Skader mælk mere end den gavner?

[Anisa]

Bl.a. om (ringe) betydning af calcium i mælken

Vegetarisk kost forebygger knogleskørhed?

Det er en myte, at mælk skulle gøre vores knogler stærke. Det er lige modsat. Det viser de fakta, som Ulla Troëng her giver. Artiklen har tidligere været bragt i det svenske vegetarblad Vegetar, 1/91.

Af Ulla Troëng, formand for den svenske vegetarforening.

De fleste af os ved, at vi behøver kalk for at vore knogler og vore tænder skal være stærke. Vi ved det, fordi mælkeindustrien fortæller os det. Annoncer som "Mælk er livet" og "Mælk giver stærke knogler" har ingen kunnet undgå at se.

Kalk er et af de vigtigste materialer for kroppens opbygning. En voksen har cirka 1,2 kg kalk lagret i kroppen. Størstedelen findes i knoglerne. 1% findes i blodet og har vigtige funktioner for musklernes sammentrækning (specielt i hjertet), for blodets koagulering og for nervernes refleksreaktioner. Kalk aktiverer enzymer, hjælper kroppen med at optage jern og udnytte B-vitaminer, hvilket er vigtigt for biskjoldbruskkirtel-hormonernes funktion.

Kalkmangel i kombination med mangel på D-vitamin kan forårsage dårlig tilvækst hos børn. Blandt vegetarer findes dog ingen rapporterede eksempler på kalkmangel (Vegan Nutrition, Langley).

Hvorfor knogleskørhed?
Knogleskørhed siges ofte at være forårsaget af kalkmangel. I Sverige er anbefalingerne 600-800 mg kalk pr. dag. Men årsagen til knogleskørhed findes et andet sted. Den vigtigste årsag er indtagelse af animalsk protein (kød og mælk).

Andre årsager er rygning, alkohol, læskedrikke (fosforsyre), salt, syrebindende midler, langvarig behandling med cortison, utilstrækkelig motion, mangel på sollys og dermed D-vitamin og mindsket østrogenproduktion.

Følelsesmæssige forstyrrelser, stress og infektioner kan øge udskillelsen af kalk fra knoglerne.

Regelmæssig motion er vigtigt for at styrke knoglemassen. Hvis man ligger i sengen i 1-2 dage mister man cirka 200 mg kalk om dagen. For den, som har været sengeliggende i længere tid, kan det tage flere måneder at genvinde kalkbalancen.

Jo mere protein, du spiser, jo mere kalk mister du
Stort indtag af animalsk protein samt af mættede fedtsyrer mindsker kalkoptaget. Studier i USA af en gruppe, som spiste 142 g protein pr. dag viste et stort kalktab gennem urinen. Selv med et kalktilskud på 1400 mg pr. dag fortsatte kalktabet.

En parallel gruppe, som spiste 47 g protein pr. dag viste ingen ubalance i kalkbalancen.

En undersøgelse i England, foretaget i 1988 på tre forskellige grupper , viste, hvordan kalkudsondring afhænger af kosten, selv hvis proteinmængden er den samme:

Gruppe 1, som spiste animalsk kost mistede 150 mg kalk dagligt. Gruppe 2, som spiste vegetarisk kost + æg mistede 121 mg kalk dagligt. Gruppe 3, som spiste vegansk kost, mistede 103 mg kalk dagligt.

Kalkindtaget var 400 mg pr. dag og proteinindtaget var 75 g pr. dag.

Kalktablet i urinen var altså lavest i gruppen med veganerkost på trods af, at proteinindtaget i forsøget var relativt højt. Helvegetarisk kost - veganerkost - med lavt proteinindtag giver lavere kalkbehov og gør, at knoglerne bevarer kalken bedre.

Får en veganer nok kalk?
Forskellige undersøgelser af veganere i England har vist, at de har et kalkindtag på cirka 500 mg pr. dag. En undersøgelse af svenske veganere viste et kalkindtag på 626 mg pr. dag.

Hvor findes der kalk?

Kilde: mg pr. 100 g

Sesamfrø: 1160
Persille: 300
Hybenpulver: 289
Grønkål: 249
Sojamel: 240
Mandler: 234
Hasselnødder: 209
Brændnælde: 200
Hvide bønner: 144
Figner: 126
Solsikkefrø: 120
Boghvede: 114

Komælk: 113

Store befolkningsgrupper rundt om i verden har en indtag på 300-500 mg kalk pr. dag, og de viser ingen mangelsymptomer. FAO og WHO har derfor lavere anbefalede værdier (300-400 mg) end Sveriges anbefalede 600 mg.

Bantufolket i det sydlige Afrika har et kalkindtag på 350 mg pr. dag. Kvinderne føder i gennemsnit seks børn og ammer dem længe. Knogleskørhed er sjælden blandt kvinder der. Eskimoer har et af verdens højeste indtag af animalsk protein. De har også en af verdens højeste forekomster af knogleskørhed. Alle i 20 års-alderen er mange krumryggede.

Man har i undersøgelser sammenlignet eskimoer med kaukasere. De havde i ungdommen lige så stor knoglemasse. Men i alderen over 50 år havde gruppen af eskimoer klart mindre kalk i knoglerne. Den kaukasiske gruppe har man også sammenlignet med vegetarisk spisende kvinder. Vegetarerne havde større knoglemasse.Røntgenundersøgelser af skelettet på ældre kvinder, der har spist vegankost hhv. animalsk kost har vist, at de, som havde været på animalsk kost havde dobbelt så stort tab af kalk i knoglerne.

Den mængde kalk, som kroppen optager, reguleres af kroppens behov. Kroppen kan vænne sig til lave kalkniveauer, uden at dette fører til mangel.

Selv børn, som spiser små mængder kalk, udvikles normalt. Tre fjerdedele af kalken i kosten optages almindeligvis ikke, men dette er relateret til proteinindtagelsen.

Andre faktorer, som på virker optagelsen er fosfor, oxalsyre og fytinsyre i kosten. Ny forskning viser dog, at hverken oxalsyre eller fytinsyre har stor betydning som hindringer for det rette kalkoptag.

Optagelsen er bedst i tyndtarmens øvre del. Tarmslimhindens evne til at optage kalk øges, hvis der er D-vitamin til stede. Mangelfuldt optag kan skyldes forstyrrelser af tarmen, f.eks. forårsaget af regelmæssigt indtag af afføringsmiddel.

Køer drikker ikke mælk
Køer får al den kalk, de behøver, både til sig selv og til kalvens mælk, uden at de selv behøver at konsumere mælkeprodukter, som angives at være den bedste kalkkilde.

Kalk kommer fra planterne. De grønne bladrige grøntsager indeholder førsteklasses kalk. Uafskallede sesamfrø er en anden rig kalkkilde.

Modermælk indeholder 300 mg kalk pr. liter, komælk 1200 mg pr. liter. Trods den store forskel optager barnet mere kalk fra modermælk end fra komælk - kun 28% af kalken i komælk optages (American Journal of Clinical Nutrition 47:93 1988). Modermælk giver vores børn tilstrækkeligt med kalk for at vokse og udvikles. Vegetarisk kost giver ikke blot tilstrækkeligt kalk, men beskytter desuden mod knogleskørhed.

Ved at spise vegetarisk kost, være fysisk aktiv, ikke at ryge som at opholde sig ude i solen, får vi ikke bare tilstrækkeligt med kalk, men mindsker også risikoen for knogleskørhed.

Litteratur:
Thrash: Nutrition for Vegetarians
Langley: Vegan Nutrition
Greer & Woodward: Vitaminer, mineraler og andre næringsmidler
Diamond: Helsebogen
Abrahamson: Vegankost - en vejledning
Mervyn: Mineraler og helse

Fra: Vegana Nyt, 2/96
Link til kilden

[nora]

Dr. Hertoghe gir pasientene en diett som del av behandlingen, og man skal unngå både kornprodukter og melk fordi de inneholder stoffer som senker utnyttelsen av stoffskiftehormoner eller de senker stoffskiftet. Har hørt om man ge som ble bedre av behandling hos Hertoghe.
De på det tyske forumet har en liste ovver leger som har studert under Hertoghe......det ingen her som har gått i lære der.

[Anisa]

Dr. Hertoghe gir pasientene en diett som del av behandlingen, og man skal unngå både kornprodukter og melk fordi de inneholder stoffer som senker utnyttelsen av stoffskiftehormoner eller de senker stoffskiftet.

"Det er de færreste, som er klar over, at mælk indeholder en lang række hormoner. Blandt andet kvindehormonerne østrogen og progesteron. Det blodsukkerregulerende hormon insulin, er også tilstede i mejeriprodukterne. Væksthormonerne IGF-1, IGF-2 og EGF er mere ukendte." Læs mere: Komælk.dk

[Anisa]

Fra debatartikel: »Mælk fremmer ikke sundheden«

Forfattere:
Lasse Skovgaard, cand.scient.pæd.
Oscar Umahro Cadogan, kok og forfatter
Gert Karlson, akupunktør
Carsten Vagn-Hansen, læge
Christian Bobzin, speciallæge
Frede Damgaard, ernæringsterapeut
Helge Volkmann, læge
Torben Damm, formand for Helsebranchens Leverandørforening
Per Bennicke, læge
Morten Mauritson, forfatter
Søren Lillesøe, journalist og forfatter

"75 procent af Jordens befolkning tåler ikke mælk. De er laktoseintolerante og har problemer med at nedbryde mælkens sukker. Størstedelen af Jordens befolkning drikker ikke mælk, men i Danmark bliver man betragtet som en rabiat afviger, hvis man mener, at man kan klare sig uden den anbefalede halve liter om dagen.

Kampagnen hævder, at laktoseintolerante ikke behøver at undgå mælk, men blot optrappe langsomt for at tilvænne sig mælken. De typiske gener, diarré, oppustethed og mavekneb benævnes »ubehageligt, men ufarligt«, hvilket vi finder hovedrystende at benytte i at fremme salg og indtag af mælk. Det må være alt andet end eftertragtet at have disse tre følgesvende til hverdag.

At mælk og mejeriprodukter er Danmarks mest misforståede levnedsmiddel, hævder vi på baggrund af, at vi fra myndighedernes side får at vide, at vi skal indtage en halv liter om dagen og 25 gram ost, da vi ellers vil få knogleskørhed og andre pinefulde lidelser. At en halv liter mælk om dagen er det rette indtag for at forhindre knogleskørhed, er i bedste fald en halv løgn."

Læs hele artiklen på Politiken.dk

[Flower]

Hei Anisa

Noen dager siden nå, men ble fristet til å si noe i denne tråden

I Norge fremmes det at vi skal drikke melk og vi drikker masse også, likevel er vi på verdenstoppen når det kommer til beinskjørhet og beinbrudd.
Noe må jo være galt et sted. I deler av Asia drikkes det jo ikke melk, men hvem er flinke til å bruke soya og (grønne) grønnsaker?
Vi har noe å lære

[Hansen]

jo Flower, jeg leter etter den statistikken jeg en gang så forklart.
Det var en undring mellom Japan og Norge, hvor det i Japan ikke finnes benskjørhet eller lårhalsbrudd, mens det i Norge er flust av det.
Og det drikkes mye melk i Norge, mye mer enn i Japan. Og fisk spiser vi omtrent like mye av og omtrent på samme breddegrad - (D-vitamin).
Eneste forskjellen var en Japansk nasjonalrett Natto.
http://www.k2vitamin.no/index.php?pa...tradisjonskost

Men tiden går, og av og til oppstår ny viten vi bare må bøye oss for.....
http://www.forskning.no/artikler/2010/mars/245820

Eller må vi ?
Jo, hvis det er overbevisende nok, så må vi jo det.
Forskningen går videre (får man håpe) og den hele og fulle får vi ikke - enda....

[Flower]

Oi, det visste jeg ikke.. Natto har jeg tatt en del før, men jeg tror, sånn av meg selv at man har det helt greit uten melk og kan styrke skjelettet på mange andre måter, selvom sjokolademelk henger høyt

[Hansen]

De brune kuene er best - ikkesant ?
Jeg drikker melk.
Ikke hver dag, men nesten.
Antagelig fordi noen en gang har sagt at jeg skal gjøre det, og at jeg senere ikke har hatt energi nok til å gjøre opprør mot overmakten.
Den var antagelig oppbrukt

På ett eller annet tidspunkt rammes man av Stocholmsyndromet og begynner å like melk.........

[Nielsigne]

Hmmm .... Ja, jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig

Det kunne være fint, hvis nogen en dag ville lave en ægte, videnskabelig undersøgelse om mælk, synes jeg. For disse undersøgelser af mælk har altid en tendens til den ene eller den anden side i debatten, synes jeg. Enten er det nogle, der elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform, eller også er det nogle, der har penge i mejeriprodukter ... og jeg føler mig ikke sikker på nogen af dem.

Jeg ved, at nogle forskere med forstand på genetik har kastet sig over at finde ud af, hvorfor folk i Norden ikke bliver syge /mere syge /hurtigere syge af mælk, end tilfældet er /menes at være i dag. For de undrer sig over det. Og det synes jeg lyder godt Så kan det være, der kommer noget på bordet ... De her forskere arbejder ud fra en idé om, at man her i Norden har vænnet sig til komælk gennem så mange år, at vores gener efterhånden har rettet lidt ind efter det.

Jeg forestiller mig, mælkens succes på disse breddegrader har at gøre med, at man på et tidspunkt fandt ud af, at man kunne gemme det på forskellige måder, og folk har nok ment, det var godt at kunne få andre slags føde om vinteren end kød og rødder ...

Der er jo mange forskelle på folks kost i Norden og i fx Japan. Vi har vores mælk, og de har fx deres soya - der, så vidt jeg er informeret, kun er sund for folk, der har vænnet sig til at få sådan noget, mens de lå i deres mors mave.

Men der er også forskelle på vores vaner af forskellig slags. Og det skulle undre mig, om ikke også fx motion, sengetider, indtag af pesticider, rygning og alt mulig andet spiller ind på sundheden og fx knogleskørhed. Folk i Danmark ryger jo i hvert fald stadig som gale - og en af de sygdomme, man kan få af det, er jo netop knogleskørhed.

Jeg vil ikke påstå, mælk altid er godt, men æh ... Mon det nu på den anden side er helt sikkert, at den altid er dårlig for alle?

Der er dog ingen tvivl om, at der er meget dårlig mælk og mange meget dårlige produkter på markedet, også med mælk i. Jeg tænker ofte på, hvor absurd det er, at man producerer en vældig masse skrammel, der så skal køres igennem en masse menneskers kroppe, før det omsider kan blive smidt ud i skraldespanden - hvor det også hørte hjemme allerede før indtagelsen

Det giver arbejdspladser og velfærd, men hvilken velfærd, når vi samtidig er ved at drukne i skrammel - både i og uden for kroppen

...Og så lige et ps:
Man kan ikke sammenligne forskellige pattedyr sådan helt direkte med hvad som helst. Vi har en masse ligheder men også nogle forskelle, fx når det gælder fordøjelsen. Vi mennesker kan fx have vældig meget glæde af havregrød, mens fx hunde og katte kan få voldsomt dårlig mave af det. De der argumenter, der gør andre pattedyrs behov til vores kan jeg ikke tage alvorligt. Hvis man kunne gøre nogle dyrs behov til andres, sådan simsalabim, så ville man jo også kunne fodre løverne i zoologisk have med hø og gulerødder.... men det kan man jo ikke - de ville dø af sult. Man har prøvet lidt under 2. verdenskrig, hvor man ikke havde nok kød til dem. Det var dyrt i løver

[Anisa]

Hmmm .... Ja, jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig

Jo, jo... jeg kan jo godt li' at få en god portion af tyrkisk halvas en gang imellem, når trangen kommer over mig. Jeg giver bare aldrig efter for trangen, da halvas (selv om den smager himmelsk) ligger stentungt i maven, indeholder alt for meget sukker og dårligt fedt. Og dette på trods af, at jeg ellers er lodret imod fedtfattig kost.

Det kunne være fint, hvis nogen en dag ville lave en ægte, videnskabelig undersøgelse om mælk, synes jeg. For disse undersøgelser af mælk har altid en tendens til den ene eller den anden side i debatten, synes jeg. Enten er det nogle, der elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform, eller også er det nogle, der har penge i mejeriprodukter ... og jeg føler mig ikke sikker på nogen af dem.

Jeg glæder mig, Nielsigne, til du bliver så meget bedre af den "uvidenskabelig" Thyroid, at du igen får overskud til at gå i flæsket på alle de mange kilder til viden, der findes til rådighed på nettet. Den slags undersøgelser du efterspørger er der masser af, men de undertrykkes af diverse interesselobby's og tilbage står der kun tilgængelig den "viden", folk "lærer" gennem at læse overskrifter i pressen eller hører som slogans i andre medier.

Det handler nemlig ikke om formidling af real science, men om at sælge mest muligt mælk til flest muligt, og dette uanset om det bringer kundernes helbred i fare eller på anden måde skader dem. Hvis du, Nielsigne, kan få dig selv til at ignorere forfatterlisten bag den sidste kritiske artikel og mener at de tilhører den "gruppering", der "elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform" (hvordan skal jeg ellers forstå dit indlæg?), da hører du helt afgjort til den del af den brede befolkning, der netop er målgruppen for mælke-lobby's kampagner. Ganske vist skriver du om at du er klar over de økonomiske interesser bag diverse kampagner for mælk, men det forhindrer dig ikke i at kunne "godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem".

Du vælger altså at overhøre (nedgøre) advarslerne og de facto stole på kampagnernes budskaber. Ellers ville du selvfølgelig ikke drikke mælk, vel? Så meget for forsøget på at dele sol og vind lige, og ønsket om at være objektiv.

Jeg vil nu meget hellere stole på Lasse Skovgaard, cand.scient.pæd., Oscar Umahro Cadogan, kok og forfatter; Gert Karlson, akupunktør; Carsten Vagn-Hansen, læge; Christian Bobzin, speciallæge; Frede Damgaard, ernæringsterapeut; Helge Volkmann, læge; Torben Damm, formand for Helsebranchens Leverandørforening; Per Bennicke, læge; Morten Mauritson, forfatter; Søren Lillesøe, journalist og forfatter - end jeg vil stole på danske mælkebønders brancheforening, der med mellemrum søsætter reklamekampagner for at gen- og genlansere mere og mere mælk til flere og flere, mest af alt til de nye, unge forbrugere, hvis tur det er at blive opdraget til at stole på mælk.

Du og andre kan kigge over på den nyeste mælke-kampagnens hjemmeside Morgenmaelk.dk. Særlig anbefaler jeg at klikke sig frem til Mælk og myter i menuen nederst og se, hvad mælkebønderne f.eks. skriver om "myten" at "Laktose-intolerante skal undgå mælk":

Så simpelt er svaret ikke.

Laktoseintolerans er ikke en sygdom, men en naturlig tilstand for 75 % af jordens befolkning. Tilstanden skyldes problemer med at fordøje mælkesukker (laktose) og er ufarlig, selvom den kan give ubehag.

Ofte forveksles laktoseintolerans imidlertid med mælkeallergi. Men mælkeallergi er noget ganske andet. Mælkeallergi er overfølsomhed over for mælkeproteiner og rammer under 2 % af en fødselsårgang. Som 3-årig er mere end 90 % vokset fra mælkeallergien. Mælkeallergi skal diagnosticeres af lægen, og mælkeallergikere må ikke få nogen form for mejeriprodukter. Sundhedsmyndighederne advarer imod, at forældre tager sagen i egen hånd og sætter deres børn på diæt, hvis de har mistanke om mælkeallergi. Det er vigtigt at gå til lægen. Læs mere om det på altomkost.dk

Laktoseintolerans er derimod ingen sygdom. De fleste laktoseintolerante kan sagtens drikke mælk – blot i mindre mængder ad gangen. Ved at begynde i det små og langsomt øge mængden kan man finde sin personlige tærskel – og få glæde af mælkens mange næringsstoffer.

Laktoseintolerance betyder, at evnen til at fordøje laktose – også kaldet mælkesukker – er nedsat. Laktose er mælkens kulhydrat, som skal spaltes i tarmen. Alle spædbørn er i stand til at omsætte laktose, så de kan leve af mælk alene – også selvom modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som komælk.

Over 95 % af danskerne bevarer evnen til at fordøje de store mængder af laktose livet igennem. Men hos mange andre folkeslag bliver evnen til at fordøje laktose gradvis mindre i 2-5-års-alderen. Hvis man får mere mælkesukker, end man kan omsætte, viser det sig typisk i form af diarré, oppustethed og mavekneb. Det er ubehageligt, men ufarligt.

Laktoseintolerante kan sagtens tåle mælk og mejeriprodukter – men i mindre portioner. De fleste laktoseintolerante kan drikke 1 1/2 dl almindelig mælk ad gangen uden at få symptomer, men den enkelte må finde sin egen grænse ved at prøve sig frem.

Der er altså ingen grund til at afstå fra de vigtige næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter, selvom man er laktoseintolerant. Mælk er den eneste fødevare, der naturligt indeholder laktose. Indholdet varierer i de forskellige mælkeprodukter. Alle faste oste og skimmeloste er stort set fri for laktose, og i hytteost og feta er indholdet meget begrænset. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede mælkeprodukter bedre end mælk.

Mælk indgår i mange færdige madvarer som pølser, leverpostej, brød, flødeis og mælkechokolade. Det er dog yderst sjældent et problem for laktoseintolerante, da indholdet af laktose i de fleste af disse madvarer er meget lavt.

Skrevet af Susan Rønholt Hansen, chefrådgiver, cand.brom, ansat i Landbrug & Fødevarer, der er hovedorganisation for det samlede landbrugs- og fødevareerhverv.

Hvad skriver mælkebønderne så? Kort og godt skriver de, at man kan sagtens ignorere sin laktoseintolerance og "øve" sig i at drikke mælk alligevel. De skriver ikke noget om de helsemæssige konsekvenser af at tvinge kroppen til at forarbejde noget, den ikke har enzymer til at bearbejde... og de skriver heller ikke noget om de mange, der udvikler en egentlig mælkeprotein-allergi som følge af, at de har tvunget deres krop til at leve af den mælk, kroppen skulle finde andre "metoder" til at holde ud.... indtil en skønne dag bestemmer kroppen sig for, at "nu er det fandeme nok og nu er tid til at sende hære af antistoffer ind i systemet for at bekæmpe de fremmede "mælke-elementer". Når det sker - kan jeg love for, at så er en hverdag pludselig meget besværlig og pinefuld for en nyslået mælkealleriker, fordi mælkebestandele findes så at sige i de fleste forarbejdede fødevarer på hylderne i butikkerne.

Jeg forestiller mig, mælkens succes på disse breddegrader har at gøre med, at man på et tidspunkt fandt ud af, at man kunne gemme det på forskellige måder, og folk har nok ment, det var godt at kunne få andre slags føde om vinteren end kød og rødder ...

Nu er det ikke sådan, at andre folkefærd i fortiden har levet af luft, vel? De skulle også opfinde måder at opbevare og forarbejde madreserver til tynde årstider og alligevel har de overlevet fint i deres storbyer og ved pyramiderne, studerede litteratur i Alexandrias Bibliotek i flere tusinder år, mens vi endnu boede i jordhuller.... og har levet af mælk.