden hovedpræmissen i behandlingen af 'funktionelle lidelser' er, at patienten ikke må sendes til videre udredning hos speciallæger eller hospitalsambulatorier, udviklede hun efterhånden så mange symptomer, der fluks blev 'kategoriseret' som indbildte. Idet der var generel tavshedspligt om alt, der skete i løbet af 'behandlingen', måtte hun ikke engang klage sin nød til sin mand derhjemme. Og siden 'funktionelle' patienter er 'bogført' i alle sundhedsvæsenets systemer, som værende udelukket fra anden behandling end for den 'funktionelle lidelse' - blev hun endda afvist på skadestuen, da hendes mand bragte hende ind med en brækket arm, og de begge fik at vide at det bare var pjat, selv om bruddet ellers kunne ses med det blotte øje.

    Hvad siger det mon os om lægestandens kvalifikationer, faglighed og etik, når en endeløs række læger begår en endeløs række fejl, de ikke engang selv er i stand til at få øje på?

    Hvordan kan vi så, overhovedet forvente, at stofskiftesyge kan trænge igennem denne mur af lægestandens ignorance? Kæden er kun så stærk, som dens svageste led.

    Personligt stoler jeg kun på kirurger, hæmatologer og biokemikere.

    Hold ud Helen og smgj . Vi er langt fra så hjælpeløse, som den hidtidige 'aktivisme' ellers er ved at bukke under for, at dømme af de hidtidige resultater.

    Vi snakkes...
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Lignende tråder

  1. Svar: 0
    Siste melding: 11-04-11, 22:51
  2. Svar: 0
    Siste melding: 11-04-11, 22:51

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn