Side 3 av 3 Først 123
Viser søkeresultater 21 til 26 av 26
  1. #21
    Medlem siden
    Apr 2008
    Sted
    Oslo
    Meldinger
    154

    Standard Sv: Hvorfor blir noen så dårlige av jodtilskudd (kelp, m.fl)?

    Det er en annen tråd her hvor det er skrevet mye om dette.
    Jeg tenker bare at hvis man ikke har antistoffer, ikke struma, men bare et stoffskifte som blir sakte og jevnt lavere, OG man har jodmangel, da kan man kanskje prøve kelp før man prøver Levaxin?

    En kjertel som av ukjent grunn begynner å svikte: Dette går jo gradvis - det skjer ikke over natten.
    Kan det hende at den svikter mer og mer bare pga. jodmangel? Jeg hadde jo jodmangel, det som mange synes nå til dags er en så sjelden tilstand at det ikke kan være tilfelle.

    Men hva er poenget. Jeg gidder i hvert fall ikke slutte med Levaxin og Armour for så å begynne med kelp bare for å se om det er slik. Orker ikke ta sjansen på det, for så å måtte jobbe opp en dose av erstatningshormoner igjen.

  2. #22
    Medlem siden
    Mar 2005
    Alder
    77
    Meldinger
    490

    Standard Sv: Hvorfor blir noen så dårlige av jodtilskudd (kelp, m.fl)?

    Ja, hvorfor blir vi ikke ordentlig undersøkt før vi blir satt på stoffskiftemedisin ?
    Og hvorfor er det første de prøver stoffskiftehormoner ?

    Det er vel omtrent det du spør om Camomilla ?
    Og det syns jo jeg er et godt spørsmål.

    I mange (for mange) tilfeller hvor man har grenseverdier, blir ikke noe gjort. Man avvvvventer situasjonen og imens fester symtomer seg.
    Den perioden er kanskje nødvindig i noen tilfeller - men hvorfor skal man gjøre ingenting ?

    Så er det vi som er godt i gang da, som aldri har fått påvist antistoffer.
    Hadde vi bare jodmangel ?
    Det ble jo ikke tatt noen prøve, så hvordan kan vi vite det ?
    Det sies vel at hvis kroppen får jodmangel så vil kjertelen vokse for å prøve å etterkomme TSH sitt produksjonskrav.
    Så det er vel en arbeidshypotese det da ?
    Men er det slik i alle tilfeller ?
    • Hansen - tidligere n'Finn og Finn Lang (på Facebook) forlot forumet i 2010 på grunn av et kontrovers om jod.

  3. #23
    Medlem siden
    Apr 2008
    Sted
    Oslo
    Meldinger
    154

    Standard Sv: Hvorfor blir noen så dårlige av jodtilskudd (kelp, m.fl)?

    Ja det er det jeg mener.

    Det er så mange advarsler og negative erfaringer her mot å ta kelp/jodtilskudd.

    Men for de som ikke har antistoffer, ikke er operert, men bare har lavt stoffskifte, kan det være et poeng i å prøve dette før man prøver Levaxin.
    Får man da hypersymptomer vil det si at det hjelper med jodtilskudd, og hvis man ikke har gått på Levaxin så veldig lenge, kan det være lurt å prøve jod først.

    Jeg hadde jo jodmangel, så det kan nok hende det ikke er så uvanlig som man skal ha det til. "Ja men man tilsetter jo nå jod i saltet."
    - Ja, men jeg har nesten ikke brukt salt i maten i åresvis, jeg har drukket lite melk og spist lite fisk.

    Jodmangelen ble påvist av urinprøve - døgnurin. Jeg ble satt på Levaxin og fikk beskjed om å ta jod, men det turte jeg ikke etter å ha lest her...

  4. #24
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    70
    Meldinger
    10,241

    Question Sv: Hvorfor blir noen så dårlige av jodtilskudd (kelp, m.fl)?

    Sitat Opprinnelig skrevet av camomilla Vis post
    Det er så mange advarsler og negative erfaringer her mot å ta kelp/jodtilskudd.

    Men for de som ikke har antistoffer, ikke er operert, men bare har lavt stoffskifte, kan det være et poeng i å prøve dette før man prøver Levaxin.
    Får man da hypersymptomer vil det si at det hjelper med jodtilskudd, og hvis man ikke har gått på Levaxin så veldig lenge, kan det være lurt å prøve jod først.

    Jeg hadde jo jodmangel, så det kan nok hende det ikke er så uvanlig som man skal ha det til. "Ja men man tilsetter jo nå jod i saltet."
    - Ja, men jeg har nesten ikke brukt salt i maten i åresvis, jeg har drukket lite melk og spist lite fisk.

    Jodmangelen ble påvist av urinprøve - døgnurin. Jeg ble satt på Levaxin og fikk beskjed om å ta jod, men det turte jeg ikke etter å ha lest her...
    Hej Camomilla For nogen tid siden har jeg deltaget i en "jod-kontrovers" her på forummet, og i den anledning fandt jeg dit indlæg. Hvordan er det så gået siden med din jodmangel? Har du trodset "advarslerne" eller går du fortsat med jodmangel? Jeg håber, at du har trodset disse forældede "advarsler" fordi jod betyder mere for andet end stofskifte/skjoldbruskkirtel. 2/3 dele af jodbehovet gælder skjoldbruskkirtlen, mens 1/3 del nyttiggøres i kroppens andre "systemer".


    Jod er et livsvigtigt spormineral, og to trediedele af det findes i skjoldbruskkirtlen, hvor det indgår i stofskiftehormonerne. Jodmangel er meget hyppig, især i Danmark og hvis man ikke spise ret meget mad fra havet i form af fisk, skaldyr, tang etc. Der tilsættes nu jod til bordsalt, som ikke er særlig sundt, da det er rent natriumklorid og er tilsat aluminiumspulver som antiklumpningsmiddel.

    Jodoptagelsen er afhængig af zink og kobber, og den kan hæmmes af strumadannende stoffer som kål, grønkål, sojabønner, rabarber, raps og jordnødder. Jod findes i fisk, skaldyr, rejer, tang, alger, havsalt, kelp, kombu, havspaghetti, æggeblomme, kød, brune ris, grønsager og frugt. Mangel kan føre til struma, alvorlige hjerne- og nervelidelser og for lavt stofskifte. Særlig farligt er det, hvis gravide mangler jod. Det kan medføre åndssvaghed og væksthæmning (kretinisme).

    Mange mennesker mangler jod, især i Danmark hvor vi spiser meget lidt havmad. Normalt vil man give mennesker med jodmangel (men ikke ved stråling) mellem 12.5 mg og 50 mg dagligt. Mennesker tåler store doser af jod, men for meget jod i for lang tid kan medføre både for højt og for lavt stofskifte.

    Små doser jod er meget virksomt mod influenzavirus.

    Tilskud af SSKI (mættet opløsning af kaliumjodid) har vist sig at kunne hjælpe ved cyster i brysterne og fibromer. SSKI hjælper med at nedbryde østrogen i vævene. Man skal dog holde øje med stofskiftet og supplere med omega-3 fedtsyrer.

    Jod påvirker enzymsystemet p450, der er ansvarligt for nedbrydningen og ændringen og udskillelsen af mange stoffer i kroppen. Blandt andet lægemidler, kemiske stoffer som fx koffein, og omsætningen af østrogen til en form der hæmmer unormal cellevækst.

    Jod påvirker også på andre måder gener, der har med cellevækst at gøre og kan være medvirkende til at forebygge brystømhed under menstruationen og fibrocystisk sygdom i brysterne og dermed senere udvikling af brystkræft. Jodmangel ser derfor ud til at øge risikoen for ukontrolleret cellevækst.

    Det er derfor godt at spise jodholdig mad som nævnt ovenfor, og man kan eventuelt tage cirka 150 mikrogram jod dagligt ved mistanke om, at man ikke får nok. Jod kan let undersøges i urinen. Kvinder med tidligere brystkræft, brystkræft i familien eller sygdomme i skjoldbruskkirtlen bør for en sikkerheds skyld få kontrolleret, om de mangler jod.


    Kilde: Læge Carsten Vagn-Hansen


    Jeg kan tilføje, at kroppens udskillelse af fluor er næsten umulig ved jodmangel. Det betyder, at fluor-ophobninger, der i forvejen er svær at komme af, forbliver i kroppen når man har selv minimal jodmangel.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  5. #25
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    70
    Meldinger
    10,241

    Lightbulb Hvorfor blir noen så dårlige av jodtilskudd (kelp, m.fl)?



    Vores skandinaviske sundhedsmyndigheder advarer mod mere jod end 150 mcg / dag.

    Vurdering af japansk jodindtag ud fra kostundersøgelser og analyser af jod i døgnurin. Japansk forbrugerstatistik over salg af tang til de japanske husholdninger, kan kun levere et skøn over japanernes indtag af jod, og bør kombineres med andre forudsigelige faktorer. Heldigvis findes studier, hvor indholdet af jod er målt i enkelte retter såvel som i hele måltider, hvilket udgør det mest præcise skøn over japansk jodindtag fra tang. Dette studie er baseret på en samling af studier af japansk kosthold, hvor mængden af jod måles i 24-timers kost-prøver eller enkelte måltider. Den daglige indtag af jod er baseret på 24-timers kost-prøver og overstiger almindeligvis ikke 3.000 mcg (3 mg).

    Fordi cirka 97% af kostens jod udskilles i urinen, kan måling jod-niveauer i urinen udtaget fra individer eller populationer, tilvejebringe en sekundær vurdering af japansk jodindtag fra tang i kosten. Indholdet af jod i døgnurinen kan stige fra 100 mcg / L til 30.000 mcg / L på en enkelt dag og vende tilbage til 100 mcg / L inden for et par dage, afhængig af tangmængde i kosten, når varierende mængder og typer af tang forbruges på en dag-til-dag basis. Gennemsnit og median værdier af jod i de japanske urinopsamlinger typisk ikke overstiger 3000 mcg / L (3 mg / L). Ved prøver på 1,5 l urin, som er en forventet 24-timers urinmængde, vil udskillelsen af jod i urinen sjældent overstige 4.500 mcg/24 timer (4,5 mg/24 timer).

    Japanske sundhedsstatistikker forbundet med højt indtag af tang i kosten. Japanere betragtes som det længst levende folkeslag, med et ekstraordinær lav forekomst af visse former for kræft. Det som adskiller Japan fra andre folkeslag er et højt indtag af jod med tang den mest almindelige kilde. Her er nogle forbløffende helbredsstatistikker udarbejdet af japanske sundhedsmyndigheder, hvis resultater er muligvis relateret til Japanernes høje forbrug af tang og dermed et højt indtag af jod.

    • Den gennemsnitlige levetid (83 år) er fem år længere i Japan end hos japanske indvandrere i USA (78 år).

    • I 1999 var den aldersjusterede brystkræft dødelighed tre gange lavere i Japan, end hos japanske indvandrere i USA.

    • Ti år efter ankomsten til USA (i 1991), steg raten af brystkræft hos ​​indvandrere fra Japan med en tredje del.

    • I 2002 var den aldersjusterede rate af prostatakræft i Japan 12,6 per 100.000, mens den amerikanske rate af prostatakræft hos indvandrere fra Japan, var næsten ti gange højere.

    • Hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 35-74 år er langt lavere i Japan (897 per 100.000) end hos japanske indvandrere i USA (1415 pr 100.000).

    • I 2004 var børnedødeligheden i Japan 2,8 per 1.000, men over dobbelt så høj hos japanske indvandrere i USA (6,8 pr 1.000).


    Den negative effekt af højt indtag af jod fra tang i kosten. Højt jodindtag fra tang i kosten kan dog påvirke helbredet hos personer disponeret for lidelser i skjoldbruskkirtlen. Selv om studier bekræfter at forskellene i indtag af jod ikke påvirker skjoldbruskkirtlens antistof positivitet, kan et højt (efter japansk målestok) indtag af jod dog give eller forstærke symptomerne hos personer med tidligere thyroid autoimmunitet eller andre underliggende tilstande i skjoldbruskkirtlen. Forbigående hypothyreose og jod-induceret struma er almindelige i Japan, og helbredes i de fleste tilfælde ved at begrænse indtag af tang i kosten. I asiatiske kulturer, tilberedes tang almindeligvis kogt med andre fødevarer, der indeholder goitrogener som broccoli, kål, bok choi og soja. Phyto-substanser i disse goitrogene fødevarer hæmmer jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen - f.eks. isothiocyanater i korsblomstrede grøntsager fra kål-familien, eller hæmmer skjoldbruskkirtlens syntese af thyreoideahormoner - f.eks. sojaisoflavoner.

    Visse tangarter indeholder dog høje koncentrationer af brom, et halogen der ligner jod, dog uden kendt fysiologisk funktion. Anvendes tang med højt indhold af brom og lavt indhold af jod i madlavningen, vil det dramatisk reducere jod i kroppen, og dermed hæmme syntese af thyreoideahormoner, fordi brom kobler sig til tyrosin(rest) på thyroglobulinet, i stedet for jod, hvilket betyder at der vil blive distribueret et uvirksomt hormon med brom i stedet for med jod.

    Skøn over daglig indtag af jod i Japan. Den gennemsnitlige jodindtag i den japanske kost er 1.000-3.000 mcg / dag (1-3 mg / dag). Dette skøn kan sammenlignes med en nylig rapport der hævder, at det gennemsnitlige indtag af jod fra tang i Japan er på omkring 1.200 mcg / dag (1,2 mg / dag). Indtag af jod kan variere fra dag til dag afhængigt af diæten, og det er usandsynligt, at en enkelt persons jodindtag kan forblive konstant i en længere periode. Med de mange spiselige tangplanter (hver med forskellig jodindholdet) der forbruges i den japanske kost, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende en enkelt type af tang (i kosten hos forsøgspersoner), for at måle det totale jodindtag, selvom mange studier gør netop det. Selvom tang er hovedkilden til det japanske indtag af jod, hvor andre fødevarer indeholder langt mindre jod - såsom fisk og skaldyr - kan de alligevel øge summen af det jod der indtages dagligt.

    Konklusion. Japansk jodindtag med tang som hovedkilden til jod, er generelt forbundet med sundhedsmæssige fordele, der ikke er set i kulturer med anderledes kost. Viden om, hvor meget jod japanerne reelt indtager dagligt, er til gavn for alle, der ønsker at spise jodholdig kost eller benytte tang-kosttilskud, og samtidig undgå for store mængder, der kan skade sundheden.

    Mens japanerne lever længst og færrest dør af kræft, dør i Danmark 11 kvinder hver eneste dag af brystkræft, mens hjerte-kar-sygdomme er de næsthyppigste dødsårsager og udgør ca. 27% af alle dødsfald, tillige med at vi lever kortere end indbyggerne i samtlige andre vesteuropæiske lande.

    For en japaner ville sølle 150 mcg jod dagligt betyde en dundrende jodmangel, mens for os i Danmark er jodmangel ligefremt en livsstil.

    Vores sundhedsmyndigheder advarer mod mere jod end 150 mcg / dag.


    Frit efter kilde: Assessment of Japanese iodine intake based on seaweed consumption in Japan: A literature-based analysis (Thyroid Research)
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  6. #26
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    70
    Meldinger
    10,241

    Standard Sv: Japansk studie af jod i kosten



    Den negative effekt af højt indtag af jod fra tang i kosten. Højt jodindtag fra tang i kosten kan dog påvirke helbredet hos personer disponeret for lidelser i skjoldbruskkirtlen. Selv om studier bekræfter at forskellene i indtag af jod ikke påvirker skjoldbruskkirtlens antistof positivitet, kan et højt (efter japansk målestok) indtag af jod dog give eller forstærke symptomerne hos personer med tidligere thyroid autoimmunitet eller andre underliggende tilstande i skjoldbruskkirtlen.
    At japanerne skal indtage forholdsvis langt højere mængder jod (i sammenligning med "vores" beskedne spormængder) før det påvirker folk med autoimmun thyreoideasygdom, hænger nok sammen med, at den japanske jord (dvs. de spiselige afgrøder dyrket i denne jord) har en høj andel af selen.

    Selv hos personer med aktiv autoimmun thyreoideasygdom, vil tilskud af jod eller jodrig mad ikke forværre sygdommen såfremt disse personers værdier af selen er tilstrækkelige. Det betyder, at de personer med autoimmun thyreoideasygdom, som reagerer negativt på jod i kosten eller tilskud, de bør være opmærksomme på deres værdier af selen, fordi de sandsynligvis har både jod- og selenmangel.

    Men det er heller ikke lige meget hvordan man afhjælper disse to mangler, fordi det kræver at man går frem på ganske bestemt måde mht. tilskud af jod og selen. Det er beskrevet i to dele af en artikel, hvis indhold bekræftes af Referencer som findes under hver del af artiklen:


    I asiatiske kulturer, tilberedes tang almindeligvis kogt med andre fødevarer, der indeholder goitrogener som broccoli, kål, bok choi og soja. Phyto-substanser i disse goitrogene fødevarer hæmmer jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen - f.eks. isothiocyanater i korsblomstrede grøntsager fra kål-familien, eller hæmmer skjoldbruskkirtlens syntese af thyreoideahormoner - f.eks. sojaisoflavoner.
    Det er nyt for mig, at de goitrogene madvarer bevarer deres goitrogene egenskaber, selv efter en tur i suppegryden. Jeg og andre har vist været tidligere oplyst om, at netop dampning eller kogning skulle neutralisere de goitrogene stoffer i disse grøntsager. Det vil jeg prøve at finde ud af noget mere om, fordi der nok er ingen grund til at mistro studiets forskere, idet de er japaner og hvis nogen overhovedet skulle korrekt viden om det, må det være dem.

    Visse tangarter indeholder dog høje koncentrationer af brom, et halogen der ligner jod, dog uden kendt fysiologisk funktion. Anvendes tang med højt indhold af brom og lavt indhold af jod i madlavningen, vil det dramatisk reducere jod i kroppen, og dermed hæmme syntese af thyreoideahormoner, fordi brom kobler sig til tyrosin(rest) på thyroglobulinet, i stedet for jod, hvilket betyder at der vil blive distribueret et uvirksomt hormon med brom i stedet for med jod.
    Ja, jeg har råbt og skreget i årevis om at sky halogener som pesten... ( Stofskiftesyge bør stærkt advares mod Fluor og andre "Halogener") Alligevel de fleste med hypothyreose, jeg kender IRL, bruger både fluorholdig tandpasta og mundskyl, og drikker sort te, og de har ikke i sinde at lave om på det.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Side 3 av 3 Først 123

Lignende tråder

  1. Hvorfor blir noen helt friske av kun levaxin?
    Av gutt_81 i forumet Levaxin, Eltroxin, Euthyrox etc.
    Svar: 12
    Siste melding: 28-05-07, 17:05
  2. Svar: 7
    Siste melding: 19-04-07, 08:01

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn