Side 1 av 2 12 Siste
Viser søkeresultater 1 til 10 av 20
  1. #1
    Medlem siden
    May 2006
    Sted
    Utenfor Norge
    Alder
    44
    Meldinger
    172

    Standard Wilson's Syndrom

    Noen her som har fått denne diagnosen? Er den brukt i Norge i det hele tatt?

    Leste litt om den her : http://www.mall-net.com/mcs/wilsons.html og ble litt fasinert.


    Tatjana

  2. #2
    Medlem siden
    Mar 2005
    Sted
    Akershus
    Meldinger
    5,332

    Standard

    Det var flere pasienterr i england som fortalte på thyroid.about.com forumet at de ble bedre av å gå på en overdose av T3 en liten stund, av en eller annen grunn. Det kan ligge noe i det.

    nora

  3. #3
    Medlem siden
    Mar 2005
    Alder
    74
    Meldinger
    490

    Standard

    Har ikke hørt om dette før, men kjenner meg godt igjen i symptomene.
    Slo inn wilsons.syndrom i google og der var det mye.
    Fant denne også : http://www.wilsonsyndrome.com/
    • Hansen - tidligere n'Finn og Finn Lang (på Facebook) forlot forumet i 2010 på grunn av et kontrovers om jod.

  4. #4
    Medlem siden
    Mar 2009
    Sted
    Sverige
    Alder
    74
    Meldinger
    2,323

    Standard Wilsons syndrom (svensk)


    Wilsons syndrom – behandlingsbar hypotyreos som gått i baklås

    Wilsons syndrom har fyra karakteristika

    1. Symtomen vid Wilsons syndrom är dom klassiska, som vid lågt sköldkörtelfunktion och kan innefatta svår trötthet, huvudvärk, migrän, viktuppgång, svullnader, irritabilitet, oro, panikattacker, depression, sämre minne, yrsel, nedsatt koncentrationsförmåga, håravfall, minskad Kjønnsdrift, sämre nagelkvalitet, förstoppning, IBS (irriterad tarm), torr hud, akne, hudutslag, svårt att tåla värme och kyla, tappad geist, oregelbundna mens, värk i kroppen, PMS, svårt att sova och många andra störningar.
    2. Symtomen tycks ha framträtt eller förvärrats efter en situation med mycket stress, som t.ex. en svår förlossning, skilsmässa, dödsfall i familjen, stress på arbetet, kirurgiska ingrepp inkl kejsarsnitt m fl. ”stressande” händelser eller trauman.
    3. Wilsons syndrom kännetecknas av låg kroppstemperatur, dvs. lägre än ca 37 grader, som ”normaltemperatur”. Det kan handla om någon grad lägre eller ett antal tiondelar. Behandlingen syftar till att höja temperaturen. Om man inte har en sänkt genomsnittlig kroppstemperatur, har man inte Wilsons syndrom, eller en trasig febertermometer.
    4. Har man Wilsons syndrom syns inget på blodtesterna (…som vanligt, höll vi på att säga)


    Det finns två karakteristika av rätt behandling med hjälp av T3, vid Wilsons syndrom

    1. När behandlingen fungerar, gör den verkligen det.
    2. När patienter blir bättre med T3‐behandling, så håller förbättringen ofta i sig efter att behandlingen avslutats.


    Symtomen och när dom började

    Det första att ta i beaktande är sin egen ämnesomsättningshistoria, eller när började symtomen. Den klassiska berättelsen är den att man mådde bra fram till den eller den händelsen och sen dess har man inte känt sig riktigt pigg och kry och utvecklat det ena symtomet efter det andra. Alla kan inte dra sig till minnes en särskild startpunkt då symtomen kan ha kommit tidigt, ibland redan i barndomen. Dr Wilson poängterar att den vanligaste startpunkten för Wilsons syndrom är barnafödande. ( Vi hörde en ung kvinna för övrigt berätta att typiska hypotyreossymtom var under framväxande, men sen tandläkaren ordinerat tuggtabletter med fluor, så ”small” det till och symtomen örvärrades helt plötslig).

    Kroppstemperatur

    Människans kroppstemperatur är anmärkningsvärt stabil och ligger för det mesta nära 37 grader. För alla däggdjur, betyder den temperaturnivån att man är varmblodig. Det biokemiska maskineriet i kroppen arbetar bäst då och för människan är idealet som bekant runt 37 grader, medan andra djur, som fåglar håller något högre idealtemperatur. Ormar å andra sidan kan inte styra sin kroppstemperatur, utan blir ganska sega när dom är kalla och desto alertare vid högre temperaturer. Man kan kanske tycka att 37 graders arbetstemperatur är högt, i synnerhet om man utsätts för sådan värme en stekhet sommardag. (Men jämfört med en förbränningsmotor, där det brinner på riktigt, är djurens ”förbränningstemperaturer” synnerligen låga).

    Bränsle måste förbrännas (omsättas) i kroppen i varje ögonblick av livet, för att hålla idealtemperaturen uppe. Och vid brist på bränsle, dvs. mat drar blodkärlen ihop, så att energiförlusterna mot omgivningen minskar. Huden blir kallare.

    Ämnesomsättningen handlar sålunda om att utvinna näring och energi (värme) ur den föda vi äter. Hastigheten med vilket detta sker styrs av sköldkörteln och denna styrning utövas inne i våra celler, alla våra celler, inklusive hjärnans. På detta sätt hålls kroppstemperaturen uppe. Nedreglerar sköldkörteln hasigheten på ämnesomsättningen, är det ju inte förvånande att kroppstemperaturen sjunker. Detta kan kompenseras med mer av kläder, men vad vi är ute efter här är basaltemperaturen, den som råder vid total vila som sömn. Alla människors kroppstemperatur går ned något om nätterna, men de vars temperatur sjunker uppemot 2 grader, vaknar trötta och outvilade på morgonen. Det förekommer för övrigt att människor med låg kroppstemperatur, ändå kan känna sig varma och svettas lätt .

    Ett litet inpass bara, då T3 utövar sin energistyrande roll inne i cellerna, på cellkärnans membran, förefaller det märkligt att dra slutsatser från mätning av nivån på TSH i blodet, som ”vården” fixerat sig vid.

    En närmare titt på hur kroppstemperaturen styrs

    Hypofysen är en körtel som sitter på undersidan av hjärnan. Den stimulerar med hjälp av TSH sköldkörteln att tillverka tyroxin eller T4, vilket är råvaran till det aktiva hormonet T3. T4:ans enda uppgift är att låta sig konverteras till T3. Utanför sköldkörteln finns kroppens alla vävnader. T3, det aktiva hormonet, når ut till alla celler (vävnader) i kroppen och ”talar om” hur snabbt de skall arbeta. Detta i sin tur styr kroppens temperatur och när kroppens enzymer kyls ner, det är då symtomen börjar utvecklas. Förklaringen är den, att i alla biokemiska processer som äger rum i kroppen, inklusive att tänka, medverkar enzymer. De fungerar som katalysatorer, som härdaren i ett tvåkomponentlim. Dessa enzymer har den normala kroppstemperaturen som idealtemperatur. Är förhållandena inte idealiska, (för kallt eller för varmt) blir dom biokemiska processerna inte optimala heller. En kropp som arbetar suboptimalt utvecklar symtom på detta. Det är förklaringen till det breda spektrum av symtom som hypotyreos eller Wilsons syndrom utvecklar. Vid denna suboptimering är det vissa organ och processer i kroppen som särskilt drabbas. Se pkt 1 längst upp för en inblick i detta område.

    Under påtaglig fysisk, mental eller känslomässig stress, sätts ämnesomsättningen ner, genom att minska den del av råvaran T4 som omvandlas till T3. Detta görs för att spara energi och är normalt, men när ”stressen” är över förväntas ämnesomsättningen öka och återgå till normalläget. Men ibland inträffar inte detta, därför att under mellantiden, har kroppen gjort mer av en inaktiv biprodukt som kallas Reverserat T3 (rT3). Ibland kan detta rT3 bildas så mycket av, att det kan störa ut det enzym som konverterar T4 till T3, så att ännu mindre av det aktiva hormonet framställs, varvid man är inne i en ond spiral.

    Detta är Wilsons syndrom.

    Vi skriver att detta med att ämnesomsättningen sätts ner vid trauman, som något normalt. Varför då? Och varför inte? Jo, upplever kroppen en katastrof, något som livshotande kanske, så gäller det att koncentrera resurserna på de viktigaste funktionerna upprätthålls, som hjärtverksamhet och andning t.ex. och då får andra, för ögonblicket, mindre viktiga funktioner ”stå tillbaka” tillfälligt.

    Wilsons syndrom kan m a o ses som något av en överlevnadsmekanism som gått i baklås. När nivån av T3 sjunker, minskar cellulär aktivitet, temperaturen sjunker och de typiska symtomen kommer i dagen. Och de är inga slumpartade symtom. De är typiska för låg sköldkörtelfunktion. Men de som har Wilsons syndrom, behöver inte ha en underfunktion av sköldkörteln i sig, utan ”hormontrafiken” har som sagt gått i baklås. Ett baklås som kan vara möjlig att låsa upp med en tidsbegränsad behandling med hjälp av T3. Dock kan låsningen komma tillbaka under nya stressupplevelser.

    Att lirka upp baklåset handlar om att få ner nivån av rT3 och stoppa den nedåtgående spiralen och därmed göra det möjligt att framställa tillräckligt av T3 på egen hand. Detta görs möjligt med hjälp av en viss typ T3‐medicin, för att få ner på T4 nivån. Den potentiella nyttan är mycket stor, då den kan inkludera ökad kroppstemperatur, att symtomen försvinner och en gradvis nertrappning av medicineringen med T3 och inträde i ett stabilt och normaliserat läge. Det är en delikat behandlingsprocedur det handlar om, som förutsätter fingertoppskänsla och stora kunskaper av behandlande läkare. Mycket mer om detta finns att läsa i Doctor’s Manual for Wilsons Syndrome eller i Wilson’s Thyroid Syndrome.

    Scandlab.com
    Til alle norske og danske stoffskifte-pasienter, anbefaler vi boken STOP stofskiftevanviddet, skrevet av verdens ledende pasient-aktivist Janie Bowthorpe, som i 2005 grunnla nettstedet Stop The Thyroid Madness. Boken er utgitt på dansk i 2014. För alla svenska hypotyreos-patienter, rekommenderar vi samma bok, översatt till svenska med titeln Stoppa sköldkörtelskandalen (2012). Til alle gode leger, og pasienter som ønsker å lære mer av "the right stuff", anbefaler vi boken Stop The Thyroid Madness II (2014) med bidrag fra 10 leger MD. I Skandinavia, definitivt de to beste og mest nyttige bøker for hypotyreose-pasienter, for deres familier og venner, og for deres leger.

  5. #5
    Medlem siden
    Mar 2009
    Sted
    Sverige
    Alder
    74
    Meldinger
    2,323

    Standard Sv: Wilsons syndrom (svensk)


    WilsonsSyndrome.com

    Free Thyroid Book

    Wilson's Temperature Syndrome - Questions and Answers





    Dr. Denis Wilson, frequent presenter at the Annual Restorative Medicine Conference, presents
    on his signature topic: low body temperature and Wilson's Syndrome. In this full-length lecture,
    Dr. Wilson discusses T3 (triiodothyronine) in relation to body temperature and metabolism.





    Dr. Denis Wilson discusses the many uses and protocols for T3 (triiodothyronine). In this
    full-length presentation, Dr. Wilson speaks about his signature subject: low body temperature,
    and how T3 may help patients suffering from Wilson's syndrome.

    Denis Wilson - Restorative Medicine - Normalizing Low Body Temperature Part 1
    Denis Wilson - Restorative Medicine - Normalizing Low Body Temperature Part 2
    Wilson's Temperature Syndrome: A Reversible Low Temperature Problem (bok 1996)
    Wilson's Syndrome: The Miracle of Feeling Well (bok 1991)
    Til alle norske og danske stoffskifte-pasienter, anbefaler vi boken STOP stofskiftevanviddet, skrevet av verdens ledende pasient-aktivist Janie Bowthorpe, som i 2005 grunnla nettstedet Stop The Thyroid Madness. Boken er utgitt på dansk i 2014. För alla svenska hypotyreos-patienter, rekommenderar vi samma bok, översatt till svenska med titeln Stoppa sköldkörtelskandalen (2012). Til alle gode leger, og pasienter som ønsker å lære mer av "the right stuff", anbefaler vi boken Stop The Thyroid Madness II (2014) med bidrag fra 10 leger MD. I Skandinavia, definitivt de to beste og mest nyttige bøker for hypotyreose-pasienter, for deres familier og venner, og for deres leger.

  6. #6
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Standard Sv: Wilsons syndrom (svensk)


    Wilsons Syndrom er meget omdiskuteret i "fagkredse" for at sige det mildt. Lægerne rundt omkring er enten uenige med Wilson: American Thyroid Association Statement on Wilson's Syndrome eller direkte fjendtlige over for læger, der reelt behandler patienterne for dette syndrom: Wilson's Syndrome - Unprofessional Conduct

    Desuden hvem har ikke været udsat for flere fejldiagnoser, eller direkte mistro når blodprøverne sagde noget andet end kroppens symptomer - end os stofskiftesyge? Hvor var sagkundskaben henne, når vi har lagt år af vores levetid til, i vores venten på at sagkundskaben ville hjælpe os? Hvorfor skulle jeg nu, lige pludselig begynde at tage deres indvendinger til efterretning? Bare fordi de siger det?

    Ja, det står enhver frit at have sin tillid eller mistillid til det man læser på nettet. Det står ingen steder, at blot fordi flertallet af læger mener noget, at dette "noget" også er den skinbarligste sandhed. Ofte (be)viser først eftertiden, hvad er sandt og hvad ikke er. Medicinens historie er fyldt til randen med eksempler på netop "usandhederne", eftertiden måtte anerkende som kendsgerninger. Der findes ikke den indre-medicinske sygdom i verden, der ikke først var betvivlet og fordømt af datidens læger. Hvorfor skulle det være anderledes nu, bare vi siger år 2000+ ?

    Hmm.... hvad skal man tro på? Jamen allerede Broda O. Barnes havde arbejdet med hypothyreosens temperatur-aspekt.... Det er mere end godt nok for mig.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  7. #7
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Standard Sv: Wilsons syndrom (svensk)

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Hmm.... hvad skal man tro på? Jamen allerede Broda O. Barnes havde arbejdet med hypothyreosens temperatur-aspekt.... Det er mere end godt nok for mig.
    Broda Otto Barnes (14. april 1906 - 1. november 1988) var en amerikansk læge, en ekspert i diagnosticering og behandling af hypothyreose. Han tilbragte mere end 50 år af sit liv med forskning i, og behandling af endokrine dysfunktioner, hvor han har specialiseret sig i skjoldbruskkirtlen. Barnes er krediteret for flere vigtige opdagelser inden for endokrinologi vedrørende skjoldbruskkirtlen. Disse omfatter bl.a. udvikling af en enkel diagnostisk test for hypothyreose: "Barnes Basal Temperatur Test". Barnes erkendte tidens utilstrækkelige test-redskaber til thyroid-diagnostik, hvorfor forekomsten af udiagnosticeret hypothyreose er steget til at omfatte over 50% af den amerikanske befolkning. Ligeledes erkendedte Barnes skjoldsbruskkirtel-ekstrakters (Thyroid USP) overlegenhed over syntetiske hormonerstatninger til behandling af hypothyreose. Derudover påviser Barnes at hypothyreose er en årsag til andre kroniske sygdomme, herunder hjertesygdomme.

    Barnes' måske mest berømte forskningsresultat var opfindelsen af en diagnostisk test for thyreoidea-funktion, nu kendt som "Barnes Basal Temperatur Test". Denne prøve udføres ved at placere termometer i armhulen i 10 minutter umiddelbart efter at man vågner om morgenen. Man skal IKKE på toilettet først, eller have et tår vand, eller noget som helst andet. Man tager sin temperatur først og efter 10 minutter (uanset, at et digital termometer havde "ringet" før) skriver man tallet ned på et stykke papir.

    Dette gentager man i tre dage og på den tredje dag lægger man alle måleresultater sammen og dividerer man med 3 (antal testdage).

    Et resultat, som viser et gennemsnit på 36,6 C (97.8F) eller derunder, indikerer kraftigt iflg. Barnes, at der er tale om hypothyreose, især når flere symptomer er tilstede.

    Derimod et gennemsnit resultat, der viser kropstemperatur over 36,8 C (98,2F) er vejledende for en kraftig mistanke om hyperthyroidisme = for højt stofskifte.

    Menstruerende kvinder skal påbegynde denne test først på 2. til 4. dag i deres menstruationscyklus.


    Resultater af forsøget blev offentliggjort i Journal of American Medical Association (JAMA) i august i 1942 ( "Basal Temperatur vs Basal Metabolisme"), og igen i The Lancet i 1945.

    Selv om testen ikke var almindeligt anerkendt af lægestanden som helhed - var den og fortsat er entusiastisk støttet og anvendt af et mindretal af læger og mange andre praktikere.

    Personligt kan jeg overhovedet ikke se, at netop denne test skulle være "mindre værd" end diverse fantasifulde anvisninger på, hvordan man behandler hypothyreose, der anerkendes som behandlings grundlag af en hær af mainstream medicinere, som foretrækker blot at tyde tal på et stykke papir, uden overhovedet at følge patienten klinisk, for netop at følge op på den behandling patienten modtager fra dem.

    Der er nemlig et "lægeligt-politisk" problem ved denne "Barnes Basal Temperatur Test". Denne test kan nemlig afsløre hypothyreose borderline eller i afart, som netop ikke fremgår af blodprøveresultater, idet disse er kalibreret til at påvise hypothyreose, hvor man nærmest kan "se" sygdommen med det blotte øje. Ved at anvende "Barnes Basal Temperatur Test" kommer lægerne netop på arbejde og skal ofte vende vrangen ud på sig selv, for at finde ud af det. Dette er altså min analyse af baggrunden for mainstream-lægernes "uvilje" mod at anerkende "Barnes Basal Temperatur Test", som værende et diagnostisk værktøj til påvisning af hypothyreose, uanset sygdommens ellers mangfoldige udspring.

    Barnes selv har også betragtet sin "Basal Temperatur Test" med ydmyghed i erkendelsen af, at ingen test nogensinde kan tage højde for alt. Alligevel fastholdte han, at det var den mest nyttige diagnostisk test til diagnosticering af hypothyreoidisme, overlegen selv alle moderne blodprøver.

    Barnes betragtede alle moderne blodprøver - inkl. Basal Metabolisme Test - som værende upålidelige og efterladende mange patienter med kliniske symptomer på hypothyroidisme - udiagnosticeret og ubehandlet.

    Kilde: http://www.brodabarnes.org/
    Vedlagte bilder Vedlagte bilder
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  8. #8
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Standard Sv: Wilsons syndrom (svensk)

    Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa Vis post
    Men ikke desto mindre et korrekt svar, for så vidt.... Ved du Thomas (og andre) hvorfor og under hvilke omstændigheder kroppen "normalt" reagerer med, når den styrer forbrændingen gennem at øge og sænke dannelsen af rT3?
    Sitat Opprinnelig skrevet av Thierry Vis post
    Nei det vet jeg ikke. Jeg lærte i dag at det mest normale trolig er anoreksi. MEN, RT3 blir også høy med Wilson's Syndrom.
    Wilsons Syndrom er IKKE en sygdom, men en tilstand. En tilstand er altid en reaktion på "noget" i kroppen, der skaber grobunden for (d)et syndrom. Det er derfor forkert - at sidestille et syndrom med en sygdom, når man forsøger at finde løsning på problemet (hvad det end er). Jeg tror, at du tror, at blot man får tilført T3 bliver alt godt igen... Men hvis årsagen til, at rT3-tal er forhøjet er anden end Wilsons Syndrom - kan man komme grueligt meget af sted ved isoleret T3-tilskud.

    Det er heller ikke så godt, alene at fokusere på et blodprøve-tal (i dette tilfælde rT3-tallet), hvilket er jo netop de, vi plejer at bebrejde de læger, der alene styrer behandlingen gennem blodprøver og ignorerer de kliniske observationer. Ved alene at fokusere på et blodprøve-tal og tro at det kan lede til en korrekt behandling - helt udenom den specielle årsag til at rT3-tallet er forhøjet - er også forkert.... Man kan sagtens have et forhøjet rT3-tal UDEN at have Wilsons Syndrom.

    Det er jeg sikker på, at din finske læge allerede har vurderet, siden hun IKKE har udeladt at ordinere dig hydrocortison som binyrestøtte OG anbefalede at fortsætte med Levaxin indtil videre.

    ***

    Det bliver et langt svar (advarsel), men det kan ikke lade sig forklare kortfattet (jeg kan ikke i hvert fald).

    Når kroppen går i "overlevelses-mode" (af hvilken som helst grund, kendt eller endnu ukendt) begynder den danne anti-thyroid-hormon (rT3), for at blokere for skjoldbruskkirtlen, der derved ikke længere kan fastholde det normale stofskifte. Kroppen begynder at spare på energien og indfører et hårdt regime for at overleve. Tilstanden gælder både for allerede stofskiftesyge og - for ellers stofskifteraske, hvor den så kaldes for Euthyroid Sick Syndrome (ESS) eller Non-Thyroidal Illness Syndrome. Et andet navn sommetider brugt ved lignende eller samme tilstand er netop....Wilson`s Syndrome.

    Kendskabet til Reverse Triiodothyronine (rT3) er af en ret ny dato og ingen er endnu fuldt ud klar over den fulde reækkevidde af dette anti-thyroid-hormon` funktion i kroppen. Godt nok er Reverse Triiodothyronine (rT3) aktuelt opfattet som skadeligt, men i virkeligheden ser det ud til, at Reverse Triiodothyronine (rT3) bl.a. udgør kroppens indbyggede (selv)forsvar mod alle belastende tilstande, hvor den velkendte "stress" er jo et signal til kroppen om, at en truende fare er på vej - krig, sult, vandmangel, sygdom m.v. - hvor et langsigtet energi-spare-regime er påkrævet. Kroppen kan ikke skelne mellem f.eks. nervøs "stress", eller stress pga. store praktiske byrder i hverdagen. Nej. For kroppen er "stress" altid et signal om en overhængende fare. Punktum. Skulle der i virkeligneden ske f.eks. en naturkatastrofe - oversvømmelser, orkaner, meteor-nedslag, hvor hele det europæiske kontinent blev udsat for et totalt sammenbrud af infrastruktur - transport, forsyninger, produktionen af fødevarer, eller på anden måde ville mennesker dø som fluer som følge af hungersnød - ville det være dem, med det høje Reverse Triiodothyronine (rT3) - der ville overleve længst. Det er Reverse Triiodothyronine (rT3), som sørger for, at kroppen sparer på ressourcerne og får dem til at række længst muligt.

    Det er altså en nyhed for mange inkl. undertegnede.

    Reverse Triiodothyronine (rT3) er et anti-skjoldbruskkirtelhormon indbygget i kroppens system for bevarelse af energi. Normalt bruges skjoldbruskirtlens hormoner til korrekt at (for)bruge energien. Når et menneske bliver enten alvorligt sygt eller bestemmer sig f.eks. for en ekstrem faste, eller for en varig/midlertidig ekstrem nedskæring af kalorieforbruget, for at opnå et vægttab (her har du din "anoreksi-connection, Thomas) - etableres i virkeligheden en tilstand af hungersnød, som kroppen reagerer imod ved at øge mængden af Reverse Triiodothyronine (rT3) på bekostning af T3. Det gælder jo om at blokere for så meget T3 som muligt, da T3 styrer netop forbruget af kroppens ressourcer, hvad under en truende fare ikke længere er ønskeligt.

    Når T3-receptorer således blokeres af Reverse Triiodothyronine (rT3) - sænkes kroppens temperatur, hvilket hæmmer virkningen af mange enzymer, der igen undertrykker andre hormonkirtler, hvorved hormonfeedback (andre hormonkirtlers "hjælp" til den kirtel, der udviser en nedsat funktion) reduceres til det absolutte minimum, for netop at øge kroppens evne til at overleve længst muligt. Det er altså ikke et mål, at kroppen skal overleve og trives. I denne sammenhæng er trivslen ligegyldig. Det er selve biologiske overlevelse = "vegetationen", der er målet. Dette sikres ved at T4 ikke konverteres til T3 men til Reverse Triiodothyronine (rT3), der har en tom jodreceptor, som binder sig til T3-receptorer i kroppens celler og således blokerer for virkningen af normal T3 ved at optage T3s plads i cellerne.

    Det som sker bliver, at kroppen går ind i en slags energimæssig dvale. Denne dvale har til formål bl.a. at hindre fedtforbrænding, da kropsfedt er kroppens vigtigste kilde til energi og samtidigt også det vigtigste råstof til dannelse af andre biologisk aktive stoffer til opretholdelse af livet. Dette er også grunden til, at modsat hvad vi får at vide hos lægen og i pressen, er det mennesker med lavt kolesterol (<7), der dør først af diverse sygdomme eller under katastroferne, hvor mennesker med højt eller normalt (= kroppens foretrukne, ikke ensbetydende med det tal lægerne angiver som ok) kolesterol (7-9) overlever længst.

    Det lader til, at det netop er kroppens Reverse Triiodothyronine (rT3), der gør det så svært at "vægt-regulere" for mange, ikke over-spisende mennesker. Det lader også til, at foruden de akute "farer", der får kroppen til at reagere med at danne overskud af Reverse Triiodothyronine (rT3) - synes der også at være en arvelig tendens til vedvarende dannelse af Reverse Triiodothyronine (rT3) i bestemte slægter. Man kan forestile sig, at hvis en slægt har igennem flere slægtsled overlevet forskellige livstruende forhold - at denne slægt har udviklet en mutation, der netop fremmer dannelsen af Reverse Triiodothyronine (rT3) som værende "naturligt" for netop denne slægt.... hvilket så resulteter i, at medlemmer af denne slægt reager hurtigere på selv mindre "farer" i deres nærmiljø eller helbred, hvor selv en almindelig infektion på et "uheldigt" tidspunkt, eller netop en hård lavkalorie-diæt, eller overforbrug af hurtige kulhydrater = hyppige blodsukkerfald (f.eks. hypoglykæmi ved binyretræthed), eller overbelastende, hensynsløs fysisk træning m.v. kan udløse rT3-genet og fra da af fortsætter kroppen med at beskytte sig, selv uden at der er noget at beskytte sig imod og selv om man i virkeligheden er blevet rask i mellemtiden, eller f.eks. slankekuren er opgivet eller bare ophørt..... stiger vægten fortsat til den igen befinder sig hvor det "plejer" eller lidt højere endda. Dvs. der hvor kroppen igen bliver "tryg".

    Almindelige, rutinemæssige laboratorieprøver vil ikke afsløre forholdet mellem rT3 og T3. Tværtimod vil T3-resultaterne vise summen af begge hormoner, som om det kun var T3, og på denne måde bliver der tale om et vildledende resultat, idet lægen og os selv vil ikke kunne forstå, hvorfor vi fortsat har det skidt selv om vores T3-tallet ligger - øh - så pænt. Hvis man vil have det korrekte billede af T3-resultatets fordeling mellem det "ægte" T3 og det "falske" T3 - er man nødt til at rekvirere separate blodprøver for T3 og rT3 for sig.

    Men selv de separate blodprøver for T3 og rT3 hver for sig kan ikke altid kan påvise uimodtageligheden over for T3 inde i cellerne, idet selve omdannelsen af T4 til enhver form for T3 kan også være blokeret af andre årsager. Det er meget nemmere selv at måle kropstemperaturen flere gange dagligt og hvis den gennemsnitlige kropstemperatur ligger konsekvent under 36,6 grader Celsius vil det pege på netop Euthyroid Sick Syndrome (ESS) forårsaget af en omdannelse af T4 til rT3, i stedet for til T3.

    Jeg tror selv, at alt dette er grunden til, at omlægningen til en lavkarbo-kost har den største succesrate i både nedbringelsen af rT3-tallet og et vægttab hos stofskiftesyge og andre, idet lavkarbo netop ikke udløser signalet om "hungersød", der sætter denne rT3-lavine i gang. Mens alle andre "kure", inkl. den almindelige kostpyramide der opfordrer til at spise rigeligt med brød, pasta, ris osv. netop udløser et blodsukkerfald efter hvert måltid. Faldet i blodsukker vil altid opfattes af kroppen som en truende fare og derved sættes produktion af rT3 op, for netop at beskytte sig mod energitab.

    Når man nu spiser "almindeligt" nogle gange i løbet af en dag, vil denne blodsukker-reaktion gentage sig tilsvarende og derved "lærer" kroppen, at den kan lige så godt opretholde en stabil produktion af rT3 fremover, idet "faren" jo er blevet en del af det, kroppen opfatter som "normalt". Dette, tror jeg også, kan "justere" i vores gener således, at dette "rT3-egenskab" kan fremover nedarves af vores efterkommere. Derimod vil en permanent omlægning til lavkarbo "lære" kroppen det modsatte: at det er ikke længere nødvendigt at opretholde det energibesparende beredskab, hvorved det ikke længere er nødvendigt for kroppen, at blokere for T3-receptorer i cellerne og så falder omdannelsen af T4 til rT3, mens omdannelsen af T4 til T3 øges igen, for at dække kroppens behov for frigivelse af mere energi, nu der ikke længere er brug for at spare på den.

    Dette er det eneste (indtil videre) svar på mine tanker om, hvorfor vægten er føjelig som følge af en konsekvent og u-betinget omlægning af kosten til lavkarbo, mens man kan springe, hoppe og træne sig halvdøde på almindelig kost, som følger de officielle anbefalinger - blot for at "genvinde" alle kiloerne og lidt til, når man ikke længere kan fortsætte dette regime og af forskellige grunde vender tilbage til det oprindelige livsstil - selv om denne oprindelige livsstil er hverken kendetegnet af overspisning eller fysisk uvirksomhed.

    I min optik er det lavkarbo-kosten, der som den eneste - ikke medicinske "middel" til at nedbringe rT3-tallet, idet kun lavkarbo er i stand til at "snyde" kroppen til, ikke at reagere på et vægttab med en rT3-lavine. Og da lavkarbo også passer og plejer biologisk alle vores andre hormonkirtler - vil det være lavkarbo, der kan peges på som den bedste for alle, der enten gerne vil reducere deres vægt - eller bare forblive raske til langt op i årene.

    Det var min hensigt at "blande" lavkarbo-kosten ind i dette svar, selv om emnet ikke handler om vægttab. Det gjorde jeg fordi netop en konsekvent kostomlægning kan "helbrede" Wilsons Syndrom, mens et tilskud af T3 er altid forbundet med en vis risiko for, at komme til at påvirke lidt mere end hensigten er.... Det er som at skyde spurve med kanoner og hvis man da har styrken til at gennemføre en permanent kostomlægning i stedet for at indtage piller - vil man opnå et permanent, stabilt T3 i kroppen. Mens et tilskud med syntetisk T3 vil kun tilvejebringe en forbedring af rT3-tallet, indtil en ny trigger udløser stigningen igen i fremtiden.


    Artiklen, som udløste alle disse mine amatør-tanker i dag, og fik en masse af gamle puslelbrikker til at falde på plads er The Non-Thyroidal Illness Syndrome. Der var også andre artikler, dog for mange til at liste op her.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  9. #9
    Medlem siden
    Apr 2009
    Sted
    Vestfold
    Alder
    55
    Meldinger
    911

    Standard Sv: Wilsons syndrom (svensk)

    Meget interessant lesning Anisa

    Jeg sitter igjen med noen spørsmål. Jeg har i lengre tid under min tid med høyt og lavt stoffskifte vært inaktiv. Jeg vet selvsagt at inaktivitet er en ''fiende'' av flere årsaker, men hva med rT3 i denne forbindelse? Har du noen kjennskap til hva som skjer med denne ved inaktivitet?


    Og vil ikke bruk av Levaxin kunne føre til at rT3 øker?

  10. #10
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    67
    Meldinger
    10,231

    Standard Sv: Wilsons syndrom (svensk)

    Sitat Opprinnelig skrevet av Eirin Vis post
    Meget interessant lesning Anisa

    Jeg sitter igjen med noen spørsmål. Jeg har i lengre tid under min tid med høyt og lavt stoffskifte vært inaktiv. Jeg vet selvsagt at inaktivitet er en ''fiende'' av flere årsaker, men hva med rT3 i denne forbindelse? Har du noen kjennskap til hva som skjer med denne ved inaktivitet?
    Ja, det er sørme interessant kan jeg love for.

    I sammenhæng med rT3-tallet er inaktivitet en ven, mens over-aktivitet er en fjende. Inaktivitet holder rT3-tallet i ro, mens over-aktivitet får rT3-tallet til at stige. Så hvis man gerne vil forhindre at rT3-tallet stiger (i sammenhæng med fysisk aktivitet) bør man undgå at forcere fysisk aktivitet over smertegrænsen og helst holde lidt inden den. Man bør holde sig fra alt for intensiv træning og holde aktiviteten på et så tilpast niveau, at der ikke sker skader på muskelfibre og ens immunitet ikke falder for langt ned... (som det jo plejer under store fysiske belastninger) idet disse ting netop er hvad kroppen reagerer på med at gå i "spare-mode" (= stigning af rT3-tallet for at blokere for energi-frådseren T3), da den opfatter denne fysiske (over)belastning som en truende fare for at komme i energimangel. Ikke mindst med hensyn til de ressourcer, der skal reserveres til, når kroppen skal til at reparere skaderne, så vidt jeg husker.

    Der bør lige bemærkes, at mit svar gælder stofskiftesyge mennesker. Hvad der sker under/efter træning med de kerne-raske, uden rT3-overaktivitet/følsomhed - ved jeg ikke så meget om, men mon ikke det principielt er det samme?

    Sitat Opprinnelig skrevet av Eirin Vis post
    Og vil ikke bruk av Levaxin kunne føre til at rT3 øker?
    Her tror jeg (tror), at kun hvis kroppen vil begrænse mængden af rT3 uanset årsagen, at det vil påvirke udnyttelsen (omdannelsen til T3) af Levaxin. Som jeg har forstået det - hænger det sammen med, at jo mere T3-omdannelse når kroppen vil det anderledes - jo mere rT3 vil kroppen omdanne T4 til, i stedet for til T3 og set i dette lys - er det til at forstå, at hvis der allerede i forvejen er (for) meget rT3 i omløbet i kroppen - vil ethvert ekstra tilskud af T4 resultere i tilsvarende mere af det (uønskede) rT3, hvor et rent tilskud af T3 ikke skal igennem samme "omdannelses-maskineri" hvorfor det jo kommer direkte ind i cellerne, hvorfra det fortrænger (?) rT3 og dermed løser sin egentlige opgave - frigivelsen af energi.

    Uha. Håber det er til at forstå... men klokken er mange. Jeg vil læse mit svar igennem igen i morgen og ser, om der evt. er noget der skal korrigeres.
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Side 1 av 2 12 Siste

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn