Viser søkeresultater 1 til 3 av 3
  1. #1
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    68
    Meldinger
    10,234

    Standard Bogen om insulinresistens

    Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner
    Af Mia Damhus
    Sideantal: 152
    Forlag: Klitrose
    Udgivet: 31-03-2000
    Udgave: 1
    Udgave/oplag: 1. udgave, 3. oplag
    Originalsprog: Dansk
    ISBN-10: 8777281225
    ISBN-13: 9788777281228

    Kan købes i Norge her: http://www.nfhm.org/artikler/insulin.html

    Indholdsfortegnelse

    Forord

    Indledning

    Harmoniske hormoner

    Cellen

    - Opbygning
    - Energiproduktion

    Insulin og blodsukkerregulering
    - Insulin
    - Blodsukker
    - Den normale blodsukkerregulering

    Insulinresistens
    - Cellens næringsoptagelse
    - Insulinresistens
    - Sukkersyge

    Forhøjet insulin - hvad så?
    - lnsulins andre effekter
    - Syndrom X

    Hormoner på afveje
    - Kønshormoner
    - Kvinder
    - Mænd

    Overvægt

    Vejen frem

    - Handlingsplanen
    - Motion
    - Kost
    - Kosttilskud

    Kostplan

    Opskrifter

    Baggrund og biokemi

    Hvad siger tallene?

    - Hvilke undersøgelser og analyser kan du blive tilbudt, og hvad betyder de?

    Appendices

    I. Ordforklaring og forkortelser

    II. Referencer og litteraturliste

    III. Henvisningsliste

    IV. Index
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  2. #2
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    68
    Meldinger
    10,234

    Standard Sv: Bogen om insulinresistens

    Harmoniske hormoner - om overvægt, blodsukker og hormoner
    Af Mia Damhus
    Forord

    I en tid, hvor allergi, fødemiddelintolerance, livsstilssygdomme og degenerative sygdomme florerer som aldrig før, må dette indslag i ernæringsdebatten ses som en velkommen indgangsport til ny debat og nye synsvinkler på behandling og adjuverende terapi. ("adjuverende" = tillægs, her - terapi/red.)

    I de seneste 30 år har vore kostvaner ændret sig helt markant. Grovere kost er erstattet af fint raffinerede kornsorter, frataget en stor del vigtige næringsemner, og sukker udgør nu en stor procentdel af kulhydratindtagelsen.

    Desuden er kosten belastet med miljøgifte, og en del mineraler findes i så ringe mængde i landbrugsjorden, at det er vanskeligt at få tilstrækkeligt i selv en optimal kost.

    Dette må selvsagt få konsekvenser for den fine indre biologiske ligevægt, og med dette in mente kan det egentlig ikke undre, at sygeligheden blandt vesteuropæere er høj, måske stigende, og levealderen i visse lande stagnerende.

    I udlandet har der i årevis fundet en intensiv forskning sted på dette område. I Danmark har forskningen været sparsom.

    Denne interessante bog, bygget på bl.a. nyere udenlandsk forskning, rummer utvivlsomt en vej for de mange, der trues af diabetes, kredsløbssygdomme, samt hvilket er endnu mere overset i vores samfund: allergier og fødemiddelin¬tolerancer.

    Vi håber, at forskningen på disse områder må få bedre betingelser, til gavn for det personlige velvære og nationaløkonomien.

    Læge Karen Marie Pedersen og Læge Margrethe Bohr

    ***

    Indledning

    Insulinresistens er en udbredt årsag til overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, hjerte-karlidelser, blodsukker-problemer og hormonforstyrrelser).

    Denne bog handler om insulinresistens - hvad det er, hvilke problemer det kan give at være insulinresistent, og hvordan man spiser sig ud af problemerne. Opnår balance i de blodsukkerregulerende hormoner og kønshormonerne og får .... harmoniske hormoner.

    Måske læser du denne bog, fordi du ikke helt har opgivet at tabe dig. Måske har du prøvet mange kure; måske har du oplevet, at dine omgivelser ikke tror på, at du holder kurene - fordi din vægt ikke rigtig rykker sig ud af stedet.

    Det kan også være, at du er en kvinde, der har undret dig over, at du begynder at få skæg. At det at gå med bikini om sommeren kræver omfattende barbering. Du har muskuløse arme, og måske er din stemme blevet dybere.

    Eller måske er dit blodtryk for højt, selvom du ikke er overvægtig.

    De næste kapitler kan så give dig en forklaring, som måske passer. Kapitlerne om mad kan blive begyndelsen til din vej frem.

    Selvfølgelig er det slet ikke sikkert, du fejler noget. Du læser af interesse, fordi du behandler mennesker, der er syge eller overvægtige, eller fordi ernæring er dit fagområde.

    I så fald må jeg sige, at selve det symptomkompleks, som bogen beskriver, ikke er nyt. Så meget des mærkeligere, at det sjældent inddrages i den officielle holdning til overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk og infertilitet. Det er mit håb, at du vil finde ny inspiration til din rådgivining og behandling af mennesker, der passer ind i billedet af insulinresistens .

    Det faglige niveau i teksten et tilstræbt sådan, at du får alle væsentlige mekanismer beskrevet med de korrekte ord. Du kan derfor støde på ord, du synes er vanskelige, og derfor er der en ordforklaring sidst i bogen. Brug den, hver gang du er tvivl om et ord eller begreb i den løbende tekst. Hvis du alligevel synes, at forklaringerne er for vanskelige, så gå direkte til kapitlet Vejen frem, som handler om, hvad du helt konkret kan gøre og hvilken mad, du kan spise.

    I kapitlet Baggrund og biokemi er visse af mekanismerne bag udviklingen af insulinresistens og følgerne af forhøjet insulin uddybet lidt, så du, der har baggrund og lyst, kan få flere detaljer med. Skulle du have brug for bogens illustrationer til undervisning, kan sæt af overheadtransparenter rekvireres hos undertegnede.

    Tak til Eva, Trine, Grethe og Pernille for inspiration, kritik og korrektur, og til min dejlige familie for at være del af den uendelige proces det er at arbejde med kost, sundhed og et holistisk livssyn.

    Mia Damhus, efteråret 1999

    Et langt uddrag kan læses her: http://www.nfhm.org/artikler/insulin.html
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

  3. #3
    Medlem siden
    Oct 2006
    Sted
    Danmark
    Alder
    68
    Meldinger
    10,234

    Standard Sv: Bogen om insulinresistens

    Hmm... det er nok den eneste danske bog, jeg hidtil har læst, der decideret gavner alle overvægtige, der ikke er overvægtige som følge af overspisning. Ja, ja... jeg har også hørt den med, at hvis der ikke indtages mere end der forbrændes - vil ingen være overvægtig. Det er rent ud sagt - bullshit! Gælder kun dem, der er sunde, raske OG overspiser.

    Derimod er der alle andre - som stofskiftesyge f.eks., der lider af decideret appetitmangel eller endda madlede, hvor de kan reelt risikere underernæring netop som følge af, at det kan være så svært at få mad nok i sig, når maven snorer sig alene ved synet af en fuld madtallerken.... Ofte ender det med, at sulten alligevel får overtaget, når blodsukkeret falder og kroppen nærmest falder med, og så får man i sig noget nemt og hurtigt, fortsat ikke med en samlet kaloriemængde, der kan begrunde alt det kropsfedt man går og samler på - på trods af, at man reelt spiser meget mindre inkl. kaloriemængden, end alle andre.

    Det samme gælder tusinder af unge og yngre kvinder, der slås med PCOs og ikke kan komme af med overvægten uanset hvor meget de træner, svømmer eller koststyrer, endsige kan de ikke få børn når de ønsker det.... osv. Foruden alle de andre, der "bare" har udviklet insulinresistensen uden følgesygdomme (endnu) fordi de følger slavisk statens helligko: De 8 kostråd. Er det ikke bare mystisk?

    Næ! Der er ikke noget mystisk ved det, når man har læst Mia Damhus bog "Harmoniske hormoner" og specielt - når man som jeg - i forvejen har kendt til insulinresistens og finder lutter bekræftelser af mit eget viden i Mia Damhus bog.

    Personligt mener jeg, at hvis sundhedsministeren ville nedlægge alle kampagner inkl. De frygtelige danske 8 kostråd, der lancerer lutter insulin-triggere og giver os hormon-fjendske anvisninger om at spise masser af kulhydrater og skære ned på fedt - og i stedet overførte alle pengene til intensiv forskning i insulinresistens - ville alle ikke-overspisende overvægtige danskere blive lykkelige, mens alle medicinalvirksomheder, der sælger masser af medicin for livsstilssygdomme - ja, de ville blive fattige, æv! Og staten ville kunne beholde uhyrlige summer af penge i statskassen.... Hvorfor sker det mon ikke? Og hvem mon er vores sundhedsminister til for? At det ikke er for os borgere - er helt sikkert. Ikke som tingene kører. Bare se dig omkring.

    Mia Damhus bog burde sendes gratis til alle husstande. Til de overvægtige og de (endnu) slanke. Hvis blot 20% af de danske overvægtige fulgte bogens anvisninger - ville fedmeepidemien i Danmark blive stoppet en gang for alle, idet så mange succeshistorier har det med at "smitte" om sig og når den anden bølge af positiv effekt på fedmen i samfundet kom - ville dette også begynde at øve indflydelsen på de næste generationer. Man lærer jo at leve og spise af sine egne forældre og søskende, ikke?

    Til syvende og sidst gælder det jo om at genvinde de gamle tilstande fra 50-erne, 60-erne og 70-erne hvor man kunne gå på gader og stræder (i timevis) uden at støde på et eneste overvægtigt menneske. Som min voksen søn sagde fornylig, da vi så en gammel dansk film og han blev opmærksom på baggrundsbillederne i gaderne, hvor intetanende "statister" færdedes omkring - "mor, hvorfor mon har folk ikke været overvægtige dengang? Det var rigtig nok iagttaget - selv om gaderne ikke var fyldt med lutter atleter, kunne man godt se, at der var mødre med åleslanke taljer spadserende med deres børn. Der var kancelisterne i habitter, uden vomme og uden nakker, der bare flød over skjortekrave, ej heller teenagere eller gamle mennesker var overvægtige.... Ikke at der slet ikke var nogen undtagelser... det var der selvfølgelig. Men altså ikke dominerende i gadebilledet som det er nu. På trods af, at der stod frikadeller med brunsauce og kartofler på menuen hver dag eller næsten. Og på trods af, at dengang var der ikke kost-guruer, der i alle aviser offentliggjorde den ene advarsel efter den anden mod "forkert" kost. Hvordan kunne det gå til, at folk kunne opretholde deres vægt, selv om der var ingen til at fortælle dem, hvad de måtte eller ikke måtte spise?

    Måske fordi den gang havde befolkningen ikke fået smadret deres hormoner ved at lade sig skræmme til at følge alle disse "sundhedsanvisninger" der havde medført rav i helbredet pga. en grundlæggende fejlopfattelse af, hvad vi har godt af og hvad skader os. ALDRIG har vi haft SÅ mange sygdomme i kredsløbet, hjertet og hormonsystemet, som nu - hvor vi netop lever, som "de kloge" mener vi skal! Gør det ikke indtryk? Det gør det på mig.

    ***

    En anden relevant bog kan læses om her: "Lavt blodsukker (Hypoglykæmi) - en overset civilisationssygdom" - Af Martin L. Budd
    • Tak for at du læste mit indlæg.
    • Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her

Lignende tråder

  1. Insulinresistens og stofskifte
    Av Anisa i forumet Lavt stoffskifte, insulinresistens og PCOs
    Svar: 35
    Siste melding: 13-01-11, 07:03
  2. Insulinresistens
    Av ung mor i forumet Lavt stoffskifte, insulinresistens og PCOs
    Svar: 34
    Siste melding: 14-10-10, 21:04
  3. Armour og insulinresistens
    Av atv i forumet Naturlig Thyroid medisiner
    Svar: 1
    Siste melding: 03-08-08, 21:23
  4. insulinresistens og diett
    Av mali i forumet Helbred og kosthold
    Svar: 5
    Siste melding: 28-09-05, 21:06

Søkeord for denne tråden

Bokmerker

Regler for innlegg

  • Du kan ikke starte nye tråder
  • Du kan ikke svare på innlegg / tråder
  • Du kan ikke laste opp vedlegg
  • Du kan ikke redigere meldingene dine
  •  

Logg inn

Logg inn